S_KøbenhavnsRaadhus_1893-1905

NITTENDE AFSNIT

179

Overpræsidenter lige fraHansNan- sen af er indfattede af Dværgsøjler og Kløverbladsbuer, man fryder sig over Virkningen af de gamle dan­ ske Kongeportræter og Billedet af Byvaabenet paa de hvide Vægge, og over det pompøse Barokskab midt for Værelsets Bagvæg. Naar saa Peter Matthiesens Ur fra det 18. Aarhundrede hennefraVindues- pillen med spæd Røst giver sig til at spille en af sine 12 gamle Salme­ melodier, venter man, at de gamle Konger og de gamle Overpræsiden­ ter skal træde ud af deres Rammer og lytte til det Eventyr, Barokska­ bet fortæller. Ak, hvem der havde H. C. Andersens Pen til at skildre den Stemning af et Forgemak i et rigt borgerligt Hus fra Baroktiden, som Kunstneren med en Fantasi, der er i Slægt med Eventyrdigte­ rens, har vidst at fremtrylle. Det fuldkomneste af Festrummene er dog paa sin Vis Overpræsidentens Forsamlingsværelse. I det ernemlig Forholdet mellem Rummets Stør­ relse ogMøblernesStørrelse næsten ideal, og Samspillet mellem Læne­ stolenes fornemt vissengrønne Sil­

259. O verp ræ sid en ten s Forvæ relse.

Inde i Karnapen har Bibliotekaren en misundelsesværdig Arbejdsplads; herfra fører en Trappe op til det omløbende Egetræsgalleri med den udskaarne Baldakin, der er baaret af to kebetræk og de blussende karmoisinrøde Silketapeter er ganske herlig. Her inde har det Portræt af Frederik V I i Salvingsdragt faaet Plads, som den stakkels forarmede Hans Hansen 1827 prakkede „de 32Mænd“ paa; Herman Trier har offenliggjort en Række tragikomiske Aktstykker om denne Sag. Hvor lidt det drejer sig om, naar det gælder at forrykke det gode Forhold mellem Rumstør­ relse og Bohavets Størrelse, kan man se ovre paa den anden Side i Borgerrepræsentationens store Udvalgsværelse. Her er nemlig de rødt betrukne Lænestole for anmassende i Rummet, og deres Former vil ikke gaa i Spænd med Reolerne langs Væggene, der gør et noget for magert og spin­ kelt Indtryk. Foroven i Reolerne er Navnene paa Københavns Historieskrivere udskaarne, fra Resen til Carl Bruun, og i Skabet ved Vinduespillen, hvor Fyndordet Saa er By som Borger atter læses, bevares Borgerrepræsentanternes Portræter. Inde i den tilstødende Bibliotekssal lægger man Mærke til de gyldne Blæksprutter, der klamrer sig til Kragstenene under Loftsbjælkerne, en spøgefuld Hentydning til Salens Indhold, og man begriber vel, hvorfor Kunstneren netop her inde, oppe i Loftet, har ladet udskære Ambrosius Stubs Vers om Tilværelsens Forløb, thi det lader sig jo nu engang ikke ændre af al den Viden, Alverdens Bøger forskaffer. Fødes, Græde, Svøbes, Ammes, Elske, Beile, Giftes, Mages, Vugges, Tumles, Bæres, Gaae, Lykke veltes need og op, Tugtes og i Tvang anammes, Ældes, Svækes, Døe, Begraves: Lege, Voxe, Tanker faae, Det er alt vort Levnets Lob.

24*