S_KøbenhavnsRaadhus_1893-1905

FØRSTE AFSN IT

3

Efterat Skattekontoret var blevet oprettet 1862, gjordes der et, rigtignok mislykket, Forsøg paa at blive af med Københavns Brandforsikring og Notarius publicus, som i sin Tid havde faaet Rum i Raadhuset „fordi der den Gang var Plads nok“, hedder det nu med et Suk; man blev da nødt til at opføre en Etage paa en af Raad- og Domhusets Sidefløje. Saadan forholdt det sig med Pladsen allerede 1865, og i de syv Aar, der gik, inden Spørgsmaalet om et selvstændigt Raadhus kom frem til offenlig Drøftelse, er Forholdene naturligvis ikke blevet bedre. Foruden den stadig trykkende Pladsmangel var der et andet ømt Punkt ved Raad- og Dom-

5. Forhallen („R a a d stu e -B ø rse n “) i det gam le R aad - og D om hus. Efter Fotografi fra 1906.

huset. Det gamle Raadhus fra Kong Hans’ Tid, der laa saa bekvemt paa Nytorv med Forsiden ud mod Gammeltorv, var flere Gange blevet udvidet og ombygget, det var brændt og genopført, men det var vedblevet at være Stadens Ejendom. Efter dets Brand 1728 blev Udgifterne til dets Genopførelse ganske vist delt mellem Stadens Kasse og Brandstyrkassen, hvis Beholdning dannedes af en treaarig Brandstyr —o: Brandsteuer, Brandskat —i Danmark og Norge, men Byens Styrelse beholdt Ejendoms- og Brugsretten over Bygningen, selv om det et Par Gange hændte, at Staten benyttede Lokaler i den, som ikke hver Dag var optagne. Da dette Raadhus var brændt 1795, og det nye Raad- og Domhus samt Arresthuset var blevet opført (1805-15), maatte Staden dele Om­ kostningerne ligelig med Staten, og Byen var ligeledes halvt med Staten om de aarlige Udgifter til Bygningernes Vedligeholdelse. I Tidens Løb havde den Opfattelse dannet sig, at der var sket Staden blodig Uret, men gaar man tilbunds i Sagen, er det tværtimod ganske tydelig, at Staten i sin Tid egenlig havde strakt sig vidt, thi Hof- og Stadsretten, som flyttede ind i Hus med Byens Styrelse, havde 1771 blandt andet afløst Bytinget, der fra Arilds Tid var blevet holdt ved det gamle