S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

I. OKtDr.

P O L I T IK E N

IS

L. A. Ring omsin Kunst. En Samtale om 40 Aars Produktion«

| af 1748. M en — har jeg Ret heri, sa a har jeg ogsaa Ret i den P aastand , at Kom ­ tesse K rag ved Testamentet a f 1759 ikke har villet fastslaa Successionsretten til S ten sballegaard fo r alle T ider, m en k u a for den nærmeste Generation, ligesom h u a heller ikke i sit Testament har sat som Betingelse, at JueUinge og S ten sballegaard aldrig m aatte forenes paa samm e H aand. Hun har tværtimod forudset den Mulig­ hed, at den m andlige Linje paa Juellin ge kunde uddø og B aroniet gaa over Fil en Datter, der saa ogsaa vilde komme til at’ overtage S ten sballegaard. Med andre Ord: Testamentet a f 1759 forudsætter, at den. Dag kan komme, da Successionsretten til S ten sballegaard kammer in d under de al­ m indelige Arveregler. D et er dette, der er sket, og dermed er m in Mandant, Lens­ greve Frederik F rijs, og ikke hans 12-aarige Søn, Erhard F rijs, den retti Arving. , Proceduren fortsættes i Dag« En Bestemmelse, der kosten 4000 Kr. Retsformanden, Landsdommer Bæ- rentsen, standsede paa dette Tidspunkt Proceduren og foreslog at fortsætte Onsdag Formiddag. Da en Fortsættelse medfører et nyt Inkamminationsgøbyr — i dette Til­ fælde 4000 Kr. — søgte Højesterets­ sagfører Steglich-Petersen at faa sin© Kolleger til at tilendebringe Procedu­ ren paa en Times Tid, men Retsfor­ manden huggede Diskussionen heromal over ved kort og godt at sige: — Vi fortsætter i Morgeni Og med denne Afgørelse blev ¿fed 12-aarige Sagsanlægger Grev E rh ard Frijs 4000 K r. fattigere. Argus. — -------------------— * -------------------------------- E t m o r d e r i s k O v e r f a l d i Grenaagade. T o u k e n d te l æ n d t r u e r l i a « re tm a g e r C b r. S im o n s e n p a a L iv e t og s l a a r h am i H o v e d e t med en P is t o l. Husejer, K aretmager Chr. Simonsen^ der bor Grenaagade 4, var i Gaar Efter­ m iddags Genstand for et m orderisk Over­ fald, og det er en ren Tilfældighed, at han slap derfra m ed Livet. Overfaldet blev forøvet ved højlys Dag — KL 3 y3. K aretm ager S im onsen kom paa dattø Tidspunkt hjem . H an v riste, at hans Hu­ stru var ude for at foretage Indkøb, og han blev derfor højlig forbavset ved at finde Døren til Entréen aaben og tilsyne­ ladende brudt op med Vold. M ød e t m ed In d b ru d s t y v e n e . Hr. Simonsen er en velvoksen, kraftig bygget Mand, og ban tog derfor ikke i Betænkning at gaa ind i Lejligheden for at se, hvem det var, der paa en saa vold­ som Maade havde skaffet sig Adgang til denne. I Dagligstuen fandt ban to,svæ re Fyre, der saå meget fortørnet ud. — Hvad vil De? raabte den ene og pegede i det samm e p aa Sim opsen med! en Pistol, der paa det nærm este var ea halv Alen lang. — Hånds up! fortsatte han med Tor­ denrøst. — Aa, Sludder, svarede Karetmageren, jeg lader m ig ikke skræmme af et P ar Banditer! Og med disse Ord slyngede han ea Stol i Hovedet paa Manden med P istolen og gik løs paa den anden med de barr" Næver. T y v e n e s l a a r K a r e tm a g e r e n t i l G u lv e t. Selv en stærk og modig Mand som Hr. Sim onsen kunde im idlertid ikke klarø sig i Kamp med de to Indbrudstyve. F ra Dagligstuen trak ban sig ind i Soveværelset, men her kom Tyvene ham saa nær paa Livet, at den ene fik Lej­ lighed til at slaa ham oven i Hovedet med Pistolen. Sim onsen segnede om paa Gulvet, og Tyvene snørede hans Ben sammen med en Rejserem , som de havde fundet i En­ tréen. Det varede kun ganske kort, inden S i­ m onsen igen kom til fuld Bevidsthed. H an fik Remmen klippet over og var paa ny parat til at tage en Dyst med Tyvene, der opholdt sig i Dagligstuen. Da de to Mænd hørte ham bevæge sig i Soveværelset, flygtede de im idlertid ud gennem Entréen. Simonsen fik tilkaldt H jælp, og P olitiet blev alarmeret, men det P olitiinspektør V ollquarts satte strakø efter at Anmeldelsen om det F orefaldne var naaet frem til Politigaarden, 52 Op­ dagere i Arbejde med at eftersøge de to Flygtninge. Under Kampen har Sim onsen revet den ene Røvers Jakke i Stykker. Lom­ m eklappen og selve Lommen er i P olitiets Besiddelse tilligem ed m ange Brevkort fra Esbjerg, som Tyven opbevarede, i Lommen. Tyven har sandsynligvis forhandlet Brey«« kort ved Dørenfc

