S_KøbenhavnsRaadhus_1893-1905

KØBENHAVNS RAADHUS

142

bærer Gennemsigtens to Buer, har et fortræffeligt Sandstenskapitæl, hvis Hjørner dannes af fly­ vende Duer; paa Abakus ser man smukt udførte Træbukke, en Torbist og en Flue. Paa Forsiden af den underste Mægler læser man Bogstaverne S(aa) E(r) B(y) S(om) B(orger); paa den anden Side betegner Aarstallet 1902 Tiden for Trappens Fuldførelse. Under de sammen­ slyngede Bogstaver C og M paa den tredie Side skjuler sig Malermester C. Møllmanns Navn, til Minde om, at han lovede at sikre de n ø d v e n d i g e Pengemidler til Trappens Fuldførelse. Paa Toppen af Mægleren hviler en Messinggrif, paa hvis Ryg der staar et Taarn, kronet af en V ase ; der fører øjen­ synlig en Traad fra denne Figur til Kristoffer II’s Gravmæle i Sorø Klosterkirke. Nederst paa Mæg- leren læser man endelig Pvletalstøberens Navn, Lauritz Rasmussen. Rdan kunde iøvrig mod Ræk-

værkets Messingstolper ind­ vende, at Overgangen mel­ lem den underste sekskan­ tede og den øverste svungne Del virker uorganisk, og at de er lovlig spinkle. Uheldig ser det ogsaa ud, at der i Trappeløbene mellem Stol­ pernes Kapitæler og Haand- listen har maattet indskydes et lille skævt og vantrevent Led. Messingknopperne paa Mæglerne er derimod djærvt og kraftigt formede. Som Ledemotivet for Bor- gertrappensUdsmykning var Byens L iv i Nutid og For­ tid, Haandens og Aandens Gerning, saaledes er — det mærker man, naar man ef­ tertænksom stiger op — L e ­ demotivet i Præsidenttrap- pensUdsmykningDanmarks Land og Strand. Det sort­ ladne og fraadende Kolmaar- den-Marmor, der bestandig følger den Opstigende, giver ham straks „ligesom lidt Salt­ vandssmag i Munden“ , og

206. M æ gleren fra Præ sidenttrappen s Fod.

207. S ø jle v e d P ræ sid e n ttra p p e n s anden R ep o s.

Skærmplanterne er jo ogsaa Strandplanter. Og paa Væggene over de øverste Trappeløb er der et Par Billeder, modellerede i Stuk, der leder Tanken hen paa Fiskerlejerne ved Øresund. Mellem Asketræerne og over de ophængte Fiskernet ser man Søen. Man kunde forresten fra et natura­ listisk Synspunkt indvende, at disse Billeder ikke er naturalistiske nok, og fra det modsatte Syns­ punkt, at de ikke er nok stiliserede. Løfter man nu Blikket, da faar man som et Pust fra Søens Vove, thi Loftets Korshvælvinger er fyldt med Sværme af hvide, flyvende Maager, der samler sig tættere omkring de to store, smukke Messinglysekroner, og henne over Indgangen til den store Søjle­ gang er der to Havørne. Saaledes forberedt staar man øverst oppe foran det store Plademaleri over Indgangen til Mellembygningen; det er et Billede af Havet, fortættet i en dansk Kunstners Fantasi. Paa den flade Strandbred, under den mørke, stejle Klippe ser man Æ g ir og hans Døtre. Den stærke Havets Gud, der staar med krydslagte Arme som en Svømmer før Udspringet, vender sig leende mod sine Døtre, rystende Manke og Skæg, thi ude over Søen trækker Skyerne sammen, 1 Havstokken ruller den unge Havmand paa sin Ganger, og Ran, Ægirs graadige Hustru, lister