S_Københavnerliv_1912-1920

„Den erotiske Ham ster" 1920

Fru Thit Jensen vækker voldsom Forargelse med sin nye Bog »Den erotiske Hamster«. 23. Januar.

Det er den eneste Maade at gen- oprejse og rehabilitere Respekten for Ægteskabet hos den nye Generation. — Nej, man standser mig ikke paa den Vej, jeg vil blive ved at skrive derom. Jeg ejer en vis Vi­ sionsevne — jeg er altid kommen en halv Snes Aar forud med mine Anskuelser — saadan gik det ogsaa med mine Foredrag om Humanitet og Børneopdragelse. Ogsaa i dette Tilfælde vil min Bog gaa som Pioner forud for en almindelig Forstaaelse af, at det stiler mod en Opløsning, som maa standses. Naar Loven for­ byder Ægteskab mellem Søskende, fordi det er skadeligt, saa bliver det ikke gavnligere, at Søskende overalt træffer hinanden under andre Navne, udgaaet fra forskellige Hjem, og — i god Tro — indgaar Ægteskab. . . . Op med Femøren! Fru Thit Jensens originale Forslag om en Af­ gift paa 5 Øre for hver Bog, der udlaanes fra Bibliotekerne, har affødt et Andragende til Rigsdagen om at faa lagt en lille Skat paa det boglæsende, men ikke bogkøbende Publikum. Forfatterforeningen har gjort et Forsøg med Femøren som Afgift af enhver Bog, der blev udlaant til Medlemmerne fra Foreningens eget Bibliotek. Det siges, at der ad denne Vej ind­ kom femten Øre til Carl Gandrup, og det dæk­ ker jo ikke mere end Rundstykket til en saf­ tig Bøf. Til Gengæld vilde Tilfældet, at selve Ideens Ophav, Fru Thit Jensen, kom i Besid­ delse af to Kroner og fem og halvtreds. Det var »Den erotiske Hamster«, der fremkaldte denne Hausse.

Sjældent har en Bog herhjemme vakt en saadan Storm af Forargelse, som Fru Thit Jensen Fengers nylig udkomne »Den erotiske Hamster«, — den er allerede kommet i ti Op­ lag! I et Interview, som Fru Inger Torrild har haft med Forfatterinden, udtaler Fru Thit sig med sædvanlig Aabenhed: — Hvorfor jeg skrev den? Fordi jeg maatte, og aldrig har jeg haft bedre Samvittighed overfor et Ar­ bejde end dette. Faa kender deres Land som jeg, der har gennemrejst det paa kryds og tværs. De Til­ stande, der hersker, kan Landet som Kulturland ikke være bekendt. Det er ikke Usædeligheden, jeg mest tænker paa, det er altid et vigende Begreb — men hele Landets Moral er saadan, at man forgæves spørger om MenneskersÆresbegreber. Andre Nationer er ikke saadan. Jeg vilde have Bogen oversat i Amerika lige­ som mine tidligere, men fik det Svar fra min Oversætter, at det kunde slet ikke gaa. Ingen derovre vilde tro, at saadanne Forhold kunde tri­ ves, eller at Moralen stod saa lavt. Jeg har rørt ved Folks daarlige Samvittighed. — Men herhjemme har Bogen jo ogsaa vakt Forargelse. — Ja, siger Thit Jensen, og hele hendes iltre, lille Person lyser af Energi, men af helt andre Grunde. Byen er blevet helt rasende ved at se sig selv Ansigt til Ansigt. Jeg har rørt ved deres daarlige Samvittig­ hed. Jeg har skrevet en Bog omPligt, og saa ubegribeligt er dette Emne i vor Tid, at der gaar Sensation i det. »Det er en personlig Hævnakt«, har Anmelderne raabt. Hvorfor holder de sig ikke til det, de er kompetente til at dømme om! Hvis de med kold Værdighed havde skrevet, at det var en daarlig Bog, der ikke var værd at læse, saa havde de dødet den med den Tavshed, som, efter Hylet at dømme, var den eneste Maade at be­ handle den paa. Hvis jeg havde skrevet om en sød lille Mær. Hvis jeg havde skrevet en Bog om en sød lille Mær, der forfører én Mand eller mange Mænd og und­ skyldt hende, og tilsidst ladet hende dø af sjælfuld Tuberkulose, — saa vilde hele Verden sige, at Bogen var skrevet med Forstaaelse og Ømhed! Lige siden Dumas skrev sin udøde­ lige Kameliadame, ser man op til Elskerinden som Bepræsentant for den store Kærlighed. Man ser ikke,

Den energiske Forfatterinde Fru Thit Jensen Fenger

at det, der ligger bagved, er den entreprenante Spekulation om Skils­ misse, fordi der nu engang er for faa Mænd. Men man maa skrive, som man føler. Dybt inde i mig ligger Tran­ gen til at hjælpe og at faa Tingene paa ret Køl. Det er maaske, fordi jeg, som har levet min Barndom paa Landet, har indsuget andre Billeder. Fundamentet for mit Liv er min Mo­ der! Hun var Begyndelsen. Min Fa­ der voksede jeg mig til, nærede mig aandeligt af, mens jeg voksede op, men min Moders Syn lagde Linjen for mit Arbejde! Min Moder tilhørte Nyttemoralen, med en bagved lig­ gende Overbevisning om, at af Nyt­ ten kommer Lykken, aldrig omvendt. Hele det Orkester af Pligt, Flid, Sam­ fundssamvittighed, hun spillede ind 1 min Sans, farvede min Sjæl til Dø­ den. Senere har jeg set, lært og for- staaet. Jo mere, jeg gav ud, des mere fik jeg ind. Skrev jeg om een Skæbne, kom ti og fortalte mig de­ res. Thi det var altid Mænd, der dømte de troløse Hustruer, aldrig Hustruer, der dømte den troløse Mand. Derefter blev al offentlig Mo­ ral, og det har vel sat sine Mærker selv paa de bedste Mænd. Kvinden skal holde ud — og aldrig lade sig skille! Det eneste, Kvinder har at gøre, er at holde ud. De maa ikke indvillige i Skilsmisse. Det er den eneste Vej tilbage til bedre Tilstande, selv om det er Lidelse. Hjemmet maa være en Fæstning, som in tet kan storme.

Et U ngdom sbillede af Fru Thit sammen med en Veninde og hendes berøm te Broder, Forfatteren Johs. V. Jensen.

235