S_KunstforeiningenIKjøbenhavn

77 nødvendig, idet vi ei heller kunne tiltræde den af Propo­ nenterne udtalte Formening om de factiske Forhold med Hen­ syn til Kunstnernes Stemning mod Selskabet og dettes Frem- gangsmaade mod dem. Vi kunne ikke erkjende, at der har viist sig hos Kunstnerne, na\nlig de fortrinligere, nogen al­ mindelig Etilbøielighed til at tilbyde Selskabet deres Arbeider, og de Exempler, der haves paa, at Gjenstande ikke ere an- lagne af Selskabet, have ingenlunde i det Hele kunnet frem­ kalde en begrundet Uvillie mod det. Selskabet har i de enkelte Tilfælde viist en saadan Besindighed og Mildhed i sin Bedømmelse af de tilbudte Gjenstande, at der ikke har været nogen grundet Anledning til Beklagelse. Selv der, hvor Selskabet af Enkelte har været antaget for at have handlet ubilligt, have Andre fra et modsat Standpunct fundet Resul­ tatet velbegrundet, m en , almindelig Enighed i et talrigt Sel­ skab, som i den engere Kreds, er noget Uopnaaeligt, og vel ei heller noget Ønskeligt. Vi føle os saaledes overbeviste om, at Kunsten, med Abstraction af alt Personligt eller Parti- agtigt, ingenlunde er ilde tjent med at finde en offentlig og med rigelige Midler udstyret Kjøber som Selskabet i dets nu­ værende Form. Hertil kommer, at de Forsamlinger i Sel­ skabet, som beslutte Indkjøbene, have til enhver Tid været saaledes sammensatte, at de fraværende og de i Selskabs­ forhandlingerne ikke deeltagende Medlemmer med Tillid kunne betroe dem Iagttagelsen af deres Interesse.« »Paa den andenSide kunne vi ikke tilbageholde vor Frygtfor, at hverken Kunsten eller Medlemmerne ville være tjente med, at Sel­ skabsmagten gik over til et lille Edvalg, der, sammensat af Gene­ ralforsamlinger, der letteligen kunne blive paavirkede af eg en ­ nyttige eller hemmeligt virkende Interesser, meget let kunne bemægtiges af en Ensidighed, som giver Selskabets Virksom­ hed en fordærvelig Retning i enkelte Ideers eller Individers