S_Københavnerliv_1912-1920

Den danske Satyrs Tragedie 1914 Gustav Wied gaar i Døden —. Nedtrykt af Sorg over at mærke Evnernes Svigten. 24. Oktober.

Det vil vække megen Opsigt og megen Sorg Landet over at erfare, at Gustav Wied er død; — ikke alene her i Landet, men ogsaa udenfor Landets Grænser vil hans Bortgang vække oprigtig Deltagelse. Venner af Gustav Wied har længe vidst, at han var meget nedtrgkt. Han besad ikke sit gamle Humør. Det pinte ham først og fremmest, at han ikke mere følte sit rige Talents Kilde sprudle, som da han var yngre.

Skrækken for Skrivebordet. K u n 56 A a r g a m m e l e r Gustav Wied ga aet b o rt — f r iv illig t h a r h a n a fslu tte t s in T ilv æ re ls e , d e r p a a d e t sid ste h a v d e g jo r t d e n n e ly s tig e M a n d til en d ø d s e n s tris t M e la n k o li­ k e r. D e t ra m te h a m h a a rd t, at h a n s sid ste K o m e d ie p a a D a g m a rte a tre t » K æ rlig h e d e n s K is p u s « fik saa ild e en M e d fa rt, og h a n saa i dette N e ­

d e rla g en B e k ræ fte ls e p a a sin e egn e s ø rg m o d ig e T a n k e r o m , at h a n v a r s k re v e t u d , fæ rd ig , k ra fte s lø s og u d e af S ta n d til at v æ re sin S a m tid s sm e ld e n d e v ittig e S a tirik e r. L a t t e ­ re n b le v s id d e n d e i h a n s H a ls , S m i­ let s tiv n e d e til en G rim a s s e — n e j, d et k u n d e h a n ik k e staa ig e n n e m . H a n d ø d e a f S k ræ k k e n f o r S k r iv e ­ b o rd e t.

G u sta v W ie d . (T eg n in g a f H a ra ld P lu m .)

Tragikeren, der blev Landets lystigste Skribent. S o m g a n sk e u n g v a r Gustav Wied n æ rm e s t tra g is k in d s tille t. H a n slu tte d e sig til K re d s e n o m S trin d b e rg , d a d e n n e i 80’e rn e s ta rte d e sit F o rs ø g s te a te r i K ø b e n ­ h a v n . G u s ta v W ie d fo rs ø g te sig e n d o g h e r i S trin d b e rg s » K re d ito re r« so m S k u e s p ille r — u d e n H e ld — , o g d e ­ b u te re d e so m F o r f a t t e r til et d y s te rt D r a m a » É n B r y l ­ lu p sa fte n « , d e r o p fø rte s p a a F o lk e ta tre t; D ra m a e t h a v d e saa u h y g g e lig en A fs lu tn in g — en B e d s te m o d e r, d e r k v æ le r sit B a rn e b a rn — at F o lk v e d P ib e n o g H y s s e n re n t u d n æ g te d e at se d e n n e S cene, h v o r f o r T æ p p e t m a a tte gaa n ed . D e n n e B e g iv e n h e d h a r s ik k e rt sat å p o r i G u s ta v W ie d s s e n e re F o rfa tte rs k a b , h v o r h a n b o g ­ s ta v e lig ta lt k a rik e re d e Id e a lis te n o g T r a g ik e r e n in d e i sig s e lv ih je l. D e r f o r s v e d o g b e d h a n s S a tire m a a sk e m e re h a m s e lv e n d h a n s P u b lik u m , d e r to g d et m e ste so m k o s te lig e L ø j e r — o g ly s tig t v a r d e t: K n a g s te d , L i v ­ sens O n d s k a b , T u m m e lu m s e n o g a lle S a ty rs p ille n e — , W ie d b le v e fte rh a a n d e n en M ester, d e r e ro b re d e sig N a v n o g R a n g b a a d e h e r o g i U d la n d e t. N u e r h a n d ø d . M en u tv iv ls o m t v il de b edste a f h a n s V æ r k e r le ve .

E t sp ø g e fu ld t N y ta a rs k o rt, so m G u sta v W ie d se n d te sin e V en n er, a f sig se lv , K o nen og de tre B ø rn .

O g saa et a f W ie d s N y ta a rs k o rt: D ig tere n s læ b e r a f m ed sin g e n strid ig e P e g a su s.

7 6