— Jeg er Elev af Vermehren. Men skulde jeg nævne Nogen, m aatte det blive gam le Dalsgaard. H an er saa ærlig. — Føler De Dem meget bunden af Deres Motiv? L. A. R ing er standset foran et Billede af Gadekæret i Baldersbrønde. — Det var egentlig saadan et smukt Motiv, siger ban, med Poppelgrenene, der bang ud over Gadekæret, men saa kom Vejmanden og ødelagde det for mig. Han kappede Grene af, og nu staar Træerne og stritter saa underlig nøgent . . . — Men kunde De ikke have beholdt Grenene i Deres Maleri, bevaret Motivet, som De havde tænkt det? — Nej, det kan jeg altsaa ikke. Jeg maa male, hvad jeg ser. — Ser De altid det danske Landskab lidt graat og trist? — Nej, ikke altid. For Resten, der kan, siger Ring med et Smil, være meget Lys i det graa. Men jeg har da ogsaa malet Solskinsbilleder. — Hvilke Aar regne De for Deres lyk­ keligste som Menneske og som Kunstner? — Det m aa vel blive de første Aar ved Karrebæksminde, da jeg var nygift. Jeg vepder tilbage til den Egn hvert Aar, var der sidst i Sommer. Men ogsaa i Roskilde, hvor jeg nu bor, er jeg lykkelig. Jeg hol­ der af de gam le Huse paa St. Jørgens- b je r g . . S k a l d u i k k e m a le , F a r s ? L. A. R ing-Udstillingen er Fortællingen om en Kunstners Liv, én af vore betydelig­ ste til alle Tider, der ejer de bedste danske Egenskaber. Der fortælles om L. A. Ring et lille Træk, der viser ham som den vir­ kelige Kunstner. Han kan gaa i flere Maaneder uden at male, morer sig med at tømre i sit. Hus og med meget forskelligt. H ans Kone kan blive helt utaalmodig over dette elskværdige Driveri, indtil det bri­ ster en Dag: — Saa, Lars, nu synes jeg ellers, du snart skulde begynde og male! Men Ring ser Tiden an endnu nogle Dage, indtil han har listet sig ind paa sit Motiv, — saa kaster ban sig pludselig over det og maler af fuld Kraft. Lad os paa Aabningsdagen sende en venlig Tanke til Fru Ring! Lad os først og fremmest, takke L. A. Ring for de 1000 Malerier, der alle er ærlige Værker, og hvoraf ikke et eneste er os' ligegyldigt Han har malet dem, som Træet gror. — den gam le Eg i den danske Skov. A. W.

