S_Københavnerliv_1920-1937

De korte K jo ler — og den stumme Kunst 1 927

Det bliver jo længere jo værre med det korte Haar og de knækorte Kjoler .

Naar De siger »Klovnen«, nævner De Titlen paa en af Verdens bedste Film! Naar De vil nævne Verdens ypperste Film, er De nødt til at sætte »Klovnen« øverst paa Listen. Og hvad er det saa, der virker saa stærkt ved denne Film, der er ble­ ven en enestaaende Sukces? Hvad er det, der hæver den himmelhøjt over alle danske Film, over de ypper­ lige tyske Indspilninger fra de sidste Aar, over amerikanske Masseopbud af Statister og over de svenske »Li- teratur-Film«? Det er simpelthen den Kendsgerning, at aldrig har fire saa fremragende Kunstnere arbejdet sammen om et Filmværk, som det her er Tilfældet: Karina Bell, Gösta Ekman, Feraudy — og saa Instruk­ tøren A. W. Sandberg. Sandberg har skabt fortræffelige Film, bl. a. »Mo­ rænen«, »Lille Dorrit« og »Piazza del Popolo«, men »Klovnen« er hans Gösta Ekman i Filmen om „Klovnen“. A . W. Sandberg har præsteret et Mesterværk med sin nye Film.

Vore Damer har i de senere Aar — med sædvanlig Ydmyghed over­ for Modens Krav — maattet klippe Haaret kort, gøre Kjolerne kortere og kortere, samtidig med at Taljen er gledet længere og længere ned over Hofterne. Det er ganske simpelt slet ikke til at komme uden om, og — lad os være ærlige — de yngste og slankeste har været glade ved det. Det er den meget yndede Kasak- Linje, der er den dominerende, selv de smaa buttede, for slet ikke at tale om de svulmende voluminøse, har maattet krybe i Sækkekjolen. Ubarmhjertigt har Moden forlangt, at vore Damer maa gaa til Beken­ delse m. H. t. deres Ben — til Fryd

fovte kjoler, ft’er mange, er en ©ru, ÜDíen rent, ri bar iffe fet én* ben enbnu.

for den outrerede Mode, ogsaa Bour­ geoisiets Damer møder i knækort Selskabstoilette, ja endog som Brud gaar hun op ad Kirkegulvet med Brudeslør over den korte Brude­ kjole.

»Mesterværk«. Ka­ rina Bell har og­ saa tidligere ydet det ypperlige, f. Eks. i »Lille Dor­ rit«, men her har hun udviklet sig til Karakterskue­ spillerinde. Der­ næst Feraudy, den store, gamle, fran­ ske Skuespiller, som af Cirkusdi- rektøren har skabt en uforglemmelig Skikkelse. Endelig Gösta Ekman, skøn og sjælfuld, lige fremragende hvad­ enten han straaler med sit lykkelige Smil eller knuges til Jorden af Sor­ ger. Det er ikke for intet, at Gau- mont-Selskabethar købt »Klovnen« for en Pris, der er større end samt­ lige Optagelses- Omkostninger. »Klovnen« vil gaa sin Sejrsgang Ver­ den over. Dens Stemning ødelæg­ ges ikke af »det le­ vende Ord«, den tavse Kunst ejer faktisk langt større Betingelser for at gribe og betage end den talende.

Et Brudepar, der er tip-top m oderne. Bemæ rk Bruden med langt Slør og kort K jole. for de slanke og elegante, til Sorg for Pibestilkene og Stolperne. Det er forresten ikke alene Benene, der har maattet holde for, en velklædt Dame af i Aar kan daarligt skjule sin Skik­ kelses eventuelle Skavanker,, men har til Gengæld aldrig tidligere anede Muligheder for at brillere med sine Ynder. Hvad sang ikke Ernst Rolf i sin Vise: Ringet op og ringet ned, Hals og Bentøj — ren Besked! Der var engang, man ikke fik

det Hele straks at se . . . men det er længe, længe, længe siden det!

Nu er det ikke blot den lille knæ- skørtede Drengepige, der er Pionér

Karina Bell og Gösta Ekman i »Klovnen«.

1 3 8