S_KongeligeKjøbenhavnskeSkydeselskab_1334-1934

tykke og Raad, som der udvises dertil«. Denne Bestemmelse, der direkte er affødt af Kristoffer af Bayerns Byret, angiver Gildets forskellige Mynd ig­ heder: paa den ene Side Kongens og Stadens Repræsentanter (henholdsvis Slotsfogeden paa Københavns Slot og Magistraten) og paa den anden Side Oldermanden og et Udvalg af menige Brødre. Kompagniet har saaledes ikke haft fuldstændigt Selvstyre, men Byens Øvrighed har haft den højeste Myn ­ dighed i Gildet. Antagelig har dette Forhold dog ikke spillet nogen større Rolle, idet Magistrat og Gildekorporation maa have haft samme Interesser. Maaske var Forholdene noget lignende som i Aalborg, hvor Aalborgs Guds Legems Lav i mange Henseender var smedet sammen med Magistraten, men i hvert Fald rekruteredes den københavnske Magistrat fra det danske Kom­ pagnis Medlemmer. Skraaen indeholder intet om Oldermændenes Antal, men antagelig har der været to. I selve Skraaen skrives der snart »Oldermand« og snart »Older­ mænd«, men ved Retshandlinger nævnes der forskellige Steder to Older­ mænd, og i den fornyede Skraa af 1582 *) bestemmes det direkte, at der skal vælges to Oldermænd, den ene en Borgmester eller en Raadmand, den anden en Borger.2) Oldermændenes Opgave var at føre Forsædet under Forhand­ lingerne, antagelig kun én ad Gangen,3) og de har haft Myndighed til at idømme Bøder og Straffe for de fleste af de Overtrædelser, der findes i Skraaen. Men ikke sjældent maatte de søge Bistand hos Brødrene. Foruden Oldermændene har Kompagniet ogsaa haft andre Embedsmænd, nemlig Skænkerne (§ 33), der skulde tilberede Adeldrikkene og byde rund t under Gildelaget, samt Lavsskriveren, der havde Ret til at drikke alle Adeldrikke frit sammen med sin Hustru; yderligere fik han som Løn for sit Skrivear­ bejde 12 sk. aarlig. Ved Valg af Oldermænd (§ 1) og ved Gildedomstolen (§ 45) ser det ud til, at et mindre Udvalg af Brødrene har fungeret som Repræsentanter for alle menige Brødre (sml. Nyere Constitutiones §2), mens andre Sager, særlig Sager der kunde have Udstødelse af Kompagniet til Følge, maa være blevet afgjort af Brødrene in pleno (§§ 11, 17, 18 m. fl.). De Møder, paa hvilke der blev truffet lovgyldige Beslutninger, kaldtes »Stævner« og var forskellige fra Adeldrikkene. Efter Skraaen kunde Oldermændene lade Brødrene tilsige til Stævne til enhver Tid, og det var da enhvers Pligt at møde, hvis han da ikke havde lovligt Forfald. Antagelig har Gildets Stævner dog oftest været i Til­ slutning til Adeldrikke, og at dømme efter de nyere Constitutiones, som vi har bevaret fra Begyndelsen af det 16. Aarhundrede, har især Fastelavns­ drikken været benyttet.

!) Se Kap. IV. § 1. 2) K. D .V I. 156. 3) Det forklarer den hyppige Entalsform i Skraaens Bestemmelser.

3 4