én Erindring derfra. Der er ogsaa B ille­ der, som m inder om de bevægede politiske Aar, da jeg fuldt og fast troede paa Re­ volutionen mod Estrup, da vi sejlede op til H elsingør for at møde Chr. Berg og sang den forbudte Vise «Ned med Estrup, Scavenius og Ravn!“ Malerierne fra Sko­ m agerstrejken paa H eegaards Værksted, „Politisk D iskussion“, er fra de Aar. F r a 5 K r . t i l 50 0 0 . Billedet af Kunstneren, der fortvivlet over alle Nytaarsregningerne sidder med Høvedet i Hænderne, genkalder m in fat­ tige Ungdom. Det er fra et Kvistværelse i Vingaardsstræde. Ja, vi tjente ikke meget den Gang, men det var dog en morsom Tid . . . Mit første Billede blev kasseret paa Udstillingen, og jeg solgte det for 3 Kr. Det indbragte ved den sidste Avktion 1500 Kr. Det ældste B il­ lede paa Udstillingen her fik jeg 5 Kr. for. Det blev sidst solgt før 5000. — Hvilket af Deres Billeder holder De mest af? — Jeg tror næsten, det er „Høstman­ den“. Det er det første Billede, jeg har faaet ordentlig betalt. Godsejer Joban Knudsen, som den Gang var Redaktør af K øbenhavn, købte det for 1500 Kr. Jeg skulde have Pengene m aanedsvis, men Overretssagfører .Taos Petersen, der var Joban Knudsen« K assem ester, var meget skikkolig, naa r jeg havde Brug for Kon­ tanter. Johan Knudsen solgte det under K rigen for 8000 Kr., og paa Vejen fra Mors til Kjøhanbnvø steg Billedet til 12,000. Chr. Larsen mener, at det nu vilde staa i 25,000 . . . — Hvordan blev De Maler? — Fordi jeg skoldet .Teg gik i Ma­ lerlære, skulde være Malersvend, og jeg har altid vidst, at jeg vildp male. Hvor­ dan det kom, véd ja o ikke. Det skulde saa v ir e ! l>e a fk a p p e d e tf*rene. — Hvad vilde De rn«d Deres Kunst? — Male det danske Landskab, saa godt jeg kunde. Helst har jeg malet fra Sjæ l­ land, for her er jeg født. Der ar mange Kunstnere, som kan skildre fremmede Landskaber. Jeg har egentlig aldrig for­ søgt det. Men selvfølgelig tror jeg. at Rejser hjælper En til bedre at se det ejendommelige ved Ens hjemlige Land­ skab. Ellers bliver det let saa ensfor­ migt, at man til sidst slet. ikke kan finde noget mærkeligt ved det. — Føler De Dem sæ rlig knyttet til nogen af de ældre danske Kunstnere?

S te e n sb a lle g a a rd , som P ro c e s s e n s t a a r onu

Lensgreve Mogens F rijs levede, blev der ikke foretaget noget a f Betydning med Stensballegaard, uden at Staldm esteren blev taget med paa Raad. Slægten F rijs’ betroede Raadgiver gennem en lang Aar- ræbke, afdøde K reditforeningsdirektør, Grev Reventlorv, der var en højt anset J u ­ rist, omtaler i sine Breve Staldm esteren som Arving til Stemsballegaard. Der er i sin Ti'd optaget et Laan paa 100,000 Kr. i Stensballegaard til Fordel for Grev Frijs. Grev Frederik F rijs har ved Laanets Optagelse udstedt Erklæringer, hvori ban giver Afkald paa sin mulige IRet. O v e rre ts s a g fø re r Km . C h r is t e n ­ sen t a le r f o r den um y n d ig - g jo rt e G re v e . Overretssagfører Em. Christensen om­ talte som Repræsentant for Grev Julius B enedictus K ra g -J u el-V in d -F rijs meget udførligt de gam le Testamenter af 1748 og 1759, som ban mente burde opfattes som et sam let Hele. Det sidste Testamente æn­ drede ikke det første, paa hvilket Hoved­ vægten maa lægges, idet det har til For- maal at give Successionsregler for al F rem tid. Stensballegaard skal efter dette tilfalde Juellinge-Slæ g'ens næ stfw lte Søn, og det er en Forudsætning, at der ikke sker Forandringer, saa længe denne Slægtsiinje eksisterer. K onseilspræ sident Emil K rag-Juel- V ind-Frijs’ Overtagelse af Stenaballe- gaard i 1867 var en absolut og afgørende Fejl, en skæbnesvanger F ejl, fordi Stam ­ huset burde være øvexgaaet til Grev Jen s K rag-Ju el-V in d-F rijs, der var Fader til den umyndiggjorte Grev Ju liu s B enedic­ tus, som maa være den retsmæssige Ejer. af Stensballegaard. O v e rre t s s a g fø re r H e lm s t a le r f o r L e n s g re v e F r e d e r ik K r a g - J u e l- V in d - F r ijs . Overretssagfører H elm s der mødte for Ju ellinges Ejer, Grev F rederik K rag- J u el-V in d-F rijs, omtalte udførligt den Række Erklæringer, der er givet af Pro­ fessorerne Poul Jehs. Jø rg em en og Fa- bricius og hævdede, at Grev Frederik maatte være den eneste retmæssige Arving til Stamhuset. Det kunde man for den Sags Skyld itese sig til i Testamentet! S a ­ gen har intet med historisk Forskning at gøre, den er et rent juridisk SpørgsimaaJ om Forstaaelse a f Testamentet. H isto­ rikerne er inkompetente til at udtale sig om Sagen. Ved en Stam husbesidders Død-maa, de alm indelige Arveregler følges, hvis der ikke findes sæ rlige Bestemm elser. Efter de alm indelige Bestemm elser skulde Grev F rijs’ ældste Datter have arvet S tensballe­ gaard, men det kunde hun ikke i Følge Testamenterne af 1748 og 1759, og der er da ingen Tvivl om, at den nærmeste Ar­ ving m aa blive m in Mandant. Det, der skete i 1867, var fuldt ud lov­ ligt, og naar d et er konstateret, er der heller ingen T v iv l. om Resultatet. Der foreligger intet Grundlag for at gøre no­ get U rigtigt godt igen, thi der er ingen Uret begaaet. F rijs’erne paa Frijsenborg overtog som fuldt berettigede Arvinger S tensballegaard, og i Konsekvens heraf m aa den nuværende Lensgreve F rederik F rijs være den rette Arving til S ten s­ ballegaard. Laanet i „Stensballegaard“. I 1904 lod Lensgreve Mogens F rijs et Laan paa 100,000 Kr. optage i Stensballe­ gaard. Inden for Slægten traf man B e­ stemmelse om, at Baroniet Juellinge skal- do betale en Del af Renterne, og i den Anledning krævede Lenskontrollen, at den daværende Successor til Juellinge, nuvæ­ rende Lensgreve Frederik Frijs, skulde give sit Samtykke dertil med sin Under­ skrift. Grev Frederik F rijs var den Gang 22 Aar, og han har selvfølgelig ikke villet nægte sin Medvirkning til, at hans F ar­ broder, Staldm esteren, kunde faa Laanet paa de 100,000 Kr. i S tensballegaard, men lige saa selvfølgeligt er det, at denne Un­ derskrift ikke kan betragtes som en Aner­ kendelse fra hans Side af, at hans F ar­ broder var den rette Arving til Stensballe­ gaard. — Jo, mere — fortsatte Overretssag­ føreren — jeg er trængt ind i denne Sag, desto mere er det blevet m in Overbevisning, at Testamentet af 1759 er oprettet af den sidstlevende af K om tesserne K rag udtryk­ kelig for at træde i Stedet for Testamentet

