S_KøbenhavnsRaadhus_1893-1905

SJETTE AFSN IT

3 3

huspladsen, hvad der imidlertid medførte, at Raadhushallen nu, ligesom hos Nyrop, fik sin største Udstrækning paa tværs af Bygningen. Forøvrig kan Planen, der foruden den over­ dækkede og den aabne Gaard viste fire andre Gaarde, hverken i Klarhed eller Ro maale sig med Nyrops, og saadan som Bygningen tog sig ud, passede den bedre for en landlig Stiftelse end til et Raadhus i en Storstad. Selv V. Koch, Nyrops erklærede Jævnbyrdige i første Omgang, havde efter Nyrops Forbillede rykket Raadhus­ hallen fremad i Forhuset. Noget andet mærkeligt kom frem under Sagens videre Forløb. Uagtet V. Koch blot havde gennemarbejdet nogle Enkeltheder videre i den benyttede Stil og reduceret Karnaptaarnene paa Forsidens Hjørner, blev hans Arbejde, der tid­ ligere altsaa var blevet sidestillet med Nyrops,

" 5 ° 45 . M. N y r o p s an d et P rojekt. P la n af H o v ed sto k væ rk et. P lan , saa at han nu, ligesom Nyrop, faar to Gaarde (tidligere tre), men ogsaa Bygningens Ydersider; de frem traadte nu i tidlig fransk Renaissance. F ra Nyrop har han optaget Bor­ gerrepræsen tanternes Sal i Mellembygningen ovenover Arkivet, Baggaardens Beplantning, og den udelte Langside, og hvad der ikke var Nyropsk i hans Arbejde, var heller ikke hel­ d ig t Forsiden med det løftede Midtparti stem­ m er aabenbart ikke med Programmets Fo r­ dring om, at „Fagaderne maa paa en smuk og væ rdig Maade udtrykke Bygningens Bestem­ melse som Raadhus for vor Hovedstad“. Noget af Tanken i denne Forside har forøvrig senere fundet Anvendelse paa den elektriske Lyssta­ tion i Ny Vestergades Forlængelse. Ogsaa Dah- lerup-Møller havde helt omarbejdet deres tid­ ligere Arbejde. I Følelsen af, at Opgaven kræ ­ vede noget udpræget hjemligt, havde de gen­ nemført Bygningen i den vel kendte neder- landsk-nordiske Renaissancestil, og ligesom Nyrop havde de nu en udelt Forside mod Raad-

46. Ludvig Clausens andet Projekt. Plan af Hovedstokværket.