S_NyCarlsberg_1846-1890

E M I L CHR . H A N S E N S F O R T J E N E S T E R

9 4

Ølurt, ganske paa lignende Maade som Bonden saaer Kornet paa sin Mark. Indeholder Saakornet Ukrudtsfrø, saa faaer man Tidsler og Agerkaal i Kornet, og indeholder Paasætningsgjæren Ukrudt o: vilde Gjærarter, saa udvikle disse sig i Øllet. Men Forholdet er for Bryg­ geren meget værre end for Bonden; thi denne kan dog nogenlunde rense sit Korn, men hiin faaer sit 01 ødelagt, naar den vilde Gjær udvikler sig deri. Det er Dr. H a n s e n s store Fortjeneste, at han i Fortsættelse af Pa­ steurs Undersøgelser udfandt en practisk Methode baade til at skjelne den rette Gjærart fra den urette, og til at udskille og reendyrke den rette, saaledes at Bryggeren nu til enhver Tid kan arbeide med en reen Gjær. Medens P a s t e u r havde lært Bryggerne Bacteriernes Betyd­ ning og anviist dem Vei til at bekæmpe disse, viste H a n s e n o s , at Faren ogsaa kunde ligge i Gjæren selv. Han lærte os at skjelne Syg- domsgjærarterne fra Culturgjærarterne og indførte det samme Princip, som altid har været gjældende i Landbruget, Valget af bestemte Racer. Det- var i en lykkelig Stund, at Hansen traadte i Bryggeriindustri­ ens Tjeneste. Carlsbergs gamle Stamgjær, den samme, som min Fader i 1845 havde bragt hjem fra München i sit Hattefutteral, var ogsaa bleven inficeret, og denne Gang meget slemt. Men reendyrket paa Hansens Methode blev den endnu engang Stamfader til en stor Slægt. Alt Ny Carlsbergs 01 brygges den Dag i Dag af denne historiske Gjær. I Stedet for »Veltens Apparat«, som ikke frembyder en fuldstændig Garanti imod Infection af Urten, idet der gjennem den saakaldte Vand- laas kan indsnige sig fremmede Organismer, construerede jeg i 1888 et eget Apparat N y C a r l s b e r g A p p a r a t e t , hvor den omgivende Lufts Organismer ere ganske udelukkede. Da Ny Carlsberg var bleven et selvstændigt Bryggeri, meldte det sig til Deeltagelse i Repræsentationen af Danmarks Industri ved de store internationale Udstillinger og havde den Ære allevegne at hjem­ bringe den høieste Priis: Nizza 1884, Antwerpen 1885, New Orleans