S_KongeligeKjøbenhavnskeSkydeselskab_1334-1934

Medlemmerne har været Kvinder. Adeldrikkene afholdtes i Gildehusets store Festsal, i hvis nordre Ende der stod et Billede af St. Søren. 11515 ved Faste­ lavn blev vedtaget, at Bysvende og Fogedsvende ved Jul og Fastelavn skulde holde brændende Vokslys foran St. Søren, medens Oldermændene, Borg­ mestre, Raadmænd og Byfogeden indtog Hæderspladsen nedenfor. Bysvende og Fogedsvende var forpligtede til, naar de kom i Byens eller Kongens Tje­ neste, at give Voks til St. Søren, medens Fogeden skulde give 1 Mark Voks til Hjælp inden en Maaned. Foruden disse 3 Adeldrikke

holdt Kompagniet en aarlig Maj­ fest; den bestod i, at Brødrene red af By med Spillemænd med Piber og Trommer i Spidsen for at hente »Majen« (de beredne Brødre, der var tilsagte, og ikke kom, maatte betale 2 Mark Voks og 1Tønde 01). En af Deltagerne blev kaaret til Majgreve, og nu vendte man hjem i Optog med grønne Bøgegrene i Hatten og Hænderne og havnede i Kom­ pagnihuset, hvor Majgreven maatte give6Tønder 01; til Gen­ gæld drak han frit i alle 3 Ade l­ drikke hver Dag med 2 Gæster hver med en Dame. Den største af Festerne i Dan ­ ske Kompagni var dog den aar- lige Papegøjeskydning; den har sikkert i de ældste Tider fun­ det Sted ved selve Kompagni­ huset; det fremgaar dels af G run ­

dens Form, dels af at Pladsen ud mod Kompagnistræde kaldes for Buepladsen. Pladsen har været omgivet med høje Mure —se Planen S. 29. Der blev skudt med Armbrøst, og Fuglen havde ingen Vinger, den har været anbragt paa en kort Stang i Mandshøjde — i Modsætning til den senere Papegøjeskydning, hvor Fuglen var anbragt paa Toppen af en høj Stang (Fuglestangen). Det ældste Billede af en Fuglestang findes i »Krakauer Zünften« og er fra 1505. Den Dag i Dag skydes der en Gang om Sommeren i vort gamle Selskab til en Græsfugl — Lystfugleskydningen —; Papegøjen er da anbragt paa en kort Jernstang med Mandshøjde og der skydes i en Afstand af 90 Alen, hvil­ ken Afstand netop er den, som Forholdene ved Kompagnihuset tillader, og

2 6