der er en af de Sagsøgte). Lensgreve Bernstorf'f-Gyldensfeen og hans 12-aarige Myndling repræsenteres under Processen af Højesteretssagfører S teglich-P etersen. D e Sagsøgte er: 1) Kammerherre, Staldm ester J u liu s B enedicte Grev K rag-Ju el-V in d-F rijs, søm repræsenteres a f Højesteretssaøgfører Vagn Aagesen ved Overretssagfører Arne K em p. 2) Proprietær V. Bille-Hem sen, der er Værge for den umynd'iggjorte Grev J u ­ lius Benedictus K rag-Ju el-V in d-F rijs, som repræsenteres af Højesteretssagfører Vilh. K ondrup ved Overretssagfører Em. C h r i- 1 stensen. 3) Hofjægermester, Grev F rederik K rag-Ju el-V in d-F rijs til Juellinge (gift med afd. Lensgreve Mogens F rijs DatteT, Kom tesse Helle F rijs, og Fader til Saga- amlæggeren, der repræsenteres ved Over­ retssagfører G. Helm s. P a a s t a n d c u n d e r P r o c e d u re n . Under Proceduren gøres gældende, at det var med Urette, at Stensballegaard i 1867 blev overdraget Lensgreve Mogens F rijs’ Fader (Konsejlspræsfidenten). Staldmester. Grev Ju liu s K rag-Juel- V ind-F rijs paastaar, at han og Slægten i 30 Aar bar haft den Opfattelse, at lum var Sukoessor til Stensballegaard. Der er afgivet Erklæringer om Strida- spørgsm aalet af en Række Videmakaibs- mænd. Kongelig 0 rdensh isto riograf Louis Bobé anser den 12-aarige Grev Erhard for at være rette Arving. P rofessor Fubricius udpeger den umyn- diggjorte Grev J u liu s K rag-Ju el-V in d- F rijs, og Professor P oul Joks. Jørgensen er kommen til det Resultat, at Hofjægerme­ ster, Grev F rederik K rag-Ju el-V in d-F rijs til Juellinge er Arvtageren og efter ham h an s Farbroder, Staldm ester, Grev Julius F rijs. Professor Jørgensens Erklæring for­ anledigede, at Grev Frederik til Juellinge meldte sig med Arvek? av, idet ban dog sam tidig udtalte, at han ikke hidtil havde anset sig for interesseret. P r o c e d u r e n b e g yn d e r. Høj esteretsisagfører S teglich-P etersen krævede Succøssionsfonden tilkendt sin Mandant, den 12-aarige Grev Erhard. Højesteretssagføreren om talte meget udførligt Stensballegaards H istorie, de F rijs’ske Stam tavler øg to Testamenter, oprettede i 1748 og 1759 af Griffenfeldts Datterdatre, Kom tesserne Krag. P rin- oipperne i disse Testamenter var, a ‘ B a­ roniet Juellinge og Stamhuset Stensballe- g ca rd skal skilles, og at Successionsretten til B aroniet i Virkeligheden er en H in­ dring for at komme i B esiddelse af S tam ­ huset! — Spørgsm aalet drejer sig saaledes om, fremhævede H øjesteretssagføreren, hvor­ vidt det gam le Testamente tillader, at Sønnen ga a r foru d fo r Faderen. Ifølge alm indelige Regler for Majo- ratsarv vilde Grev Erhards F ader og æl­ dre Broder være mere berettiget end han til Successionsfonden, m en i dette sæ rlige Tilfælde har Grev Erhard Fortrin for sin Fader og Broder, der henholdsvis er Ejer og Successor a'f Baroniet Ju ellin ge. Det tilkommer m ine Modparter, der repræ sen­ terer Faders, Broders og Bedstefaders Broder, at føre B evis for, at deres Man­ danter har en bedre Ret. Det er den næ stæ ldste Søn, der skal have Stensballe­ gaard, og ikke den, som tillige bliver Lens­ greve. H øjesteretssagføreren anmodede Dom­ stolen om , i Tilfælde af, at den udpeger Grov Frederik F rijs til Juellinge som rette Successor, da sam tidig afgøre, hvem der skal succedere ved hans Død. Efter Testamentets Ord og Aand kan der ikke være nogen Tvivl om Grev Er­ hard gaar forud for sin Fader. Han er nærmeste Arving! O v e rre t s s a g fø re r A rn e K em p t a le r f o r S ta ldm e s te r, O re v F r ij s . Overretssagførere Arne Kemp hævdede, at Staldm ester, Grev Ju liu s K rag-Ju el- V in d -F rijs (der er Farbroder til Grev Fre­ derik F rijs, Juellinge) bestandig inden for Slægten er blevet betragtet og anerkendt som Successor til Stensballegaard. Som saadan er han blevet offentlig anerkendt saayel af afdøde Lensgreve Mogens F rijs som af den nuværende Besidder af F rij­ senborg, Grev F red erik , F rijs, Medens

