S_KongeligeKjøbenhavnskeSkydeselskab_1334-1934
Vis, og uden at Bispen vidste noget om det, fra Adgang til Kor og Kapitel. Som Grund angaves i første Række, at J. P. havde paataget sig at være Pro kurator for Mogens Andersen, der —paa Trods af Kapitlets Ønske —stræbte at komme i Besiddelse af Dekanatet i Roskilde, hvorved J. P. havde handlet mod Kapitlets Statutter. Dernæst brugtes Kongens Missiver til Støtte for Udelukkelsen. De fleste Medlemmer af Kapitlet har sikkert været meget kede af Sagen, men gik af Frygt for Kongens Vrede med til Udelukkelsen af J. P., dog kun »indtil Kongens Ankomst«. Da Kongen nu vendte hjem og blev oplyst om, at J. P. var uskyldig, krævede han gentagne Gange, at Kapitlet skulde genindsætte J. P. — dog forgæves! J. P. har naturligvis ikke været til Sinds at give op; men Kongen har ønsket at undgaa at faa Sagen appelleret til Paven, og en Ven af J. P. i Kapitlet gik overfor et Par af Kon gens Mænd i Borgen for, at J. P. ikke skulde forlade Fædrelandet eller skrive til Kurien, førend han havde givet Møde for Kongen, Ærkebispen og andre Bisper eller Dommere. Inden dette Møde fandt Sted, satte J. P.s Fjender i Kapitlet hemmeligt et Brev sammen, hvori der gjordes Rede for Ude luk kelsen og tillagdes J. P. forskellige Forbrydelser og Forseelser, og anbragte Kapitlets Segl under Brevet. Dette vistes derefter de fleste af de øvrige Ka pitelsmedlemmer, som ikke havde været sammenkaldt ved dets Udfærd i gelse, men som nu lod sig dels narre, dels true til at underskrive og forsegle. Dette Brev, der tilsyneladende fremtraadte som Ud t ryk for et enigt Kapitel, forelagdes paa det berammede Møde, der afholdtes i København i Begyn delsen af Juli 1466, og J. P.s Modstandere var Skyld i, at det ikke lykkedes her at føre Sagen til Ende. Resultatet blev derfor, at Sagen blev appelleret til Rom. For anden Gang i sit Liv drog da Jakob Pedersen til den evige Stad. Kapitlet derimod sendte det falske Brev til Paven. Kongen kom imidlertid under Vejr med, hvorledes det egentlig forholdt sig med dette Brevs Tilbli velse, og for at faa Sagen fuldt oplyst drog han til Roskilde og holdt i Dom kirkens Sakristi et indgaaende Forhør over hver enkelt Kannik for sig. For høret bekræftede fuldt ud Kongens Mistanke, og det giver sikkert alt i alt et godt Spejlbillede af Kapitlets Forhold til J. P. Paa dette Sted skal kun fremdrages et Par af Udtalelserne. Kannik Johannes Sundanis, der har været en af J. P.s faa virkelige Fjender i Kapitlet, udtalte bl. a., at »den nævnte Hr. Jacobus havde gjort meget ondt (multa mala) i Kapitlet«, Petrus Hem- mingi derimod, der paa G rund af Sygdom var udeblevet fra Forhøret, men blev forhørt i sin Bolig straks bagefter, at »J. P. ikke var blevet udelukket paa Grund af Forbrydelser eller Forseelser, da han altid var blevet anset for et agtværdigt Medlem af Kapitlet«. Kongen var nu klar over Stillingen, og i et Brev, dat. den 26. Oktober 1466, til Kardinal Franciscus Gonzaga beder han denne om at yde J. P., som han betegner som en Mand, der er »ikke lidet nyttig for saa vel Kirken som Kapitlet«, Støtte hos Paven; i en Skrivelse til denne beder Kongen om, at Paven ikke vil fæste Lid til det falske Brev. 1 1 0
Made with FlippingBook