S_KongeligeKjøbenhavnskeSkydeselskab_1334-1934

havde været Meningen, beviser Inskriptionen i den indre Krans: » v o t x x i v m u l t x x x « , der betyder: »nu siger hun Tak for de 24 Aar, der er gaaet, og udtaler Haabet om, at hun maa komme til at fejre Dagen for hendes 30 Aars Bryllupsdag.« Hds. M. Enkedronning Juliane Marie , født d. 4. September 1729, død d. 10. Oktober 1796, blev optaget d. 22. Augus t 1771 (Wivet II, S. 8) og fik Ærestegnet 29. Januar 1779. Den 28. Juli 1772 lod Enkedronningen skyde for sig af General og Guvernør Greve af Ahlefeldt. 4. September 1778 gav Broderskabet en Skive paa Hendes Kongelige Majestæts Dronning Juliane Mariæ Fødselsdag. Wivet beskriver den saa- ledes: »Eet Hierte Vor Dronning leve var Et Hierte falsk mod Hende Gid det den Gave faae som Vi til dette Sende. 1778 den 4 Septr.«, men Skiven findes ikke mere. Samme Dag giver Justitsraad F.W. Wivet sit Værtskab (Omgangssølv), hans Søn, den unge stud. med. Lorentz W., er Gæst; ligeledes bekendtgøres samme Dag af de 20 tilstedeværende Interessenter den af Kongen under s. D. stadfæstede Anordning om Fattigkassen for at være Brødrene til Glæde og de Fattige til nogen Hjælp at indsamle frivillige Gaver i den af Broderskabet bekostede Sølvpokal. Hjælpen til de Fattige skal uddeles: »hver 4 Septbr. som er Dronning Juliane Maries Fødselsdag, ligesaa længe at det kgl. kbhvnske Skyde-Com- pagnie med Kjøbenhavn og Verden staaer.« Sølvpokalen bliver ved at aftage Laaget en Pengebøsse (se Afbildningen S. 227). Paa Pokalen læses følgende Inskription:

»Nu en Skaal med tørre Læber den at giøre Skiæl vi stræber, som til Tak ey glemmes maa; for hver Freed har i sin Næring ved den mildeste Regiæring derfor skal den arme faae; herom lad Pocalen gaae.«

Paa det indre Dæksel læses:

»I glade Dage husk du paa din Næstes Moye, som maa i Fattigdom og Sygdom meget doye; vort Vel staar i Guds Haand glem defor ey dens Gavn, som sukker om din Hielp, men giv i Jesu Navn.«

Laaget er foroven afsluttet med en Pelikan, der liggende paa sin Rede med sine 2 smaa Unger under sig, hugger sig i sit Bryst for ved sit Blod at nære sine Unger.

2 2 6