S_KongeligeKjøbenhavnskeSkydeselskab_1334-1934

Den rev iderede Skraa af 23. Maj 1447 er med sin Mangel paa fast Kom­ pos ition typ isk for Gildeskraaer fra det 15. Aa rhund rede . Den bestaar af ialt 61 Paragrafer, der er kædede løst til h inanden uden systematisk og logisk Sammenhæng . Hvo r lede s den nye Skraa har forhold t sig til den gamle, er det umu lig t at afgøre, men det kan fastslaas, at den er Resultatet a f en kritisk Revision a f gamle Gildebestemmelser. Revisionen viser, at Kravet fra Kristoffer af Bayerns Stadsret, om at Oldermændene kun maatte vælges med Samtykke af Byens Øv r ighed , sættes i Spidsen af Skraaen som § 1 . De gamle Gilde traditioner, hvis Rødde r gaar helt tilbage til de ældste Værne-G ilde r, spores stærkest i afsvækkede Former af de gamle Værnebe­ stemmelser, h v o r G ildemed lemme rne som svorne Brødre skulde staa h in ­ anden bi i alle Farer, ved private Hævnsager, ved Retssager paa Tinge og i alle Livets Fo rho ld . Men i 15. Aa rhund rede var den gamle Selvtægt nogen­ lunde fo r svunde t for en offentlig Retsorden. I Danske Kompagni findes den gamle retslige Korporationsfølelse stærkest i Bestemmelsen om, at ingen Gilde­ b rode r maa tte anklage en anden Broder for Byfogeden, før Sagen havde været ind ank e t for O lde rmanden (§ 30). Denne Bestemmelse gjaldt ogsaa i Gældssager. Hv i s en G ildeb rode r havde en Fordring paa en Medbroder, sku lde han først klage for Oldermanden . Først naar denne havde afsagt sin Kendelse, og Beløbet ikke var betalt efter en Frist paa 14 Dage, maatte der skrides til retslig Inkassation, og Skyldneren skulde da betale en Tønde 01 i Bøde — for den Vanære, han havde paaført Gildet (§ 51). Saaledes blev G ilde t en første Instans i alle Retssager mellem Brødrene indbyrdes. Men var der Retssag mellem en G ildeb rode r og en Ikke-Gildebroder, skulde den Broder, der blev tilsagt, vidne til Fordel for Medbroderen ; ho ld t han med M odpa r ten imod Lavet, skulde han give en Tønde 01 i Bøde (§ 40). I alle indre Sager und e r Gildemøderne havde Gilde t selv Jurisdiktion; saaledes naa r der i § 45 tales om, at man i visse Sager kan komme for Retten og pleje Lovsret med hverandre; til denne havde Oldermændene Ret til at u dnævn e Medh jælpere. He r kan der kun være Tale om en særlig Gilde- Domsto l, og det maa ogsaa være denne, der ved Siden af Oldermanden sku lde afgive Kendelse om Bødestraffe, dels i Tilfælde af Injuriesager Brød­ rene imellem (§ 52) og dels, naar Brødrene under Gildemøderne overtraadte de mange Forskrifter om ordentlig Opførsel o. 1. I Danske Kompagn i har det religiøse Element ikke tilnærmelsesvis spillet saa stor en Rolle som i de fleste andre middelalderlige Gilder. Bestemmel­ serne he rom er kun faa og fragmentariske. Det middelalderlige Kompagni synes ikke at have været indviet til nogen særlig Helgen, men i hvert I ald i Begyndelsen af det 16. Aa rhund rede har St. Søren, en af Købmændenes særlige Helgener, spillet en Rolle, idet et St. Sørens Billede i 1515 har haft en fornem Plads i Gildesalen i den nordre Ende, hvo r Borgmestre og Raad sad. Kompagniets religiøse Funk tioner bestod især i at drage Omsorg for

Det retslige Element.

Det religiøse Element.

2 1