S_KøbenhavnsRaadhus_1893-1905

F E M T E N D E A F S N IT

u g

og hvide Bænke, hvor Duerne og de legende Børn bringer Liv og Afveksling. Een dansk Digter vilde utvivlsomt have befundet sig vel i Glæsels Raad- hushave, I.P.Jacobsen; hanspaasamme Tid kunst­ færdig tilstudsede og yppige Prosa svarer til Stilen her. Og ogsaa Raadhusbygningen kan være godt tjent med den Tilføjelse, den har faaet i denne gammeldags sirlige Have, der, bag om den Have­ stil, som har hersket her hjemme i mer end hun­ drede Aar, har knyttet Forbindelsen med Renais- sancens og Rokokoens Haver. Om en halv Snes Aar eller saa vil dette være endnu tydeligere; da vil nemlig Lindetræerne være forenede til en Række Arkader, under hvis lysegrønne Buer man kan kigge ind paa Blomsterbedene, Avnbøghækkene vil være klippede, og de mørke stedsegrønne Takstræer vil have faaet Pyramideform. Først da har Have­ kunstneren opnaaet, hvad der var hans Hensigt. Baade inde fra Haven og udenfor den savner man imidlertid den Hegnsmur, som Nyrop havde ønsket for begge Havens Smalsider. Inde fra Ha­ ven tilsteder Gitteret mellem Murpillerne og de to smukke, svære Hjørnepavilloner en Udsigt, der ikke rigtig stemmer med Havens indelukkede Præg, og udefra savner man til begge Sider de faste Mure,

der skulde have forlænget Bygningens Linier og givet For- og Bagsiden Fasthed og Bredde. Man tør maaske udtale et fromt Ønske om, at Fremtiden vil gøre denne Mangel god. Ogsaa bag Dragespringvandet vilde en fast Baggrund have været heldig. Dette Værk er, som Indskriften paa det siger, tilvejebragt for Overskudet ved Raadhusudstillingen af dansk Kunst 1901, og skænket

Byen 1904. Th. Bindesbølls Kumme er bredt og kraftigt formet, med djærve, om oldgræske mindende Orna­ menter, og Joakim Skovgaards tre Drager, der spyr Vandet ind mod Midten, fortæller Eventyret om Vand­ hanen, der i Kunstnerens Fantasi blev til Drager. Naar Springvandet alligevel ikke helt gør denVirkning, man kunde have ventet af de to Kunstneres Samarbejde, skyldes det flere forskellige Aarsager. Gennemførelsen svarer saaledes ikke ganske til det morsomme, fanta­ stiske og djærve Anlæg. Arbejdet er kun, hvad T y ­ skerne vilde kalde „Rohguss“ ; en gennemført Cisele­ ring, navnlig af Dragerne, vilde sikkert have gjort godt. De virker nu lidt tungt; Gennemarbejdelsen skulde have gjort dem levende og anskuelige, man skulde ret have følt f. Eks. Modsætningen i Stoffet mellem den hornede Øglehud paa Ryggene og den fine, tynde Hud paa Bugen eller de metalliske Hoveder, men det er nu kun antydet. Der ligger som en Hinde over det hele Værk, baade over Kummen og over Dragerne; Cise­ leringen kunde have borttaget den; vi tror gærne, at der under Hinden slumrer et fuldkomment Kunstværk. Oprindelig havde Kunstnerne forøvrig tænkt sig Vær-

169. D ragespringvandet foran R aadh ushaven .