S_KongeligeKjøbenhavnskeSkydeselskab_1334-1934

Al den Tid jeg ey skal savne Hierte, Hierne, Mæle, Pen.

Den 5te Sept. 1770. Fred. Wilh. Wivet.« Den 11. September indeholder Adresseavisen en Tak til Fuglekongen:

»See hvilket yndigt Syn! Vor Konge med Mathilde, Blandt Undersaatters Tal, som Skytter mode vilde, Paa Skyde-Bahnens Plads i Wivets Konge Aar. (Velsignede kom tit blandt Landets egne Sonner, Kom tit at hore an, de Ønsker, Suk og Bonner Der op til Himlens Gud for Eders Velfærd gaaer). Alt Wivets Navn er nok os Wivets Værd at give Blandt Fugle-Kongerne det skal Hans Ære blive, At alt saa ordentlig og næt og prægtig gik. Man Compagniet selv her onske maa den Lykke, At Konge-Baandet steds en Mand saadan maa smykke Som Wivet smykked det, da han i Fior det fik.«

Et Maleri af Wivet blev afsløret den 10. Oktober 1782 og var anbragt i den store Sal, men bortkom under Englændernes Ophold i Landet i 1807. Wivets Søn Br. Generalfiscal Peter Boil Wivet (*f* 1824) overgiver det den 28. Juli 1820 til Selskabet, se følgende Skrivelse: »Administrationen for det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab i det danske Broderskab, har ved dets højtærede Skrivelse af 26de dennes, fornyet Erindringen om en Hæder, hvilken dette Selskab for 39 Aar siden tildeelte min afdøde Fader som fortient Belønning for hans mange Aars velmeente Anstrengelser til at fremme dette gamle Selskabs høie Tendenz, og de agt- værdige Mænd have i den —endskønt urigtige Formening —at det Portrait af min salige Fader, som i hiin Piensigt, min Fader aldeles uafvidende, af Selskabet blev bekostet, og med ærefuld Pragt hensat i dets Høj-Sall, ved fiendtlig Overfald i Aaret 1807 var bleven Selskabet berøvet, yttret det Ønske, at en Copie deraf —som de formodede var i min Værge —maatte overlades Selskabet for at erstatte hiint bortkomne, og i dets Sted at gives Plads i Sel­ skabets store Sall. Idet jeg med den inderligste Taknemmelighed paaskjønner Administra­ tionens høie Følelse af Pligt for Opfyldelse af dens Forgjængers Beslutning, og det hele Broderskabs Vedtægt, og med ubegrændset Glæde griber den tilbudne Anledning til Forevigelse af det min afdøde Fader stiftede Pi æders­ minde, kan jeg dog ikke ubetinget indlade mig herpaa, da det vilde i lige Grad stride mod Sandheden at angive det Maleri, som jeg herved med sønlig Følelse og Glæde overleverer Administrationen, for en Copie af et ranet Malerie, hvis Original havde hiin Hædersdaad til Formaal, som det vilde formindske Værdien af den ærefulde Indskrift, som anbefaler Maleriet, naar den var — hvad den ikke er — en Copie; hvorimod jeg, Sandheden troe, forsikkrer, at det Malerie, som jeg efter Administrationens Anmodning til

2 1 6