S_KøbenhavnsRaadhus_1893-1905

KØBENHAVNS RAADHUS

134

dengang havde tænkt sig en noget rigere Inddeling. I Stedet for Aflastningsbuen er der nemlig her an­ givet en blind Gavl, og under hver af Gluggerne er der antydet et omløbende Baand. Men Kunstne­ ren har sluttelig forkastet denne forholdsvise Ve l­ stand, og valgt Armoden, og Taarnfladerne har da faaet dette uforlignelige Præg af Ensomhed, ja af Tungsind, som ellers er fremmed for Raadhusbyg- ningen. De brydes ellers kun af Bomhullernes mørke Rækker og af de galvaniserede Kroge til Anbrin­ gelse af udvendige Stilladser. Man ser ogsaa fra Standpunktet i Øst klart Taarnets fint buede Side­ linier, idet Murfladerne har en svag Hældning ind mod Midtaksen, og man ser, hvorledes det bliver tyndere opadtil. Det buede Omrids og den lette T il­ spidsning giver — ligesom den græske Søjles Enta- sis - Indtryk af spænstig Rejsning og Holdning. Foroven hører Taarnets Ørkenvandring op. Her øverst oppe slynger de muntre Kridtstensbaand sig atter om det, mellem Hjørnernes slanke Trekvart­ søjler; paa alle fire Sider aabner der sig Arkader til Udsigt, kraftige Granitudliggere bærer Balkonerne, hvis Brystninger nedefra ser ud som Kniplingsværk, og herfra lyser Ursolene Dag og Nat over Staden. Saa afsluttes Murværket af Rundbuefrisen med

196. R aadh ustaarnet set fra Læ derstræ de.

Kridtstensblindinger og af en ganske simpel, men djærv og kraftig Gesims med Granithjørner. Det er det middelalderlige Raadhustaarn (torre civica) i Verona, som har fulgt den danske Bygmester et godt Stykke paa Vej. Det slanke, norditalienske Taarn har de samme fint buede Sidelinier og den samme Fortynding opadtil som det danske, ogsaa dets Flader inddeles af skydeskaarsagtige Huller, og foroven har det søjlebaarne Arkader, men de forenes af en kraftig, spidsbuet Blinding, og i Ste­ det for de flade Kridtbaand, der kun gør sig gæl­ dende som Farve, er der her oppe to udladende Gesimsbaand, der gør sig plastisk gældende. Den mægtige Urskive under Balkonen er tydelig en se­ nere Paasætning; Nyrop har smukt komponeret sine Urskiver sammen med Taarnfladerne. I det hele taget er det danske Taarn finere kunstnerisk gennemarbejdet, men smager ogsaa mere af Teg ­ nestuen end det italienske; dette er friskere, djær­ vere og kraftigere - hvad der ikke forhindrer, at Raadhustaarnet er det skønneste Taarn i Danmark. Det samme kan ikke siges om Spiret. Det taaler ingenlunde Sammenligning med andre Spir i Kø­ benhavn. Tænk paa den dristige og fantastiske Virk­ ning af Børsspiret og Frelsers Kirkes, eller paa den

■Si»*

197. R aa d h u sta arn e t set fra N y to r v .