S_KøbenhavnsRaadhus_1893-1905

KØBENHAVNS RAADHUS

og glaseret Brændtler, men Hovedemnerne er den hvide, ligesom svagt selvlysende Kridtsten fra Stevns — et herligt Stof — og den røde Tegl. Ved Modsæt­ ning og ved Sammenstilling af disse tvende Stoffer er der skabt ejendommelig sarte, man kunde sige: undselige Farvevirkninger, der føles som i ganske særlig Grad danske. I Stuen dominerer Kridtstenen, let dæmpet af den graalige Savonniére-Kalksten, og med udmærket malerisk Virkning er de, fra Formens Side lidt tørre og magre, brune Teaktræs-Stolestader stillet op mod den hvide Kridt. Helt eneraadende er Kridtstenens Skærhed og Hvidhed i de fortløbende Altaner, men over dem mødes Kridt og Tegl. For at berede Mødet er der mellem Kridtbaandene og Friserne af de flammede Sten i Mønstermuring ind­ skudt smalle, formede Pibelersstrimler, der mildner Overgangen fra Hvidt til Rødt. Og til de flammede Stens lyserøde staar de dunklere, varme, modnere Farver smukt i de haandstrøgne Sten, der kommer frem i Mellembygningens Fløje og over Arkaderne. Til Stoffernes Farver kommer saa Lysets Aftoning, fra det stærkere Lys nede i Hallen mellem Kridtstens­ murene til milde Skygger under Søjlegangen, men forøvrig er Lysvirkningen lige saa afvekslende som dansk Vejrlig, og den skifter med Dagstiderne og Aarstiderne. Paa korte Vinterdage kan der være et helt kraftigt Clair-obscur inde under Korshvælvin­ gerne, paa lange, lyse Sommerdage er Lyset mildere og finere brudt; og i Kraft af Hallens uregelmæssige Komposition frembyder den et Utal af forskellige Perspektiver. Det er vel mulig, at de mange Farver og den megen Forgyldning i øverste Stokværk virker lidt forceret; her kan det nok se ud, som om den im­ proviserede Feststemning var glippet en Smule, eller som om den var holdt kunstig oppe. Tilslut kunde man fremdrage et Par af Hallens mange dekorative Enkeltheder. Der er saaledes de to Brønde i Hjørnerne. De tjener ikke blot til mor­ somt og lunefuldt at udfylde et Par tomme Pladser, men Kunstneren har ogsaa tænkt paa, hvor godt Lyden af sagte boblende og rislende Vand virker inde i et stort Rum: den giver ligesom et Akkom­ pagnement til de arkitektoniske og dekorative Skøn­ heder. Lærerig paa en anden Maade er Krage- og Maagefriserne henne i Gennemgangsbuerne. Der er ikke andet at sige mod disse to Plademalerier, end at deres Farver ikke staar godt til Hallen, og at Kompositionerne er en Smule gelaufige; men de gør dog deres Virkning, thi idet de baade i Farve og Komposition er lidt under det øvriges Niveau, tjener de netop til at fremhæve det fuldt personlige Præg,

237. H in d med K id. K rid tsten srelief af B u n d g aa rd .

238. H jørnebrønd i R aadhushallen .

Made with