S_KøbenhavnsRaadhus_1893-1905

KØBENHAVNS RAADHUS

132

192. R aadh ustaarnet set fra H jørnet af Islands B r y g g e og N ja lsgad e. F o to gra fi fra 1906.

1 T f Dengang Vandløbet fra Peblingesøen / V V 1 • flød fredeligt ud i den flade Kallebod- strand —hvor nu Raadhuset ligger-, beherskedes Sta­ dens Silhuet først af Roskildebispernes Borg, dernæst af København Slots Murmasser og af Frue Kirkes himmelknejsende Spir. Københavns Slot blev til Ene­ vældens Kristiansborg, og da Frue Kirkes Spir var faldet, blev det nye Kristiansborg saa at sige Stadens Hersker. Nu kunde man nok, med Hentydning til det monumentale Tyngdepunkt, kalde Byen for „Kon­ gens København“ . Da Kristiansborg var brændt, sang man, ganske vist paa Trods i den forbudte Kamp­ sang om den revnede Grundlov, om „Folkets Kø­ benhavn“ , men det var jo kun et Fremtidshaab, et Savn; Ruinen laa i Hovedstadens Hjærte som et Sym­ bol paa Striden mellem Folkemagt og Regering, men noget folkeligt Symbol havde man ikke at pege paa. Saa fuldførtes Marmorkirken ude i Byens fine Ende, og en Tidlang kunde man ironisk apostrofere Staden som „Byen under Tietgens Kuppel“ , thi denne Byg­ ning, en pompøs Ligtale over en hedengangen Kunst, beherskede ganske vist Københavns Silhuet. Men da Raadhustaarnet i Halvfemserne svang sig i Vejret, fik Folkets København sit rette Symbol, og Rigshoved­ staden sin Hersker.

I93‘ R a a d h u sta a rn e t set fra V e s t (fra S ø e n i T iv o li).