S_KøbenhavnsRaadhus_1893-1905

KØ B ENH A VN SR A ADH U S

30

42 . D en n o rd isk e U d stillin g s H o v e d b y g n in g se t fra A k se lh u ssid e n . F oto g ra fi ta g et før A a b n in g e n i Maj 1888 .

burde væ re faldet ham om Halsen. Ingen af de andre P lane r va r saa klar som Nyrops, m ed Byg­ ningerne udenom de tvende Gaarde, den overdækkede R aadhu sha l og den aabne B aggaard . De danske Arkitekter va r gaaet i Stykker paa den Tilladelse, P rog ramm e t gav til at dele R aadhu se t i flere Bygninger; de havde spænd t det prægtigere Forhus, Festbygningen , for B aghuse t, A dm in istra ­ tionsbygningen, ved H jæ lp a fe n Portgennemkørsel, men dette havde fremkaldt ligesom en H ia t i deres Projekter, hvorimod Nyrops T indek rans samlede Bygningen som und e r en Krone. Og ende ­ lig var Nyrop den eneste, hvis Syn va r saa vidt og frit, at han kunde væ lge sine Motiver fra for­ skellige Landes og T iders Bygningskunst, og underordne disse Motiver und e r det kunstneriske Helhedsbillede, der va r opstaaet i hans Sind. Herved viste han, a t h an ikke blot havde gennem - gaaet Akademiet, men ogsaa forvundet det. Dertil kom nu noget ved hans Arbejde, som m an næppe kan næ vne ved and e t N avn end Ordet Danskhed. Det er Enkeltheder, der maaske nok saa meget tiltaler T a n k e n , Fø le lsen og Fan tasien som Øjet. P rog ramm e ts Fordring om Rum til B rand - og Po litivagt havde Nyrop efter­ kommet ved at lægge to firkantede Udbygninger som et P a r vag tsomm e Po s te r ved hv e r sin Side af Fagaden. De stod ikke i um iddelbar Forbindelse med Raadhuset, m en gennem dem v a r der dels Nedgang til Kafeen og Restaura tionen i R aadhuskæ lderen , dels Opgang til en Fo rstue , der va r aaben ud mod R aadhustorve t; bag Fo rstuen laa Vag tstuen , og ovenover v a r M andskabe ts Sovestue med sm aa aarvaagne V induer ud til Torvet. Man m aa væ re af S ten for ikke a t føle det hyggelige og morsomme ved disse Vagthuse, fra hvis aabne F o rs tu e r Politi og B randv ag t Dag og N a t kunde vaage over Staden. Videre va r der ingen andre end Nyrop , de r havde tæ nk t paa, hvo r lun t og ra rt m an i vort blæsende Vejrlig kunde have det nede i den aabne G aa rd ; h an havde derfor angivet et H avean læg inde i G aarden , saaledes a t N a tu ren og K unsten i tæ t F o ren ing kunde gøre Indelukket til et venligt og indbydende Opholdssted. Og B eliggenheden af B o rge r­ rep ræ sen ta tionens Sal havde voldet de andre Arkitekter adskilligt B esvæ r; sn a rt havde de lagt den for yderligt og frem trædende, snart havde de skubbet den hen til en Side. Men Nyrop havde grebet Sagens Kærne ved at lægge Borgerraade ts Sal ind i H jæ rte t af R aadhu se t, ind i M ellem ­ huset, ovenover Raadstuearkivet, Nutiden over Fortiden . Og Salens V indue r vend te dels ud mod Bagbygningen, fra hvis Kontorer Raadets Beslutninger udførtes, dels ud mod F o rhu se ts Festha l. Nutid og Fortid , Arbejde og Fest skulde mødes her, hvo r Borgernes kaarne T illid smæ nd raad - slog om Byens Ve og Vel.