S_KongeligeKjøbenhavnskeSkydeselskab_1334-1934
Dronning Louises Sygdom ikke var tilstede. Derimod deltog baade Kronprins Frederik, Prins Christian, Kong Georg og Prins Hans. Det var første Gang, Hellenernes Konge besøgte Selskabet efter Krigen mod Tyrkiet, og i det Leve, Dommeren, Grosserer Toxen Worm, udbragte for Majestæten, omtalte han den Sympati, Danmark havde vist Grækenland og dets Kongepar under Krigen. Kong Georg udtalte sin Tak til Broderskabet og til hele det danske Folk for deres varme Interesse og Deltagelse for Grækenlands Sag i Kon flikten med Tyrkiet. Til det danske Kongepar afsendte Selskabet Hyldest telegrammer og modtog som Svar fra Kong Christian følgende Telegram: »Jeg takker Bestyrelsen hjerteligst for Meddelelsen om, at Broderskabet i Dag, uagtet min Udebliven fra Festen, har mindedes mig med uforandret Hengivenhed som tilforn, der altid var mig til oprigtig Glæde og Opmuntring. Jeg sender Brødrene en varm Hilsen fra deres gamle Broder Christian R.« Fra Dronningen indløb følgende Svar: »Min inderligste Tak, at Broderskabet har tænkt paa mig som ogsaa for dets gode Ønsker. Dronning Louise.« Dette blev Dronningens sidste Hilsen til Selskabet. Den 29. September afgik Hendes Majestæt ved Døden. I Aarsberetningen for 1898 hedder det bl. a.: »Den 14. Oktober 1853 var der Fest i vort gamle Broderskab: Hendes Kgl. Højhed Prinsesse Louise til Danmark blev optaget som Medlem. Den 14. Oktober 1898 var der Sorg i vort Fædreland: Hendes Majestæt Dronning Louise til Danmark førtes fra Bernstorf til det sidste Hvilested i Roskilde Domkirke. Broderskabet lagde en Sølvkrans paa Dronningens Kiste, ikke alene i taknemmelig Erkendelse af den Hengivenhed, hvormed Hds. Majestæt ved alle Lejligheder og ikke mindst som Formand i 1877 hædrede vort gamle Selskab, men tillige med dybfølt Taknemmelighed for, hvad Hds. Majestæt var for Land og Folk.« Ved Kongefugleskydningen i 1898 var Oberst N. P. Jensen (1830—1918) bleven Selskabets Formand, en kraftfuld Personlighed, meget anset som Officer og Militærforfatter, stærkt politisk interesseret. Som krigshistorisk Forfatter, Foredragsholder og Agitator nød Oberst N. P. Jensen stor Anseelse. Han har indenfor Broderskabet sat sig et værdifuldt Minde som Forfatter af »Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskabs Historie« (København 1901). Han kom til at fungere i to Aar, idet der i 1899 ikke afholdtes nogen Kongefugleskydning paa Grund af Landesorgen, veltalende og repræsentativ var han en ypperlig Leder af Broderskabet.
3 4 7
44 '
Made with FlippingBook