S_KongeligeKjøbenhavnskeSkydeselskab_1334-1934

A f Indledningen til den middelalderlige Skraa (Kapitel I, S. 7) ser vi, at der i 1591 og 1592 ved Mathias Hansens og Hendrich Rogentins Omsorg paa alle Kompagnibrødres Bekostning er opført et grundmuret Hus ud til Gaden; Bygningen havde Port, hvorover der mod Gaarden var indmuret en Sten med følgende Indskrift1): »Aar 1592 Lod Matts Hanssen oc Hen­ rich Rogentin dette Huuss bygge oc renovere paa alle Compagnietz Brødres Bekostning«, og mod Gaden, nedenunder den foroven omtalte sorte Sten­ tavle: »C O N C O R D IA RES PARVÆ CRESCUNT D ISCORD IA M A G NÆ D ILABVNTUR 1591« (Ved Endrægtighed trives de smaa Ting, ved Tvedragt falder de store). Efter Branden 1728 var Murene bleven staaende, og endnu i 1764, da Etatsraad, Generalpostdirektør Jens Christian Lange ejede og beboede Gaar­ den, fandtes den sorte Stentavle2), medens de 2 andre med Aarstallene 1591 og 1592 ikke mere eksisterede. Priserne for Leje af Kompagnihuset til Bryllup eller andet Gilde sættes op (§ 35) (se den middelalderlige Skraa, S. 13 og 15); ligeledes ændres Ind ­ gangspengene til 10 Mark for en Broder og kun 2 Mark for en Søster (§ 8). Som ny Embedsmænd ansættes der Laugsskaffere (§ 7, 10, 41, 44 og 65); de var en Ar t Stolsbrødre (Bisiddere), altsaa Oldermændenes Hjælpere og Stedfortrædere; Skafferne drikker frit i alle Laugsdrikke, ligesom Oldermæn- dene og Laugsskriverne, der desuden skal have 8 Mark til hver Laugsdrik. Dansen —at komme til Aftendans paa Kompagniet —har spillet en stor Rolle i det selskabelige Liv i Kompagnihuset, baade i selve Lauget og uden­ for Laugssammenkomsterne (§ 6, 7, 34, 53, 60 og 62). Den middelalderlige Kædedans (Langdans) var i det 16. Aarhundrede begyndt at blive afløst af Polskdans (Pa rdans )3). Slutningen i § 34 tyder paa, at Polskdans har været indført, thi her fastsættes en Bøde paa 2 Tdr. 01 og 1 Mark i Bøssen »om Nogen svinger nogen Kvinde eller Pige i Dansen eller danser uhøvisk med dem«.

I § 7 omtales i Slutningen Fakkeldansen med nøjagtige Regler for, hvorledes denne Dans skulde danses. Fakkeldansen var særlig en Brudedans, et Udslag af den gamle Tro paa Ildens signende Magt. Fakkeldansen blev ført af 2 Fordansere.

Papegøjekongen (§ 49-54) faar i Præmie af Lauget en Engelot, en engelsk Guldmønt, som kom her til Landet ved at blivet benyttet som Betaling af Øre­ sundstold 4). Desuden skal han bære Papegøjekæden om sin Hals i alle Drikke. i) Raad. A. Bog No. 17, S. 384. 2) Wivet II. S. 66 og Jonges Kbhvn.s Beskr. I. S. 384. 3) Se H Grüner Nielsen Vore ældste Folkedanse i »Danmarks Folkeminder«, No. 16. 4) Den gælder 80 engelske Gram, er af 22 Karat Guld og 2,6 cm i Diameter. Paa den ene Side ses Ærkeengelen Mi­ chael i Færd med at dræbe et Uhyre med et langt Spyd, langs Randen læses: ELIZABETH D. G. ANG. F. R. E.T. H. I.REGINA, hvilket betyder Elisabeth, Dronning af England, Frankrig og Irland; paa den anden Side ses et Skib med Dronningens Vaaben; langs Randen læses: A DNO. FACTUM EST ISTUD EST MIRARI, hvilket betyder: Af Herren er det gjort, det er underfuldt. Her i Landet var den 10 Shilling værd. Ifl. Greifswalds Bryllups Ordning af 1592 maatte Brudgommens Gave til Bruden ikke være mere end en Engelot.

1 9 3

25