S_KongeligeKjøbenhavnskeSkydeselskab_1334-1934

knyttet sig til det, ligesom det er bekendt, at mangt et lykkeligt Initiativ for Land og Folk er blevet født og baaret ud i Livet fra Selskabets Sammen­ komster. Er det da at undres, at vi ønske at forblive i Ro der og gjerne ville gjøre Alt, hvad der staar i vor Magt for at den eneste Anke, som ond Vilje kan opstille imod vor Skydning, nemlig den, at den er forbunden med Fare, kan vise sig fuldkommen grundløs. I den Henseende agte vi nemlig at lade opføre en Skydemur, omfattende hele Terrænets Bredde, ca. 110 Alen. Denne dannes paa de to Sidepartier af lukkede Baggavle, 30 Alen høje, paa de Huse, som nu skulle opføres med Façade imod Istedgade og med en 25 Alen bred ubebygget Aabning. Denne Aabning lukke vi med en Skydemur paa ca. 30 Alens Højde, saaledes som medfølgende Skitse udviser. Ved vore Fugleskydninger anbringes Fuglen paa Midtpartiet af denne Skydemur foran en overdækket Niche, hvori Kuglerne opfanges i en dertil anbragt Træmaske, bag hvilken er anbragt en Jordmasse, og bag denne er Muren endelig beklædt med et Jernpantser. For at opfange mulige Ricochetkugler bygges der i en Afstand af 15 Alen fra hinanden tvende solide, 25 Alen høje grundmurede Fløje, hvis Fremspring er ca. 12 Alen fra Nichens Baggrund. Naar dertil endnu kommer, at intet Skud kan gjøres, hverken ved Skive- eller Fugleskydning, forinden Bøssen er anbragt paa et dertil konstrueret Anlægsstativ, hvorefter Fænghætten først bliver paasat, saa vil det være umuligt, at nogen Kugle, selv ved Uagtsomhed, nogensinde skulde kunne komme udenfor disse efter vor Formening fuld­ stændig betryggende Sikkerhedsforanstaltninger. Omkostningerne ved disse i Forbindelse med den nødvendige arkitek­ toniske Udsmykning af de omtalte 30 Alen høje Baggavle ville ialt andrage ca. 70.000 Kroner, en meget stor Udgift, som Selskabet imidlertid redebon paatager sig for at fjerne enhver somhelst Anledning til, at Myndighederne nogensinde skulle kunne bebrejde os Mangel paa Forsigtighed. Vi behøve vel ikke engang at tilføje, at der med Glæde vil blive givet vedkommende Autoriteter Lejlighed til personlig at overbevise sig om, at der i denne Retning intet forsømmes. Kjøbenhavn den 10. Januar 1887. Bestyrelsen for det kgl. kbhvnske Skydeselskab og danske Broderskab. Toxen Worm. H. P. Holst. J. Langgaard. F. A. Lorck. H. A. Clausen. F. C. Møller. Th. Schmock. F. A. Frandsen. W. Jermiin.« Paa dette Andragende modtog Selskabet Svar fra Justitsministeriet af 23. April, saalydende:

3 3 8

Made with