S_KongeligeKjøbenhavnskeSkydeselskab_1334-1934

Skydeprotokollen beretter videre: »Manddagen d 28 Sept: Anno 1767 blev paa dend kongl: privilegerede Skyde Bahne, i Anledning af Hans H öy Fyrstlige Durchlaugtighed af Glycks- borg beærede Skyde Compagniet med Sin Höye Nærværelse, og Som en Höy Intresent og Medlem af Sælskabet forærede same sin meget prægtige Krantz Skive med hos følgende Höy anseelige Præmier, ingen Rende Skyden. Dend 1 Præmie blev vunden af Herr Conditor Jürgensen 2. Herr Mörck 3. Herr Capt: Hanson.« Denne »meget prægtige Krantz Skive« beskrives af Wivet (II. S. 108): »Det Hertugelige Gliicksborgske Vaaben i Skyerne omgiven med en Palme Krands.« Devise. »In medio consistit 1767 d 28 Septb.« (Den holder sig i Midten) Dette er den ældste malede Skive givet af en kongelig Person, som vi har Kendskab til. Selve Skiven findes ikke; den er givet af Hertug Frederik Henrik Vilhelm a f G lücksborg !) f. 15. Marts 1747, blev 1767 Kaptain, blev 1768 Oberst i Kavalleriet og 1776 Generalmajor. Ved Faderens Død 10. Nov. 1766 tiltraadte han som Hertug af Glücksborg. Da han døde uden Arvinger den 13. Marts 1779, hjemfaldt Lenet til Kronen. Han ægtede 1769 Anna Caroline Prinsesse af Nassau-Saarbrück (f. 31. December 1751), som efter hans Død ægtede nedenfor nævnte Hertug Fre­ derik Carl Ferdinand af Brunsvig-Lyneborg-Bevern; hun døde paa Glücks­ borg 12. April 1824. Den 26. Juli 1769 ved Papegøjeskydningen var tilstede H. M. Kong Christian VI I og H.kgl. H. Hertugen af Gloucester (Dronningens Broder). Adresseavisen omtaler Dagen saaledes: »Den 26 ds. forsamlede denne Stads Skyde-Compagnie sig uden Vester Port paa den Kgl. priviligerede Skyde-Bane for at skyde efter Papegoyen. Et Borger-Compagnie var tillige udmarcheret under klingende Spil og fly­ vende Fahne for at salutere ved Ankomsten og Bortgangen. Hs. Majestæt Kongen og Hs. Kgl. Höyhed Hertugen a f Gloucester, beærede Skyde-Com- pagniet med deres Allerhöyste og Höye Nærværelse, og bleve ved Ankom ­ sten og Bortfarten saluterede med 27 Canon-Skud; og behagede det Hs. Majestæt Selv at giöre det förste Skud paa Fuglen, og traf den saaledes, at tvende Stykker af samme nedfaldt. Derefter skiöd Hr. Conference-Raad Nielsen for Hs. Kgl. Höyhed Hertugen a f Gloucester, efter ham forrige Aars Fugle-Konge Hr. Kiær for Hs. Kgl. Höyhed Prins Friderich og derefter Skyde- Sælskabet efter deres Numre.« b Adresseavisen meddeler, at der blev skudt til selve Skiven og Hertugen afgav personlig det første Skud. Aarsagen til at han indtraadte i Kompagniet var, at Selskabets Chef, Geheimekonferensraad von der Lühe havde paavist, at Her­ tugens Forfædre for 200 Aar siden havde været Medlemmer af samme Kompagni. Hertugen blev optaget den 20. August 1767. 210

Made with