S_KongeligeKjøbenhavnskeSkydeselskab_1334-1934
\
KAPITEL V OM SKIVESKYDEN OG OM AT GIVE MALET SKIVE
blev første Gang i Aaret 1582 skudt til Papegøjen med »Rør« (Bøsser); før den Tid anvendtes Armbrøster til Papegøjeskyd ningen. Medens denne Skydning allerede nævnes i § 59 i Skraaen af 23. Maj 14471), nævnes Skiveskyden første Gang i Christian V ’s Privilegium af 8. September 1694 vedrørende »Skyde-Banen udenfor Vesterport«2). Det i Kapitel III, S. 167, gengivne Billede forestiller et Adel Stævne (almindeligt Foreningsmøde) i det danske Kompagni; for Midten af Bordet præsiderer den ældste Oldermand; ved hans højre Side sidder den anden Oldermand, der skal være Borgmester eller Raadmand. Ved hver Bordende sidder en Skaffer (Inspektør), begge med Kaarder ved Siden, og den ene holder Fattigbøssen3) i sin højre Haand. Efter Lovene havde Inspektørerne deres Plads for Bordenderne for at holde Orden og være de nyindtraadte Brødre behjælpelige. Midt paa Gulvet staar Compagnitjeneren (Sekretæren) og læser op af en stor Protokol; paa Bordet ses flere malede Skiver. Der er meget, der taler for, at vi her har for os Billedet af det i Broder- bogen omtalte Adelstævne (Generalforsamling), der blev afholdt den 2. Oktober 1628, og hvor Oldermand Christoffer Jacobsen Munck under megen Taksigelse nedlagde sit Hverv som Oldermand, og Kræmmer Peder Madtzsen valgtes i Stedet for ham til Oldermand. Den ved Oldermandens højre Side siddende Raadmand er Thomas Lorck (optaget 1604). Munck var optaget 1605 og Madtzsen i 1609. Samme Tid blev Gert Hermandsen entlediget som Skaffer i Compagniet og Købsvend Lauritz Bendtsen valgt til Skaffer. Hermandsen var optaget ved Juledrikken i 1595. Bendtsen var optaget 1620. Den anden Skaffer er Lauritz Michelssen, optaget 1582. Protokollen for Mødet slutter saaledes: »Samme dag døde Christen Christensen Compani tienner och udi hanns Sted Companiæt igien at betiene for dagen valgtes den Dannemand Hendrich v: Becks. gud giffue til løcke.« J) Se Kapitel I, S. 27. 2) Se nærmere herom Kapitel IV, S. 202, samt K. D. VII. S. 440-44. 3) Se Kapitel IV, S. 227, og i Skraaen af 1582, Kapitel IV, S. 182.
2 3 8
Made with FlippingBook