S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

POLITIKEN A Pris: 25 Øre i Kjøbenhavn og Provinsen.

Kjøbenhavn. Onsdag den 1. Oktober 1924.

88 Sider.

41. Åargang Nr. 1*

Endvidere skal den juridiske Kom­ missions Voldgiftsudvalg og den juri­ diske Kommission selv i Eftermiddag tage definitiv Stilling til Spørgsmaalet. Forhandlingerne om en fransk-tysk Handelsoverens­ komst. De meget betydningsfulde For­ handlinger mellem Tyskland og Frank­ rig om en Handelsoverenskomst be­ gynder i Morgen paa Quai d’Orsay. Man er efter de Erfaringer, som Eng­ lænderne og Belgierne i den senere Tid har gjort forberedt paa, at det bliver meget vanskeligt at komme til Enighed med Tyskerne. Paa den an­ den Side har Frankrig betydelig bed­ re Kort paa Haanden end England, og Interessemodsætningerne over for Tyskland er heller ikke saa store. Moos. Den tyske Regerings­ udvidelse. Det tysk-nationale Delegeretmøde besluttede i Dag efter en længere Dis­ kussion med stort Flertal, at Partiet skulde indtræde i Rigsregeringen. Om en Spaltning af Partiet som Følge af Dawes-Afstemningen i Rigsdagen vil der ikke blive Tale. Man antager, at Forhandlingerne med Rigskansleren Paris, Tirsdag. P riva t for P olitiken. Berlin , Tiradag. P rivat for P olitiken. I Gaar vendte den unge Grønlands­ forsker, Forfatteren Helge Bangsted, hjem fra Amerika med Hellig Olav. Han bar nu været borte i fire et halvt Aar. Paa Kajen stod hans Moder og Søskende og ventede utaalmodigt. Og­ saa Formanden for Thule-Ekspeditio- nens Komité, Ingeniør Ib Nyeboe, var kommet for at byde velkommen. Og Peter Freuchen, som selv vendte hjem i Lørdags, Magistrene Birket-Smith og Terkel Mathiassen, som kom i Fjor, mødte for at hilse paa deres gamle Rejsefælle. Han stod paa det øverste Dæk og vinkede med sin Sportshue — let ken­ delig paa sine brune Øjne og sit mørke Haar, næppe forandret i den lange Tid, der er gaaet, siden han tog mod Nord. Helge Bangsted fortæller. Jo, dog. Da vi kommer paa nært Hold ser vi, at den lidt vege KjøbenJhav- nergut er blevet en voksen Mand, senet, mager og med et bestemt, burtigt beslut­ tende Træk under Hagen. Det primitive Liv blandt Hunde og Naturfolk i evig Kamp med Kulde og Sult giver Karakter og Raadsnarhed. Stemmen er fyldig og gennemtrængende, styrket af Raabene i de endeløse Ismarker. Skade at Grønland ligger saa langt borte. Vi kunde alle have god't af at lære Hundekørsel! — Velkommen. Hvordan gik det saa, Sikisani? Peter Freuchen ryster Bangsted i “1sin vældige Favn. De har ikke .set hinan­ den siden de skiltes i Fjor paa Dan- skeøen, og der er jo et og andet at for­ tælle. Bangsted mistede Fotografiappa­ ratet, ganske som Freuchen, den lumske Havis tog en Del af hans Bagage. Og se­ nere — men hvad betyder egentlig Sikisani? —■Den, der altid gaar paa, men bar Uheld med sig, svarer Freuohen. Saa- dan døbte vi Bangsted en Aften ved en Fest — og saadan er han. — H ar Uheldene været saa slemme, spørger vi Bangsted. — Vist ikke værre end de Andres, og jeg er her jo. Jeg har 37 Kasser med hjem, fyldt med Indsamlinger, dela af Dyrelivet dels etnografiske Sages, Hvad; yar værst? . m

