S_KøbenhavnsRaadhus_1893-1905

F E M T E N D E A F S N IT

127

om mange af Solbænkenes Ho­ veder og andreMasker rundt om­ kring paa Bygningen. De skylder deres Tilværelse tilden Omstæn­ dighed, at den ledende Mester her har villet markere et bestemt Punkt, men nogen dybere Me­ ning er der ikke i Anbringelsen. Fremdeles er der Ornamenter, som ikke blot skal byde Øjet Un­ derholdning, men som ogsaa hø­ rer nøje sammen med de Steder, hvor de er anbragte. Herhen hø­ rer Brolæggerjomfruen til hver sin Side af Indgangen til Vej­ og Kloakvæsenet, eller „Brolæg­ ningsvæsenet“, som det tidligere kaldtes, endvidere Brevet med

177. B a silisk fra M ellem bygn in gen s store T rap p evan ge.

Magistratens Segl, baaret af to Duer og anbragt paa Granitoverliggeren over den oprindelige Indgang til Bu­ delejlighederne. Det er ikke blot et godt Indfald, men Fremstillingen føj­ er sig ogsaa smukt sammen med det givne Rum over Døren. Det samme gælder om Granitrelieffet med Hø­ nen, der spreder Vingerne ud over sine Kyllinger. Det fylder godt paa sin Plads, og der er god Mening i Mo­ tivet, thi oprindelig skulde Døren, hvorover Relieffet er anbragt, føre ind til Opklædningsdepotet; nu er der jo Alderdomsforsørgelse bagved, og Motivet har derved mistet noget af dets Aktualitet. Heller ikke egner Hønen og Kyllingerne sig fuldt ud til Graniten. Derimod staar de to store „Danske Hunde“, der er hug­ get i Relief om de store Hjørnebuller ved Forsidens Balustrade, aldeles fortræffelig i den graa, stribede Gra­ nit. Der er jo ogsaa god Mening i disse to Hunde, bundne bag en Pa- lissaderække, just paa denne Plads; at det er Kommunehunde ser man af Byvaabenet (med Aarstallet 1900) ved deres Haler. Det bedste er dog gemt tilsidst: S m e d e j ærnsdjævelen, der danner Gitter for Vinduet henne ved Klokketaarnet og ved Trappe-

f * i

178. Duetaarnet set fra Gaardens første Stokværk.