S_KøbenhavnsKommunalforening_1898

I. 29. JUNI 1898 -2 4 . MARTS 1909 81 hold ved foreningsmæssig Sammenslutning. I)er stod i Lovene af 1898, at det, der først og fremmest skulde arbejdes for, var Knytning af Baandet mellem de kommunale Embeds- og Bestillingsmænd, og Midlet dertil var Selskabe lig­ heden; enhver — hvilken Mening han saa end har om Københavns Kommu­ nalforenings Betydning i nymodens Forstand med Hensættelsen i andet Plan af det selskabelige Formaal — vil sikkert indrømme, at Lovenes Hovedfor­ skrift paa dette Omraade svarede til Datidens og Tjenestemandens Opfattelse af Grænsen for, hvad han turde tillade sig og kræve som Ret. Ud fra den Opfattelse satte man sit Foreningsarbejde ind paa at samle de spredte Kræf­ ter og fremme Kollegialitetsfølelsen; Arbejdet fremmedes med Held for A. C. Øst under hans 11 -aarige Virksomhed som Formand. Ved hans Afgang kunde det skrives ham til Ære og Tak, at Københavns Kommunalforening var blevet en stærk Forening, dels ved sit store Medlemstal, dels ved den Anseelse, som en forsigtig og klog Ledelse havde lagt om dens Navn. Københavns Kommunes Tjenestemænd, der ved deres Tilslutning ti! Foreningen ydede Sammenholdstanken den skyldige Tribut, som enhver ret­ tænkende Mand har som Pligt at ofre den Stand, som han vel under alle Omstændigheder anser det for en Æ r e at tilhore, knyttedes nærmere til For­ eningen gennem Sygekassen, Understøttelsesfonden og Begravelseskassen, der alt oprettedes i A. C. Østs Formandsaar. Det skyldes ogsaa hans Med­ arbejde i Pensionskommissionen, hvoraf han var indvalgt som Medlem i sin Egenskab af Kommunalforeningens Formand, at den indtil 1919 gældende Pensionsvedtægt kom til at indeholde gode og humane Bestemmelser. Et Arbejde, som det, A. C. Øst nedlagde for sin Stand gennem Forenin­ gen i de Aar, kunde ikke forløbe uden Gnidninger. Ofte maatte han slaa af paa sine Idealer for at faa Maskineriet til at glide; det faldt ham haardt til Tider, fordi Foreningens Velfærd var blevet ham en Hjertesag, og han derfor kunde føle Oppositionen som noget personligt. Den, der skriver disse Linjer, og som har staaet ham meget nær i 17 Aar i Samarbejde og i et derunder opstaaet fortroligt Venskab, har til Stadighed drøftet med ham de Genvordig­ heder, der nedstemte ham, og det viste sig altid let ved en Appel til hans Retsind at bringe Solskin for Graavejr. Saaledes forløb de 11 Aar, hvori han var Formand for Københavns Kommunalforening. — Derefter indtraf den Tid, da nye Kræfter og nve An­ skuelser bragte det faglige Moment frem i første Plan. — A. C. Øst var da en Mand i »Støvets Aar«, og han ønskede sig fritaget for de Byrder, som det vi1de være for ham at gaa den »ny Aands« Ærinder. Men jeg vil gerne ud­ tale som min Overbevisning, at Grunden til hans Afgang var denne og ikke en aandelig Forbenethed. Hans Aand var nemlig uberørt af Aarene og lians Syn paa Tiden og Kollegerne forblev frisindet. Der er en guddommelig Fugl Simurg, der besidder den Evne, med det ene Øje at kunne se tilbage paa Fortiden og med det andet Øje skue ind i Fremtiden. A. C. Øst havde den Gave, at han med Glæde kunde se paa sit