S_NyCarlsberg_1846-1890

4 0

K J Æ R L I G H E D T I L K U N S T OG F Æ D R E L A N D

Hans Fantasi var begrænset. Men ligegyldigt — sikkert er det, at han var en kunstelskende Mand, hvad der endog fik et officielt Stempel derved, at han en Tid stod som Tilforordnet ved Anskaffelsen af Kunstværker til den kongelige Malerisamling og den dermed forbundne Skulptursamling. De kunsthistoriske Kundskaber, han allerede som ung følte Trang til at tilegne sig, udvidede han troligt hele sit Liv igjennem, og det er af Interesse at se, at han, hvad der ikke er al­ mindeligt, følte sig særlig tiltrukken af Billedhuggerkunsten. Den Sojle- gaard, som han havde opført ved sin Bolig paa Carlsberg, og som han selv havde givet Tegningen til i hver Enkelthed, prydede han med en Række Buster og Basrelieffer, og som Gave til det kgl. Teaters Tilskuer- foyer lod han udføre den bekjendte Suite Marmorbuster af danske Digtere, Komponister, Skuespillere og Skuespillerinder, som nu smykke den. Men Jacobsen var mere end en praktisk dygtig og kunstelskende Mand. Han var tillige en Mand, der følte varmt for sit Land. Han var voxet op med Kjøbenhavns intelligente Opposition imod Enevælden; den tog hans Interesse, og han viste tidligt, at han tilhørte den. Han blev da ogsaa baade Borgerrepræsentant (1843) og Stænder­ deputeret (1845), ligesom han var Medstifter af det skandinaviske Sel­ skab (1843). I Frisind gik han endda i 1848 videre end de fleste andre af hans Meningsfæller. Han sluttede sig til Liberalismens radikale Flôj, saaledes at han ved det bekjendte Møde den 22. Marts 1848 hos Pro­ fessor J. F. Schouw stod Side om Side med Jernstøber P. F. Lunde. Det radikale Tilsnit blev dog ikke af lang Varighed. Efter hele sin Tankegang var han det nationalliberale Partis sikre Mand, saaledes som han viste det 1854 i dets Kamp mod det Ørstedske Ministerium og i sin hele derpaa følgende Rigsdagsvirksomhed. Det var saaledes ham, der 1865 i Rigsraadets Landsting paa Partiets Vegne stillede den Forespørgsel til Ministeriet Bluhme, der indledede Kammerherre Heltzens Fald som Justitsminister. I politisk Henseende var Jacobsen en ud­ præget Partimand, og selvfølgelig stod han ogsaa paa Partiets Grund-