S_KunstforeiningenIKjøbenhavn

41 vi indlade os med, den fu.ldeste Tiltro, saalænge det ikke har Grund til Tvivl; men den ommeldte specielle Betingelse, inde­ holder snarere et Anstrøg af Mistillid, og bliver derved ned- slaaende haade for Comiteen og Kunstneren. Og sæt, at det værste Tilfælde indtraf, vilde da en Nedsættelse i Prisen være en passende Erstatning for Tilsidesættelsen af hvad man bil­ ligen kunde fordre og vente? Skulde, hvad vi ikke formode, et saadant Tilfælde indtræffe, da ønske vi, at Selskabet vil stole paa vor ' Conduite med den samme Tillid som den. hvormed den har overdraget os det langt vanskeligere Hverv: at bedømme hvorvidt nogen af de indkomne Skizzer kunne egne sig til en større Udførelse; vi anmode derfor Kunst­ foreningen om , at ovenmeldte Betingelse maa blive for­ andret til: at det paalægges Comiteen, ved Bestillinger hos ved­ kommende Kunstnere, ei at oversee Nogetsomhelst, hvorved det staaer i dens Magt at befordre Kunstens og Selskabets Interesse. g 2 i det Almindelige af Forslaget siger, at Foreningen til sin Tid nærmere vil bestemme, om de større historiske Arbeider skulle bortloddes eller forbeholdes til nogen anden passende Anvendelse,* men § 5 af det Specielle i Forslaget paalægger derimod enhver Kunstner', der i sin Composition har taget Hensyn til et bestemt Locale eller andre ydre Be­ tingelser, at ledsage sin Skizze med en Forklaring over'disse Hensyn. Betragterman disse to §§ nøiere, da synes de næsten at modsige hinanden. Comiteen, som Foreningens Befuld­ mægtigede, bør vistnok ikke oversee en saa vigtig Omstændighed ved et Udkast, der findes værdig til en større Behandling, som den , at Kunstneren har taget Hensyn til et vist Locale. Den bør altsaa indhente paalidelig Kundskab om, hvorvidt den paa­ tænkte Anvendelse muligen kunde møde Hindringer, som