S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

10

P O L I T IK E N

I. Oktbr,

han Tyren med Dugen, og derpaa stikker han fire Gange forkert. Har man kendt Magen. De to Gange bli­ ver Klingen siddende i Dyrets R.yg, men den vrikkes ud igen under Dyrets Spring. Stikket skal ringe nøjagtigt paa et vist Sted, og Espadaen skal staa foran Tyren i en vis Position. Han katalepserer Tyren med den røde Dug, og naar den lam af Raadvildhed og Tvivl staar stille, maa han skynde sig at stikke. Han kommer skidt fra det, og Publikum tilraaber ham sin Haan. Jeg finder ogsaa, at det er malpropert Arbejde, og raaber: Eieur dige! ned over Hovedet paa ham. Fem­ te Gang takker Fanden ham for, at Stikket er bravt — han gaar tilbage uden Applavs, dygtig forlegen og skamrød. Kaardehæftet og et P a r Tommer af Klingen sidder over Tyrens Ryg. Re­ sten befinder sig alendybt i dens In ­ dre. Nu er det, vi skal se, om Stødet er fint — hvor længe kan Tyren gøre det? Den vrider sig, staar stille og bugner Ryggen op. Blodet vasker og pladrer ud af Munden fra den indre

(25. Februar 1898).

slaar op og raser løs — jager alle som én over Barrieren. Den staar lidt og glaner op til dem, og — ja saa lægger den sig ned, gør den, den læg­ ger sig lige ned. I det Sekund, den har Ro, føler den sig en Smule kom­ fortabel, den slikker sig et P a r Gan­ ge op i hvert Næsebor og gør en Syn­ kebevægelse — føler maaske Trang til at skyde en Foderbolle op og drøvtygge den, men nu hopper de allesammen ned til den og smækker den over Øj­ nene med Kapperne. Tyren vender Hovedet fra og til og sitrer med Øjen- laagene. Rejser sig saa, siden den skal, og staar og sejler. Rystes af en Dødsgysning og hoster klumpet Blod ud paa Jorden. Vifter og fejer med de afmægtige Horn mod Matadorerne. Og det kluntede Hoved duver, den bli­ ver saa mat. Først da Tyren falder kort om paa Siden, lader Matadorerne den i Fred. Staldknægtene maa desværre til — det er en slet Estokake. To, tre Gan­ ge hakker de Kniven i Tyrens Ryg­ marv, og efter nogle Minuters K ram ­ pe dør den. Nu kommer Staldknæg­ tene ind med Forspand, og de døde Dyr hales i Galop tværs over Arenaen, de slæber slapt paja Siden — Hu hej, det er en Triumf at se. Johannes V. Jensen. Digte i Politiken. I. Pinsemorgæn.