S_KongeligeKjøbenhavnskeSkydeselskab_1334-1934

Det maa herefter antages, at Griffenfeldt1) har taget Initiativet til denne A n ­ ordning, og dette i Forbindelse med den i Teksten stadig forekommende Betegnelse af Selskabet som Kompagni gør det i høj Grad rimeligt, at vi i Anordningen tør se den store Statsmands Forsøg og Forslag til en Omorga­ nisation af Danske Kompagni. Ingen kunde mere end Griffenfeldt have Øje for Danske Kompagnis Be­ tydning som Organ for den offentlige Mening og som det centrale Samlings­ sted for de Kræfter, der hidtil havde virket for Byens kommunale og poli­ tiske Udvikling. Griffenfeldts Morfader, Peter M o tzfe ld , havde selv fra 1614 været Laugs- broder i Danske Kompagni. Griffenfeldt var gift med Karen Nansen, en Datter af Overpræsident Flans Nansen, der igen var en Søn af Københavns første Overpræsident, den bekendte Hans Nansen, der fra 1639 var en gammel Broder af Danske Kompagni. Han var saaledes nær beslægtet og besvogret med de gamle Fa­ milier, der gennem Generationer havde haft Styrelsen og Ledelsen af Byens Anliggender i deres Haand og derigennem været knyttet til Kompagniet. Kompagnihuset stod endnu med Indskriften »Aar 1592 bygget og reno­ veret paa alle Compagniets Brødres Bekostning«, som manende Minde, der gennem Aarhundreder havde kaldt Københavns Borgerskab til festlig Glæde og alvorlige Forhandlinger — ganske vist i 1671 som skattefri Pens ionis t­ en Skattefrihed, der vel ogsaa turde skyldes Griffenfeldts formaaende Ind ­ flydelse, der med varm Interesse omfattede alt, hvad der stod i Forbindelse med Fædrelandets Historie og Bevarelse af de nationale Minder. Endelig var Griffenfeldt netop paa denne Tid stærkt optaget af Ordn in ­ gen af Københavns kommunale Forhold. Hans første Gerning som Storkansler —1674 —var Christianshavns Ind ­ lemmelse i Københavns Kommune. Samtidig er hans bekendte Gave til Kø­ benhavns Magistrat af Portræt-Galleriet af de danske Konger fra Kong Dan til Kong Christian IV incl.: 102 Billeder, der blev ophængt i Raadhussalen og gik tabt ved Raadhusets Brand. I Forbindelse med den ovennævnte A n ­ ordning kunde maaske endnu nævnes hans Gave til Magistraten af det store sorte, islandske Drikkehorn med Sølvbeslag. Mulig har dette Drikkehorn været bestemt for den i Anordningens Artikel 17 omtalte Patron eller Skytte­ herre. I det mindste vides det ikke, at Københavns Magistrat paa den Tid eller overhovedet efter Suverænitetens Indførelse har afholdt officielle Fest­ ligheder, hvor Drikkehornet kunde komme til Anvendelse. Alt synes saa­ ledes at tyde paa, at vi her virkelig har selve Griffenfeldts Forslag til en Re­ form og Reorganisation af Danske Kompagni. Ifølge Griffenfeldts Anordning Art. 30 skulde Kompagniet »staa aabent for Enhver der var værdig og begærende, og skal han give i Indgangspenge 1) Rimeligvis efter Samraad med indflydelsesrige Borgere.

2 0 0