S_KøbenhavnsRaadhus_1893-1905

KØBENHAVN S RAADHUS

i 6

Raadhusets Sider 15 til 20 Alen tilbage, vilde man ikke have Plads nok til Bygningen paa det 120 Alen brede Torv. Ved Vesterbros Passage var der derimod Rum til at røre sig. Den 6. Juni blev Udvalgets Forslag vedtaget af Borgerrepræsentanterne, dog med en Ændring, som I—/r Prof. Jul.Thomsen foreslog. I Indstillingen hed det nem- ■— ^ lig, at Raadhuset bagtil skulde begrænses afFarvergades Forlængelse; denne Sætning foreslog Thomsen, støttet af Meldahl, at stryge, og herpaa gik Forsamlingen ind. Som en Følge heraf fik Udvalget nu frie Hænder med Hensyn til Raadhusets Udstrækning i Dybden. For dog at vise, at man virkelig havde taget or­ denlig fat i Fællesudvalget, meddelte man endvidere, at Magistratens forskellige Afdelinger og Borgerrepræ­ sentationenhavde faaetOpfordringtilatfremsætte deres Krav om Antallet og Størrelsen af de Rum, de enkelte Administrationsgrene havde Brug for. Det Materiale, der saaledes blev skaffet tilveje, skulde Arkitekt Fenger, der 1886 var blevet Stadsarkitekt —, bearbejde sam­ men med Udvalgets Sekretær, Justitsraad Stockfleth, og paa dette Grundlag udarbejdede saa Fenger et fuld­ stændigt Projekt, der saaledes er det allerførste kunst­ nerisk gennemarbejdede Forslag til det nye Raadhus ved Vesterbros Passage. Uden at gaa den lærde og kundskabsrige Arkitekt for nær, kan man vel sige, at hans Projektsmager mere af Skolen end af Livet. Hans Udgangspunkt var ogsaa taget fra „de bedre nye Kommuneskoler“, men man vilde nu engang ikke have nogen Skolemesterbygning. Man havde lovet hinanden, at Stadens nye Raadhus skulde give Udtryk for Tilværelsens dybeste Alvor og højeste Festlighed, at det med andre Ord skulde være inspireret; men dette var unægtelig Fengers Bygning ikke. Kunstneren havde rykket Forsiden tilbage mel­ lem Frederiksberggade og Lavendelstræde, medens Bagsiden laa ud til Farvergades Forlængelse; allerede herved var Projektet forældet ved dets Fremkomst. Han havde tænkt sig Bygningen, der vilde koste omtrent 2Mill. Kr., opført af røde Mursten i (noget tør) nordtysk gotisk Stil, fire Stokværker høj udenom to Gaarde; den forreste af disse Gaarde var den overdækkede Raad- hushal, der var en af Fællesudvalgets første Tanker, den bageste Gaard deltes, paa en noget lignende Maade som ved det nye Raadhus i Berlin, ved en to Stok­ værker høj Tværbygning i to mindre Gaarde, men paa en kunstnerisk Opdyrkning af disse to snævre og triste Baggaarde havde Fenger ikke tænkt. Heller ikke var det heldigt, at han i den overdækkede Gaard havde an­ bragt en Gengivelse af det aabneTrappetaarn fra Slottet i Biois, thi dette muntre og ridderlige Stykke fransk Re- naissancearkitektur gik kun daarlig i Spænd sammen

22 . L. F e n g e r s R a a d h u sp ro jek t. H o v e d e ta g e .

: 23. L. Fengers Raadhusprojekt. Situationsplan.