S_NyCarlsberg_1846-1890

F R A N S IC I C UN S T U D S T I L L I N G

1 2 4

Ejers vigtigste Læremestere«. Udvendig støttede Hallen sig endelig til en Gjengivelse af Nikolaj kirkes gamle Taarn. Men derom senere, her maa forst fremhæves, at Jacobsen yderligere deltog i Aarets be­ vægede Udstillingsliv med en helt selvstændig Udstilling. Paa den anden Side af Vesterbrogade lige overfor Hovedindgangen til den no r ­ diske Udstilling arrangerede han i en egen, specielt dertil opfort Byg­ ning en stor fransk Kunstudstilling, som han trods Modstand fra danske Kunstneres Side førte igjennem med Energi. Ved Professor V. K leins Hjælp fik han i Paris dannet en Komite tor den franske Kunsts Repræsentation ved denne Lejlighed i Kjøben- havn. Den bestod af en Række ypperlige Navne med Pasteur i Spidsen, og Resultatet blev en rig Deltagelse, der helt fyldte den efter Profes­ sor Kleins Tegning opførte store, lyse Udstillingsbygning med en god Facade i antik Stil. Og Jacobsen lod det ikke blive ved at indbyde den franske Kunst, han indbød ogsaa de franske Kunstnere, hvad der gjorde et saa stort Indtryk, at Pariserbladet FiGx\.ro den Dag, da de franske Kunstnere som Jacobsens Gjæster forlod Paris, aabnedes med en Artikel herom af ingen mindre end den bekjendte Chroniqueur A lbert W olf . Og det skal siges, at naar der i h int livlige Aar herskede et vist kunstnerisk og internationalt Rore i Kjøbenhavn, skyldtes dette i ikke ringe Grad Jacobsen, der saa fortræffeligt suplerede den no r ­ diske Udstilling med dens kunstindustrielle Afdelinger fra saa godt som alle Evropas storre Lande. Det er ganske naturligt, at han i dette Aar blev Officer af Æreslegionen. Men tilbage til hans Udstillingshal med Nikolajkirkes Taarn ved Siden i ikke ringere end en Tredjedel Størrelse. Det ragede som en virkelig Prydelse op i Udstillingens Park og fortalte højt om Jacob­ sens levende Interesse for Gjenopførelsen af det 1795 i Kjøbenhavns Ildebrand faldne smukke Taarn. Han akcentnerede her paa en ejen­ dommelig storslaaet Maade, hvad han allerede havde antydet fem Aar for. I Fundatsen for Ny Carlsbergs Kirkelegat fra 1883 hedder det, at