- Nu stiger Pinsesolen over de grønne Trær, Luften er saa lind og lun, og Duggen siver i Mulde, alle Øjne, som aabnes, de kigger til Vind og Vejr, de ser den dejlige Verden ligge i festligt Skær og bliver saa barnligt store og blanke og længselsfulde. Mennesketog ud til Skovenes Hvælv af Bøge, Graner og Birke, der skal de læges de Vunder, den golde Vind forslog, Pinse-Messe skal læses af Livets Bibel-Bog, der, i Naturens egen bimmelkuplede Kirke! Ja, nu er Sommeren inde, og Dagen er lys og lang, det dufter i lysende Nætter fra blomstrende Gærder og Gavle, alle amaa Hjerteblade de svulmer i sælsom Trang, ud over funkle Veje brister der Suk og Sang, og alt, hvad levende er, skal parres, elske og avle! L. Mylius-Erichsen. Bort fra de trange Gader baster et Kristiania. Af en i Kristiania bosiddende Dansk erfarer jeg, at Professor Sindings to Dig­ terstatuer ikke vinder Bifald hos det nor­ ske Publikum, og at der har været Stem­ ning for ganske at fjerne dem. Det er naturligvis en Fejl af en Mand, naar han ikke læmper sine Frembringelser efter det Publikums Smag, for hvem de er bestemte; men det afficerer jo ikke et Arbejdes Kunstværdi, om det ikke tilfreds­ stiller en Købers Fordringer, i Fald det ellers virkelig er fortræffeligt. Medens der saaledes synes at være væ­ sentlige Indvendinger imod at opstille Sin­ dings Figurer i Kristiania, saa maa det fra anden Side erkendes, at de som Kunst­ værker endog er særdeles fremragende — jeg for mit Vedkommende vil være lyk­ kelig, hvis jeg kan erhverve dem for mine Samlinger. Saa vidt jeg har forstaaet min danske Ven, vil baade Teaterdirektionen og Bjørn­ stjerne Bjørnson selv ikke modsætte sig en Flytning eller Bytning. Skulde dette be­ kræfte sig, og hvis heller ikke Ibsen har noget derimod, at Statuerne borttages, da tilbyder jeg at købe dem begge for den Sum, de har kostet; eller, hvis man maa­ ske ikke vil „sælge“ dem, da for den sam­ me Sum at bestille et Par nye Statuer hos den norske Billedhugger, som man maatte udpege. Paa denne Maade vilde baade Kri­ stiania og min Ringhed, hver for sig, faa de Statuer, som de synes bedst om. , I det Haab, at den højtærede Teater- (29. Maj 1898). Et af Mylius-Erichsens første (27. Januar 1900.) B r y g g e r J a c o b s e n s Brygger Jacobsen tilbyder i følgende Brev i Politiken det norske Nationalteater at købe Sindings Statuer af Bjørnson og Ibsen. Nationalteatrets Direktion^

