S_KøbenhavnsRaadhus_1893-1905

NITTENDE AFSNIT

173

247. U d sigt fra V or Frelsers K irkes T aarn mod R aadhuset.

A T T AT" Dengang Raadhuset endnu kun var en Bygning T V 1 T v # paa Papiret, kunde selv Fagmænd ikke rigtig begribe, hvorfor Festrummene, der udadtil giver sig saa kraf­ tig tilkende, i Virkeligheden er gemt halvt bort fra Alfarvej. Meldahl spøgede nok saa barsk over, at naar man fra Hoved­ indgangen vilde op i Festlokalerne, maatte man først gaa et langt Stykke fremad, og saa akkurat lige saa langt tilbage for at komme til dem. Nu da Bygningen er blevet en Virkelighed forstaar man bedre Kunstnerens Mening. Byens Festrum skal ikke saadan byde sig frem til daglig; om Hverdagene, naar Menneskestrømmen gaar gennem Hallen op til Kontorloka­ lerne, ligger de stille hen, fornemt tilbagetrukne. Først naar der er Fest, træder de frem og ligesom kroner Festen. Naar man forbi Smedejærnsgitrene træder ind i Søjle­ gangen, mærker man, hvorledes alle Forhold her er større og mægtigere end ellers paa Raadhuset. Egetræspanelerne er ført op til omtrent dobbelt Mandshøjde, og man finder her med megen Virkning et Motiv anvendt, der allerede saas over Hovedportalen, og som ogsaa er gennemført over alle Dørene

inde i Festsalen. Spejlet over Dørindfatningerne er nemlig ikke — som det ellers er almindelig omskrevet af en Halvcirkel eller et Cirkelsegment; her er det løftet, og først saa afsluttet med en krum Linie foroven. Beskrivelsen siger forøvrig ingenting, men paa Øjet gør disse forhøjede Spejl Indtryk af noget svulmende og overdaadigt. Og naturligvis tjener ogsaa de nitten Søjler, hvis monolite Skafter af bornholmsk Granit er c. 5 Al. høje, til at fremhæve de mægtige Forhold. Her oppe aander man ordenlig ud! Som Bygmesteren ovre i Borgerrepræsentanternes Sal ved Ind­ skrifter udtrykkelig har fremhævet, at de svære Granstammer, der bærer Loftet, er groede lige udenfor Hovedstaden, saaledes glemmer han ikke paa Tomandshaand at minde om, at disse an­ selige Søjleskafter er „groede“ i Slettelandet Danmark. Skønt der findes langt højere Bjærge mod Nord, har vi dog alligevel baade Graner og Fjælde. Disse Stenkolosser er forresten farlige Naboer, Mellembygningen taaler ikke rigtig at indfattes af dem, og de har vistnok ogsaa deres Andel i, at Lampetterne over Egetræspanelerne virker noget smaaligt og isenkramagtigt. Men iøvrig er Lede­ motivet her oppe det stolte og det svulmende. Løfter man Blikket, ser man paa Buernes Under­ sider over Hjørnesøjlerne et Par Sejlskibe og et Par Dampskibe for fulde Sejl. Paa Formastflaget af det ene er Det forenede Dampskibsselskabs Malteserkors, paa det andet Navnet paa Østasiatisk