vil blive paabegyndt allerede i Morgen. De Tysk-Nationale ser helst, at det nuværende Kabinet formelt træder til­ bage. Det maa udtrykkeligt betones, at Rigskausleren ikke ensidigt vil hen­ vende sig til de Tysk-Nationale, men ogsaa vil' sætte sig i Forbindelse med Socialdemokraterne. Imidlertid maa det paa Forhaand betragtes som ude­ lukket, at Socialdemokraterne skulde gaa ind i en Regering, i hvilken det tyske Folkeparti i den Skikkelse, det nu har, har Sæde. Blad i 4 -- „ Z .R .I i i “ s Åmerikafart Z. R. III. bar erklæret sig villig til at tage 800 Kilogram Post med til Amerika. Det lille Posthus i Friedrichshafen er allerede oversvømmet af Breve. De faar et særligt Stempel: Første Zeppelin Luftpost Evropa —Amerika. En Mængde Mennesker har adresseret Brevene til sig selv for at komme i Be­ siddelse af dette sjældne Flyvepostfri- mærke. Blad. Jaekie Coogan i Avdiens hos Paven. — Værst var Sulten, n aar Jagten slog fejl, og vi intet spiseligt kunde skaffe. Jeg husker en Tid, hvor vi absolut intet Vildt fandt. En Dag deponerede vi alle vore Sager og gik ud med Riflerne paa Jagt. Vi skød kun en eneste Sneppe paa fem Dage, og den var vi fire Mand om at dele.. Men vi havde det dog langt bedre end Eskimoerne, vore Hjælpemidler var bedre. Den kanadiske Regering fore­ tog sig intet, saa Eskimoerne var ved at dø ai Sult. De fik Lov til at passe sig selv. — E r det ikke mærkeligt, at man i disse kolde Egne driver Flerkoneri? Det bar vi altid ment hørte hedere Himmel­ strøg til. — Jam en Eskimoerne gifter sig vir­ kelig kun for at faa Børn. Det er en Pen­ sionering — slet og ret. N aar Børnene bliver voksne, og Forældrene ældes, maa Børnene sørge for Familien. Lykkes det da ikke at faa Børn med den første Kone, tager man en ny, det er ganske lige­ frem! — Var disse Folk mere overtroiske end Grønlænderne? — — Langt mere. De havde saa niangfc. tabu, at man knapt kunde røre sig. En Gang sprang Linningen paa mine Bjørne­ skindsbukser. Den var syet af Sælskind, og da jeg vilde have min Ledsagers Kone til at sy Linningen, sagde hun nej! Sæl­ skind maa ikke sys paa Landjorden, saa faar man daarlig Renjagt. De kunde og­ saa være pudsige i deres Naivetet. En Eskimokvinde mistede en Fortand, hvilket er meget uheldigt, n aar man skal tygge Skind. Hun havde nu set, at saa mange hvide Mænd havde Guldtænder eller hele Sæt forlorne Tænder, saa hun forstod, at man kunde gøre noget ved Tandsættet. Og saa rykkede hun selv en Kindtand ud med et Stykke Staaltraad og prøvede paa at plante den om til en Fortand. Des­ værre lykkedes det ikke. Med Bue o g Pil omkring den mag­ netiske Pol. De mest primitive Folk var dog Netsjelikerne, som jeg traf sammen med Knud Rasmussen omkring den magnetiske Nordpol. De skød endnu med Bue og Fil og havde ikke Brændsel til Tilberedning af deres Mad. De spiste Kødet raat. Mærkeligt er det, at alle eskimoiske Stammer taler samme Sprog lige fra Øst- grønland til det yderste Alaska* vA E t s j æ l d e n t P o s t f l y v e m æ r k e . Berlin , Tirsdag. P rival fo r P olitiken. B e r l i n , Tirsdag. Privat for Politiken I Følge et Telegram fra Rom er Jackie Googan ankommet til den italienske Ho­ vedstad. Han begav sig straks til Vati­ kanet, hvor han blev modtaget af Paven. Blad.

O n sd ag . Den franske Ministerpræsident Herriot tykønsker „Politiken“ paa 40 Aars-Dagen. ¡(S. 15). En Bedring i Situationen i Genève. ¡(S. I)- Vore ledende Artikler handler om Her- riots Hilsen til „Politiken“, om Ryslinge- Sagen og om den ny Direktør for Zoolo­ gisk Have. (S. 15). 1 Greverne F rijs’ Strid om „Stensballe- gaard“s Successionsfond i Landsretten.

< o .

/ S

/ t .