(12. September 1894)

(30. Juni 1894).

direktion vil tage dette Forslag under vel­ villig Overvejelse, er jeg med Højagtelse Dr. h. c .Carl Jacobsen , Medlem af Kunstakademierne i Kjøben- havn og Antwerpen,

En S k a n d a l e ,

E m i le Z o la .

En i sin Tid meget omtalt Skandale, i hvilken en Højre- Journalist spillede Hovedrollen.

Dommen over Emile Zola i Anledning af hans berømte Brev „J’accuse“ inspirerede Otto Ben- zon til nedenstaaende Digt i Poh- tiken:

Storkespringvandets Opstil­ ling paa Amagertorv gav Anled­ ning til en mærkelig kjøben- havnsk Bevægelse, der endte med, at mange Tusinder Menne­ sker Aften efter Aften samledes om det og nidstirrede det. Kunst­ værket skildredes saaledes i Politiken:

Gennem Rite. Bur. har vi i Gaar mod­ taget følgende Telegram fra Rande s: Ved Landmandsforsamlingens Festbal i Aftes, i hvilket de kongelige Herskaber deltog, mødte Journalist Henrichsen (Repræsen­ tant for Højres Generalkorrespondance) med en Variété-Sangerinde, som blev ud­ vist. Landmandsforsamlingens Komité har i denne Anledning tilskrevet vedkom­ mende Journalist saaledes: „Hr. Journalist Henrichsen! Efter hvad der berettes, har De i Gaar paa Landmandsforsamlingens Festbal ind­ ført en Variétédame. Deres behagelige Er­ klæring herom udbedes, og i bekræftende Fald det Dem tilstillede Partoutkort til­ bagesendt. Paa Landmandsforsamlingen i Ran­ ders, den 29. Juni 1894. I Formandens Fraværelse: Poulsen, Næstformønd“. Politiken har senere fra Avisens Redak­ tør, Hr. Fr. Hansen, modtaget neden- staaende: Da Cand. H. N. Larsen ligger syg af Gigtfeber, tillader jeg mig paa hans Vegne at oplyse Følgende i Anledning af, at Ritzaus Bureau har udsendt Telegram om, at Journalist Henrichsen (Repræsentant for Højres Generalkorrespondance) var mødt paa Kongeballet med en Variété- sangerinde, der blev udvist. Generalkorrespondancens ansvarlige Re­ præsentant ved Landmandsforsamlingen ex Redaktionssekretær Just-Nielsen, Kjø'ben- havn. Han har kun benyttet Hr. Henrich­ sen til Medhjælp og Afskrivning. Ærbødigst Fr. Hansen. Saa vidt Red. Fr. Hansen. Som Sup­ plement meddeles os fra troværdig Kilde, at hvorledes end d’Herrer Just-Nielsen og Henrichsen har fordelt Arbejdet og Ansva­ ret imellem sig, saa er Hr. Henriohsens Adgangskort til Landmandsforsamlingen o. s. v. udstedt til ham som Repræsentant for Højres Generalkorrespondance, hvor­ imod Hr. Just-Nielsens Kort lyder paa „Avisen“s Repræsentant Deres Excellence! Ved til Censoren ved Privatteatrene paa Foranledning af en af ham til Dem angaaende et til ham af Di­ rektøren for Casino til Bedømmelse ind­ sendt Skuespil indgaaet Forespørgsel, for­ anlediget ved en hosfølgende, af Finans­ ministeriet fra Guvernøren over de dansk­ vestindiske Øer modtaget Skrivelse, inde­ holdende Besværinger over omtalte Stykke af nævnte Guvernør for ham og de af ham administrerede Øers Administration for­ modede ærerørige og, med Hensyn til be- mældte Øers indre Forhold overhovedet udæskende Karakter — at lade tilgaa et Svar, der i Henseende til saavel Indhold som Form, endog under Henblik paa sæd­ vanlige kongelig danske ministerielle Til­ kendegivelser vedrørende dels vanskelige og delikate, mer eller mindre geheime An­ liggender, dels og saadanne for Offentlig­ heden bestemte og derfor i et passende, tankevækkende Sprog affattede Kundgø­ relser, turde gøre Krav paa at anses for noget af det smukkeste og mest vellykkede, der siden højsalig Kong Frederik den Sjettes Velmagtsdage er fremkommet, til­ lader Undertegnede sig at andrage paa, at der gennem Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet maa blive henstillet til samtlige lærde og kommunale og pri­ vate Skolers Bestyrere at gøre Børnene bekendte med den af Justitsministeriet ved Deres Excellence angaaende den af Finansministeriet ved Censoren for Pri­ vatteatrene til Dem indgaaede Besværing til ham afsendte Skrivelse, samt foran­ stalte denne af Børnene indøvet og lært som et nyt Fag under Titlen dansk Rump- Sprog. Ærbødigst (8. Januar 1898.) R u m p - S p r o g . Justitsminister Rump, der havde, forbudt Opførelsen af Cavlings „Den vestindiske Sol­ dat“, forsvarede sig mod An­ greb i en Skrivelse, holdt i snørklet Kancellisprog. Peter Nansen, der karikerede dette i følgende Satire, gav derved An­ ledning til Betegnelsen „Rump- Sprog“.

Verden har Ret! Han duede ikke. Han talte Sandhed. Saa slog de ham ned. Verden har Ret, Verden er de Mange. De Mange er de Stærke. De Stærke har Ret. Men den Tid kommer, hvor han vil sejre over de Mange, han, som de slog. Og Verden vil sige, at de, som slog ham, duede ikke. Og Verden har Ret.

