S_KøbenhavnsRaadhus_1893-1905

K Ø B EN H A VN S R A A D H U S

46

Motiv. V. Koch, der selv va r udgaaet fra Akademiet, kendte meget god t Paro len . F o r en Snes Aar siden vilde m an have set ganske anderledes paa en T egn ing som Nyrops, sagde han , thi m an vilde have kræve t en bestem t Stil. Selv havde han ogsaa i sine Fo rslag bøjet sig for dette Krav. Men naa r h an tilføjer: „vor T id er ikke saa akadem isk , va r dette dengang dog næ ppe mere end et from t Ønske. Gamle C. F. H ansen havde tage t sine Motiver fra rom ersk A rk itek tur og den deraf afledede italienske Klassicisme i det 1 6 . A arhund rede , senere h en i T id en havde m an ogsaa optaget Motiver baade fra romansk og gotisk M iddelalder og fra den italienske Re- naissance, men kun de færreste Arkitekter forstod a t forme de fremmede M otiver efter deres Ønske og Bygningens Formaa l, saaledes som H e rho ld t h a r gjort ved N a tiona lbanken og U n ive r­ sitetsbiblioteket. De fleste krøb i den historiske Stil som en D reng i en R idderrustn ing , og forsvand t selv helt bag det blanke Harnisk. Ved Akadem iet læ rte de udmæ rk e t a t tum le de forskellige Stil­ arter; det va r nu engang Akadem iets Opgave; m en de glem te ikke denne Læ re senere hen ude i Livet. Derfor byggedes der hele L ande t over sn a rt i den ene, sn a rt i den anden Stil, m en h v o r­ for ju st denne Bygning talte dette historiske Stilsprog va r i Reglen ikke saa let a t afgøre, og endnu vanskeligere va r det at faa fat i M anden og Kunstneren bag Stilen. Dengang beherskedes København af den nyfranske Renaissance, saa ledes som den havde udviklet sig i Paris under det ande t Kejserdømme. Med Stolthed kunde m an pege paa, a t saad an som der byggedes paa Gammelholm og i Voldkvarteret, saadan byggedes der hele E u ro p a over, fra W ien til London, fra Neapel til Stockholm. Den Stil kunde nu hve r eneste københavnsk M u r­ m ester paa sine Fingre. Men hvorfor ju st fredelige københavnske Borgere skulde bo i Huse, der m indede om ridderlige og krigerske franske Renaissance-Slotte, dette Spørgsm aal tæ nk te ingen paa at besvare. N aa r vi blot fulgte saa nogenlunde med, n a a r den F remm ede , de r besøgte Byen, ikke saa ande t end en europæ isk Maske, saa va r alt godt. H e ller ikke opholdt m an sig over, at Forbilledet va r Bygninger af huggen Sten, som kummerlig eftergjordes i tarvelig Cem en tpuds. Nyrop havde nu begaae t den utilgivelige Fejl ikke at gennem føre sin Bygning i en historisk og stedlig afsluttet Stilart. H an havde beny tte t Motiver fra italiensk Gotik, som endnu den Dag idag staa r paa Smagens sorte Tavle, og han havde tage t et Motiv fra dansk Bygn ingskunst i Re- forma tionsaarhundredet. Men endnu mere utilgiveligt va r det dog, a t h an havde sp ræ ng t de h i­ storiske Stilarter og prøvet paa at væ re sig selv, eller rettere: saa fint og inderligt havde h a n lagt sig den givne Opgave paa H jæ rte, a t der var kommet noget ganske personligt frem, de r slog h an s Kamm era ter med Beundring. Derfor lød det fra Akadem ikerne: H an vil ikke spinde, gnistre og lægge Æ g , derfor skal han kanøfles. N aar m an saa paa Tegn ingen , sagde derimod V. Koch, va r det vanskeligt a t sige, i hvilken Stil Bygningen er holdt; de m iddelalderlige F o rm e r v a r kun til­ dels benyttede som Forbillede, thi de va r selvstændig opfattede. Man kunde he ller ikke h e r tale om Renaissancestil, men Arkitekten havde fremdraget M om en ter af forskellige S tilarter og be ­ nytte t dem paa en personlig Maade. Stilen maatte siges at være N yrop s egen Stil og intet andet. Men saa fremmed var m an dengang i Alm indelighed for T ank en om, a t en B ygm este r ligesom enhver anden Kunstner kunde vove at væ re sig selv, at R aadm and A b raham son saa sm aa t til­ lod sig a t harcelere over „den Nyropske Stil“. Ser m an bort fra det i Meldahls Ord, som Borgmester Borup ikke troede v a r alvorlig ment, saa ser m an ogsaa, at hans Hovedanke mod Nyrops Bygning var, a t den ikke v a r akadem isk. H an havde derfor i sin T id foretrukket Dahlerup-Møllers P ro jek t for Nyrops, og h an troede nu, Bygningens Langsider vilde virke som „en Samm enstykn ing“ eller, som h an sagde i et U d ­ valgsmøde, som „et P ak hu s“, fordi de ikke havde noget klassisk Forbillede. R aadhu sha llen k ræ ­ vede han efter Højrenaissancens Forbillede omgivet med aabne A rkader og Gallerier, og efter det samme Forbillede burde Forsalen med T rappean læggene væ re trukket frem som et H ov ed ­ motiv, nu „maa m an gaa en 60 Alen frem og en 60 Alen tilbage for a t naa de Rum , m an søger.“ N aar de unge Arkitekters mangeaarig Læ re r endelig hævdede : „H istorien viser, a t de r gaa r Aar- hund rede r med for at give det Nye, der fremkommer, den rette Gestus, en H o ldn ing og et U d ­ tryk, hvorved det bliver levende og na turlig t“, saa er Fø lgesæ tn ingen den: P u t je r derfor i den gamle Rustning, Børnlille, det er det sikreste.