L a r » A n d e rsen H in g . Det er selvfølgelig et Tilfælde, at L. A . Ring aabner sin store Udstilling, Resultatet af 40 Aars Arbejde, samme Dag, som Politiken bolder sin 40 Aars Mindefest. Men der er noget beslæg­ tet mellem Frisindets Sejr og denne vor mest demokratiske og ærligste Kunstner. Dog, ligesom Frisindet er L. A. Ring egentlig kun demokratisk i Emnevalget; gennem Aarene udvik­ ler ban sig mere og mere til udpræget kunstnerisk Aristokrat, kræsen og streng. Kunstforeningens Ring - Udstilling rummer 300 Numre. Det bliver nød­ vendigt at tilføje: Indtil i Gaar For­ middags. For Maleren Viggo Madsen, der forestaar Ophængningen, bliver ved med at skaffe ny Billeder, og som Kunsthandler Chr. Larsen siger: Man vilde kunne afholde tre saadanne Ud­ stillinger, alle lige gode, af Ring. Den 70aarige Kunstner h ar malet godt 1000 Billeder. Det er muligt, at Ud­ stillingen, inden den aabnes for Pu ­ blikum i Dag, ©r vokset tåledet dob- belte. Lars Andersen Ring vandrer selv rundt i Den frie Udstillings Sale, og med sit skarptskaarne, furede Ansigt, sit graasprængte Fuldskæg minder han om en gammel Eg. I Holdning og Udtryk ligner han en ærlig sjællandsk Husmand. Rings Venner blandt de yngre Kunstnere spørger: Kan disse Øjne lyve? Dybt under de store, bu­ skede Øjenbryn lyser hans klare blaa, ærlige og kloge Blik. I denne Mand findes ikkø Svig! Det ubevidste og det til­ stræbte. Malerierne er ordnet kronologisk, fra det første „Foraarslandskab ved Landsbyen Ring“ fra 1880 til „Enø Strand“ fra 1924. — Er der ikke, spørger vi L. A. Ring, i alle disse Malerier en bestemt Linje, en bestemt Udvikling, som nu ligger klar for Dem? — Det er der vel nok, siger R ing paa sin egen stilfæ rdige Maade, men det er mest ubevidst. Skulde jeg sige noget, da er det, at m in Malemaade er blevet baar- dere og klarere med åarene. Jeg er kom­ met bort fra det stemningsfuldt udfly­ dende, lægger mere og m ere Vægt paa Tegningen. Dog tror jeg, i Modsætning til en udmærket Kunstkritiker, ikke paa, at et Billedes Konstruktion er noget, som en Kunstner gør sig fuldkommen klart. Enhver kan trække Streger osr Linjer gennem Rafael. Der er jo nu en bel Retning indenfor Kunsten, der mener, at man for at yde noget værdifuldt maa være udlært Matematiker. For en Kunstner kommer alt det ligesom af sig selv, han tænker ikke derpaa. Jeg kan ikke for­ klare, hvorfor den Mand staar netop saa- ledes i Billedet — jeg bar valgt mit Motiv ubevidst, men det er jo nok muligt, at Kunstneren ogsaa ubevidst vælger netop det rigtige. — Er det ikke underligt efter saa mange Aars Forløb at gense alle sine egne Billeder? Hvad føler De derved? — Jeg tænker nærmest det samme som Marstrand, da m an bragte ham et af hans Billeder og spurgte, om han havde malet det? Jo, sagde Marstrand, jeg har malet saa meget Skidt! Det er jo ikke altsammen lige godt, men de fle­ ste af m ine Malerier vil jeg nok staa ved endnu, og nogle af de ældste fremkalder paa en morsom Maade Erindringer fra min Ungdom sammen med Christian Krohg, Bindesbøll, Søren Lund . . . Det var de Aar, vi kom i den gam le Kafé Helvede paa Købmagergade. De to fat- tigklædte Pigebørn uden for Kafédøren er