Aldrig har noget Monument paa en of- tentlig Plads været Skive for saa mange bidende Bemærkninger som Sølvbryllups­ springvandet paa Amagertorv. Den Nat, Plankeværket faldt, og Kunstværket traad- te frem, vakte det straks en Storm af Lat­ ter. Det var ikke just de langbenede, for­ sultne Storke, man lo ad, skønt Storken for den kjøbenhavnske Folkebevidsthed — i Modsætning til, hvad Tilfældet er paa Landet — staar som en halv komisk Fugl. Kvad der vakte Lystighed, vai den hele løjerlige Tingest: Tudserne, Skræpperne, de spæde Vandstraaler og Salatfadet med de afstikkende Muskedonnere, der minder stærkt om Bismaroks tre Haar. Alt det lo man ad den første Aften, og da en gal Mand straks efter Afsløringen trak Tøjet af og tog e* Bad i den underste Kum­ me, saa blev Nattevandrerne saa henrykte, at de uden Hensyn til Alder og socialt Trin tog hinanden i Hænderne og dan­ sede en Sekstur rundt om Storkereden. Dog det maa nu vistnok indrømmes, at selv om en genial Kunstner havde skabt et Mesterværk til denne Plads saa var , heller ikke det gaaet Ram forbi. Vi næ­ rer jo Alle en dyb Uvilje imod, at noget Nyt viser sig og sønderriver Billeder, der er os kære som f. Eks. Billedet af det lille T otv . Ethvert Monument paa denne Plads vilde have haft en stærk Uvilje at kæmpe imod. og det Monument, der staar, er af iøjnefaldende Grund segnet under Uviljen. Hertil har ogsaa bidraget, at Pladsen er saa kneben, at man kommer Monumentet lige ind paa Livet, og at det staar paa et Sted, hvor Mængden uvilkaar- lig standser, og hvor vittige Bemærknin­ ger bæres bort i den støjende Færdsel. Saaledes er det gaaet til, at Storkereden hurtig er blevet inddraget i Latterlighe­ dens Atmosfære. Ingen ægte Kjøbenhav- ner kan gaa forbi dette Springvand, der ikke sprinorer, at komme i HllTIØ’' jg nvor er dei oiui.gt at Devare sin Alvor, naar man f. Eks. en Nat ved Tolv­ tiden kommer over Amagertorv og ser en tyk Herre paa Bicykle køre rundt om Storkereden, skarpt fikseret af et Par andre Herrer, der i Spænding noterer Omgangene. Den Tykke skal 100 Gange rundt, og da han ikke generer Nogen paa den stille Gade, lader Betjenten ham fort­ sætte sit besværlige Løb. Derimod har Po­ litiet gjort en Ende paa en anden Folket forlystelse, som bestod i ved Nattetide , at køre rundt om Springvandet i Droske. I Dagene efter Sølvbryllupet hed det stadig til Kuskene, der havde Holdeplads i Nær­ heden: „Timekørsell Rundt om Storkene!“ Og saa begyndte der en Køren rundt, som først sluttede, naar den arme Hest fik Kuller. Disse Adspredelser, der selvføl­ gelig kun fandt Sted om Natten, bragte Politiet i Bevægelse. To Betjente fik som særlig Opgave den at holde Vagt ved Stor­ kereden, og der har været Nætter, da dis­ se Betjente har ønsket Storkene derhen, hvor Peberet gror, eller dog i det mindste til Ægyptens Land. Men hvor godt de end har passet paa, er det ikke lykkedes dem at forhindre Folk i at sætte Fisk og andre Dyr i Vand- kummen. Først havde nogle Prangere værtt paa Spil og udsat’to Aal, eom de glade Gadedrenge pilkede efter og søgte at faa fat i med Hænderne, indtil man fik Kummen tømt og Aalene af Vejen. Saa var der Nogen, som havde moret sig med at udsætte Krebs og Hummer, og endelig har man de sidste Dage set et Par tykke Blodigler svømme om i Vandet. Man for- staar derfor, at Kummen ikke opfylder sin Bestemmelse som Drikkevandsbeholder. Til stor Glæde for Drengene og for Bybudene blev der for nogen Tid siden rundt om i Kummen anbragt flere flade Drikkeskaale, og det vakte Jubel, saa ofte en af Bro­ læggerne, der arbejdede i Nærheden, kom hen med Snapseflasken i Baglommen og højtideligt drak sig en Snaps med Vand. Saa mange Projekter, der i Tidens Løb har været fremsat til Restavrering af Ve­ nus fra Milo, saa mange Projekter frem­ sættes daglig til Forbedringer af „den lille Genstand“. I Almindelighed er der Enig­ hed mellem Tilskuerne om, at Tudserne og Skræpperne er malplacerede, og at Storkene, der staar og skeler saa under­ ligt og blinker saa løjerligt med Øjnene, burde flyttes op i Salatfadet, som da først vilde bleve forvandlet til en rigtig Storke­ rede, navnlig om man anvendte nogen Strøelse. Blev en saadan Ændring gen­ nemført, kunde det jo ogsaa hænde, at Kunstværket, der nu staar til ingen Nyt­ te, kunde friste en forbiflyvende Storke- familie, og sammen med Tudserne, Aale­ ne, Krebsene, Hummerne og Blodiglerne vilde det hele udvikle sig til et smukt lille Menageri. Foreningen til Kjøbenhavns Forskønnelse, der dog maa. siges at have løst sin Opgave, kunde til den Tid antage Navnet Foreningen til Krybdyrenes Be­ skyttelse, Index.

