S_KøbenhavnsRaadhus_1893-1905

T/1T I 4 I

SE K S T E N D E A F S N IT

ej heller et saadant Kendskab til Menneskeskikkelsen, at de har kunnet løfte Prospekter, Arkitektur og Figurer op til at blive Kunstværker. Der­ imod vil alle sikkert kunne glæde sig over Vægterversene oppe i Hvæl­ vingskapperne, thi gennem deres Ord træder Fortiden lyslevende frem. Til Borgertrappen i Taarnet svarer Præsidenttrappen ovre paa den anden Side, i det vestlige Trappehus. Den fører fra Raadhushallens Ni­ veau op foran Borgerrepræsentanternes Sal, og ad den gaar Københavns Overpræsident til og fra sine Værelser, ligesom Borgertrappen fører op til Formandens Værelser. Men skønt ens i Konstruktion og nogenledes ens Forhold ser de to Trapper dog vidt forskellige ud. Virkningen af Borger­ trappen beherskes af Egetræets graalige, nedstemte Toner; Præsident­ trappen er derimod flunkende, og skinner af Politur. Thi polerede er Gra­ nittrinenes Ender, Vægbrystningens grønflammede Kolmaarden-Marmor, den Teaktræs Haandliste og Teaktræs Mæglerne, og polerede er ogsaa Rækværkets Messingstolper. Dog Trappens flunkende Præg beror ikke alene paa Stofferne; den beror ogsaa paa de særlige Lysforhold. Da Vin­ duerne til Borgertrappen vender mod Nordøst, ligger den Størstedelen af Aaret hen i Skygge; Præsidenttrappens Vinduer, der vender mod Syd­ vest, modtager derimod alt det Lys og alt det Solskin, Himlen nu engang skænker os, og Lys og Solskin kærtegner dens hvide Vægge og Hvæl­ vinger og skinner og gnistrer i Marmor og Granit, Teaktræ og Messing. Naar man fra Gennemgangen mellem Raadhushallen og den aabne Gaard træder ind under den Bue, der fører til Borgertrappen, ser man i Buens Lysning Æblegrene, der løfter sig fra et Par Spaankurve, alt ud­ ført i Relief i fransk

204. Frise i L y sn in g e n foran P ræ sid enttrappen .

Kalksten. I den tilsvarende Buelysning ved Præsidenttrappen er det Kornneg, der sti­ ger op fra Spaankurvene, et fortræffeligt og heldig gennemført dekorativt Indfald. For at styrke de opadstigende Linier har man ikke betænkt sig paa at gøre Straaene til Rør, og de naturalistisk behandlede Smaakryb paa Negene vidner om et uomtvisteligt Talent. Men naturligvis gælder det ogsaa om Præ­ sidenttrappens Udsmykning, hvad der gæl­ der om alt menneskeligt Arbejde: noget lyk­ kes, andet lykkes slet ikke. Granithovederne, der er Vederlag under Ellipsebuerne, er ikke morsomt behandlede; forneden er det Raad- mændene Abrahamson og Kjær, foroven Overpræsident Klein og Borgmester 01 - gaard; ogVæggenes og Hvælvingernes Stuk­ dekorationer, Skærmplanter, gør sig lovlig stærkt gældende og er kun haandværksmæs- sig gennemførte. Fra den første Mellemrepos har manUdsigt overGennemgangen mellem Hallen og den aabne Gaard, og her —i Gen­ nemgangen —staar Laurits Priors kolossale Gibsbuste (fra 1870) af Københavns Æres­ borger, Bertel Thorvaldsen, paa et ædelt og simpelt Fodstykke af Teaktræ. Søjlen, der

205. I G ennemgangen ved Præsidenttrappen.