TH „ P o l i t ik e n “.5* , ^ |I holder vort Blad og vi haaner vort Blad; vi siger døt aldrig Tak. Det sukrer saa rart ved et surt Maaltid Mad, at — : „Bladene, det er no’ Rak!“

Men Bladet er jo vort Hjertes Slagf den Strømning, der gaar i vort Sind, er Døgnets rallende Aandedrag som Nattens sagteste Vind. De hoppende Hjul i Torvets Larm, de tusinde Lygter paa Stang, de Skrig af Jubel, af Vold, af Harm tilsammen er Bladets Sang Naar selv du efter en munter Rus paa Bolster og Blaar har dig strakt, da gaar dit Blad til sit vaagende Hus og tager din Hundevagt. Der lyttes i Sønder, der kaldes fra Nord, alt grifles i Skyndingen ned, mens Rummet mættes fra Loft til Jord af „Pressen“« olj'ede Sved/ ,— __ ,— ø u selv kan sløves i Døgnets Kamp og te dig alt andet end ungt; Gud naade dit Blad, om det savner Damp og synes utidigt og tungt! Saa skal ikke haanes, men hædres vort Blad .— ej for sine firti Aar — men for at det trodser det lyssky Hac^ der oftest blev Rydnings mænds Kaar, Du gjorde din Gerning med Haan om Mund, du skaaned ej Rang eller Stand, Mon det burde være Anklagegrund i Brandes’ og Holbergs Land? Lad Goldhedem skælde dig Huden fuld og slænge med spidige Ord — du harved og brakked den Aandens Muldt hvor F rem tidens Brødkorn gror. Det ringer. Du vaagner. Den Ringen har lydt de tusinde Morg’ner før; Nu ligger Alverdens ¡blanke Nyt paa Maatten for ved din Dør!

'.X»

De amerikanske Eskimoer. Forfatteren Helge Bangsted, som i Gaar vendte hjem fra den femte Thule-Fkspedition, fortæller om sine

Togter og Naturfolkenes Fiv. Sikisani — den altid uheldige.

Jeppe Aalcjær.

PoUttkesa private Telegrammer. {¥orkmé Eftertryk).

\ Situationen tegner atter lysere i Genève. *Dcr opnaaetles i Gaar ¡Enighed om det japanske Ændringsforslag , som satte et helt nyt Prob lem under Debat. — Herriot bemyndiger den franske ¡Delegation til at godkende Protokollen vedrorende Sikkerhed og Vo ldg if t Et tysk Memorandum tii Frankrig. Protokollen vedrørende Sikkerhed og Voldgift Moos. Atter Enighed.

senere Tid har kunnet haabe. Tysk­ land opstiller ikke en Række Betin­ gelser for sin Indtræden i Folkefor­ bundet, dets Memorandum er snarere en Drøftelse af forskellige Punkter, som man ønsker Klarhed over, før en Anmodning om Optagelse fremsættes. I det tyske Memorandum udtales end­ videre Ønske om, a t B u s l a n d s n a r e s t b l i v e r Medlem a f F o r b u n d e t . Den franske Regering har straks paa et langt Møde drøftet det tyske Memorandum, ligesom Situationen i Genève har været Genstand for en lang Debat, der resulterede i, at Her­ riot sendte den franske Lelegation Meddelelse, am, at Frankrig godkender

Tyskland ansla ar en maa- deholden Tone og stiller ikke Betingelser for sin Optagelse i Forbundet. Den tyske Ambassadør i Paris, Hoesch, har overrakt Herriot et langt Memorandum fra sin Regering angaa- ende Tysklands Indtræden i Folkenes Forbund. Det offentliggøres først om nogle Dage, men det vides, at det er holdt i en langt mere maadeholden Tone, end man af de tyske Statsmænds Taler os deres Bladeg Artikler i den Paris, Tirsdag. P riva t fo r P o litiken .

G e n é t e , Tirsdag. Det lykkedes i Formiddags den særlige Kommission, bestaaende af Sir Cecil Hurct (England), Loucheur (Frankrig), Scialoja (Italien), Fer- nadez (Brasilien) og Baron Adatchi (Japan) at naa til Enighed med Hen­ syn til det japanske Ændringsforslag til Voldgifts- og Afrustningsprotokol­ len. Der mangler endnu Tilslutning fra Repræsentanterne for de britiske Kronlande, men der vil næppe opstaa alvorlige Vanskeligheder derved,^

Hvad man taler om i Dag: R e v e r n e ¡Frijs i ¡Landsretten,