(15. Juli 1900.)

B a r n e p i g e n .

Den første af den lange Ræb* ke sociale og pædagogiske Skit­ ser, Carl Ewald offentliggjorde i Politiken.

Hun spurgte mig en Dag, hvad Klokken var. Da hun fik det at vide, forstenedes hendes Ansigt i Rædsel, Saa fo’r hun løs paa sine tre Børn og slæbte dem sammen og af Sted, som var det Lam, der skulde til Slagte­ bænken. Den mindste vrælede, som havde hun allerede Kniven i Halsen; den mellemste saå sig fortvivlet bagud! efter et paabegyndt Legeværk., faldt over sine egne Ben, fik Skænd og Dask; den største pryglede løs paa Pigen med sin Pisk og skældte hende for det værste. Pigen selv halede af Sted uden at se til højre eller venstre . . . hun skulde være hjemme til bestemt Tid og havde jo ikke noget Ur. Siden har jeg set hende mange Gange. Naar hun trøster for et stødt Knæ eller skænder for et flaaet Bukseben. Naar hun hjælper til Besørgelsen af et lille Ærinde bag et lille Træ, synger en Almue-Vise med sin Almue-Steea- me, pjatter med Kollegerne, tager mod grov Kur af Gadens Kavalerer. Jeg har mødt hende, naar hun gik i Byen . . . Kokkepigen befalede hende at skynde sig, Fruen bød hende tage Bør­ nene med, saa det blev hende umuligt. Jeg har set hende lyve for Fruen, jeg har set hende tage mod en Overhaling af Fruen . . . Saa lumpne de saå ud begge to. Jeg har ogsaa set hende sidde og stirre med fjerne Øjne og aaben Mund. En Aften saå jeg hende styre ind i Porten til en Dansesalon med en Ven­ inde under hver Arm og utrolig Blæst i Skørterne. Hun er seksten Aar, lys og pæn og dømt til Undergang. Der sidder Hun­ drede af hendes Slags paa Boulevar­ dens Bænke, i Ørstedsparken, Østre Anlæg, Frederiksberg Have. De er ikke lige store, lige kønne, lige ven­ lige. De er ondskabsfulde eller god* modige, undselige eller frække . . . der er akkurat samme Forskel paai dem som paa andre Mennesker, og dog ligner de hinanden til Forhov* lelse. Der er Ingen, der lærer dem noget, Ingen, der taler et fornuftigt Ord til dem. Deres Herskab gør dem an­ svarlig for alt, men betror dem ikke Ansvar for noget. De hader Fruen, hader Kokkepigen, hader Børnene. De er et nødvendigt Onde i Huset, og de er i Huset for 8 Kr. maanedlig, fordi de ikke h ar Raad til at være hjemme. Jeg synes, Herskaberne skulde tage gamle Koner til at vogte deres Børn* En gammel Kone er et dejligt Men­ neske for et Barn. Hun sidder godt i Solen i sine egne, smaa Tanker, me* dens hun rokker Barnevognen. Det passer hende at gaa smaat og give sig god Tid. Hun er færdig med det, der lokker og drager. Hun kan fortælle en Historie. Det Menneske, der er Born fjernest og daarligst forstaar sig paa dem, er naturligvis en pur ung Pige, der lige har vokset sig til lang Kjole og skal vokse sig til en Kæreste. Det, mani forlanger af hende, er stridende mod! Naturen og idiotiserer hende Dag for Dag. Naturligvis maa der være Idioter til, og mange. Men mon det er nødvendigt at frembringe dem kun* stigt? Optimist som jeg er, tro r jeg, man trygt kan overlade Naturen ved! Kvalitetsvalg o. s. v. at frembringe det fornødne Antal, som Samfundet saa vil anbringe og dekorere saadan* at vi ikke tager fejl af dem. Carl Ewalds