Breverne Frijs’ Strid om „Stensbalie yaard“s Successionsfond.

Proceduren strakte sig i Gaar over 6 Timer og fort­ sættes i Dag, kvad der medfører en Udgift paa 4000 Kr. Tre Historikere har afgivet Erklæringer i Sagen og er grunduenige om, hvem der er den rette Sukeessor.

¿ st **?“” —

L e n sg re v e F r e d e r ik K r a g - J u e l- V in d - F r ij s ly tte n d e t il H ø je ­ s t e re t s s a g fø re r S te g lic h -P e te rs e n s T a le .

Det var ventet, at den danske Adel i stort Antal vilde bave overværet Pro­ cessen om, hvem der skal have Stam­ huset Stensballegaards Sukcessions- fond, og Landsdommer Bærentsen hav­ de derfor opnaaet Tilladelse til, at Rets­ handlingen skulde foregaa i 5. Afde­ lings noget rummeligere Sal. Men det viste sig, at Hr. Bærentsen og hans Meddommere, Landsdom­ merne Krabbe og Piirschel, særdeles godt kunde være forblevet i 4. Afde­ ling, thi Adelen kom ikke. Jagten er gaaet ind, og hvem ofrer det tidlige Morgenstrejf ovér de dugvaade Stub­ marker for et Ophold i en lummer Retssal, naar man oven i Købet har en Godsforvalter eller en Jurist, som bagefter paa en halv Time kan sætte En ind i det, der foregaar foran Ret­ tens Skranke i Løbet af 5 — 6 Timer?

Nej, Adelen blev borte, og det P a r Luksus-Biler, der holdt uden for Landsrettens Port i Fredericiagade, tilhørte den F rijs’ske Slægt, der paa Tilhørerpladserne var repræsenteret af Greve Frederik Krag-Juel-Vind-Frijs, Staldmester Grev Julius Frijs, Grev­ inde Frijs-Juellinge og Grevinde Wedell-Wedellsborg, Da Lenagrev Mogens F rijs døde i Fjor, overgik Stam huset S tensballegaard til fri Ejendom. En Suikeessioasifond blev oprettet, og den, der vinder Processen, faar Halvdelen a f Fonden til fri Benyttel­ se og Renterne alf den anden Halvdel, saa længe han lever. Processen er anlagt a f Hofjægermester E rik A dolph E rn st Lensgreve B crn siorff- Gylde.nstecn som Værge for den 12-aarige Grev E rh ard F rijs (Sø