24. Februar 1898.

Otto Benzon.

Carl Ewald.

(30. Maj 1898).

Forblødning. Tyren ser uforstaaende og maabende ud, den knejser Halsen højt tilbage for at koncentrere sig om Smertestedet — og da denne Stilling er egnet til det, brøler den en Gang — Mu! — Gennem Ens Bevidsthed gli­ der et løst Spind af Sommerstemning — grøn Eng og rindende Aa og det fjerne Bu af et Høved. Lidt efter be-

l y r e n ,

I et Rejsebrev af Johannes V. Jensen fandtes nedenstaaen­ de Skildring af en Tyrefægtning, der allerede er klassisk i Lite- raturen.

Tyren er nu ikke saa lidt forpu­ stet og anstrengt, den gisper, de blod- let rede Sider bælger ud og ind, og Tungen hænger lam i Flaben paa den ligesom paa en kinesisk Nikkedukke. Men derved faar Tyren et adræt og fiffigt Udtryk, omtrent som en Hund, man leger med, og som i sin Iver glemmer at beherske Tungen. — Der falder en Mathed over Forestillingen; i den Mellemtid er Tyren henne og snuse til Døren, den er kommet ind ad; den vender Hovedet paa Skakke og kigger paa Riglerne som en Tegning af Oberlånder — mon den Dør ikke kunde blive lukket op? Nej! Det er ikke Hensigten. Ingenlunde. Mata­ dorerne jager den ud paa Sandet igen. Nu søger Tyren at undvige ved at springe over Barrieren — et uventet, dejligt Spring af et Klovdyr, der gaar uvilkaarligt en Krusning op over Til­ skuermængden. Men Tyren naar kun ind i en Løbegang, hvorfra den straks gennes ud igen. Foran Præsidentlogen staar Espa­ daen Enrique Vargas med blottet Ho­ ved og vender sit glatte Klerkeansigt i Vejret. Han beder om Lov til at ende Legen. Han behøver ikke at be­ de derom, det er kun en Formsag. Hvis han derimod vilde bede om at maatte skaane Tyren . . . Enrique Vargas beder ikke om det — han har maaske Kone og Børn. Saa gaar han med Kammertjener­ pas frem paa Sandet, i venstre Haand har han en ildrød Dug, og i højre bæ­ rer han Kaarden i delikat, vandret Linje. Først udmatter og forvirrer

Johannes V. Jensen« gynder Tyren at dingle. Matadorer­ ne lader den ikke dingle, som det kan falde sig, de bliver trofast ved at krese om den med Kapperne, og den hug­ ger sit mangekantede Hoved om efter dem og voltigerer, saa godt den kan. Pludselig kommer den i Tanker om den Stalddør igen, den faar Følelsen af at ville hjem og skridter af Sted som en Mand, der bærer sin Kæfert lidt vidtløftigt, men dog i bestemt Ret­ ning. Tyren faar ikke Lov til at slaa ind paa nogen Retning, den jages rundt og gør i sin Fortvivlelse et sidste Forsøg paa at male Knoglerne i Kvas paa; et af Menneskene. Saasom den er svimmel og ør, passer den ikke paa sipø Øjne, og Kapperne smælder med Fligene mod de skære Øjenstene. — J a ja, giv Stunder, • . Tyren

Clemmensen, pens. Kopist.