S_Københavnerliv_1912-1920

l9l9 Der danses i det muntre København Hvad ep Jazz?

Den nye amerikanske Negerdans, som alle skal lære. Der er aldrig bleven danset saa m eget som under Krigen, og nu, hvor Freden endelig er kommet, tager Dansen endnu m ere Fart — og man danser ligesom med bedre Samvittig­ hed. Tidligere » vrikkede« man, men nu skal man »jazze«. Men man maa nok spørge: hvad er J a z z ? J a z z er en saakaldt Dans eller rettere sagt Dansebevægel­ ser, der ogsaa benævnes J a z z- s t e p eller J a z z-r o 11. Vi har for- nylig i »T ivoli-R evyen « haft Lejlig­ hed til at lære denne nye Dans at kende, præsenteret af Sidney Russels »Giris«. De ti smaa, engelske Miss’er udførte den gratiøst og elegant, men de er jo ogsaa Fagfolk. Jazz har iøv- rigt været en af Sensationerne i det fornemm e »Palace«s sidste, store Revy. Den forsorne og inciterende Melodi, hvortil Jazzen danses, er »The Jazz Band« af Elsie Janis og Dan Kildare. Efter Forlydende er Jazz en N eger­ dans, der i adskillige Aar har været kendt i Sydamerika, hvor den paa en yderst vulgær Maade udføres af N egere til Akkompagnement af to eller tre Banjo’s og en Tromme­ slager, som er den, paa hvem hele Sagen beror. Han skal kunne be­ handle en hel Række Instrumenter, K lokker og Grydelaag; i det hele taget forlanges det af et Jazz-Kapel eller »Band«, at dets Medlemmer skal have en næsten akrobatisk Ar­ bejdsm etode og en højt udviklet Evne til at frembringe Larm og Spektakel. Baade i U. S. A. og i Eng­ land j a z z’e r man nu vedholdende og fanatisk, til Trods for, at baade

Hilmar Clausen har gjort et godt Greb, da han engagerede Sidney Russels engelske »Dancing giris« til Tivolis Sommerteater. De unge høje slanke engelske Piger er fantastisk dygtige, og Præcisionen i deres Danse, det hele Ensemble paa én Stribe som en ubrydelig Helhed, er en virkelig Oplevelse.

Præster og Folkeledere tordner imod denne nye Dans, der efter Sigende udføres endnu mere vulgært og sim­ pelt af de Hvide end af de Sorte. Smukke er Jazzens vuggende og rullende Bevægelser ikke. Men Tiden kræver Jazz, og vore Danselærere herhjemme maa bøje sig for Tidens Krav. Saaledes har vort kendte Danselærer-Par Løjtnant Erik og Ingeborg Parner indstuderet Dan­ sen, der rummer saa forskellige Trin som: Hovedtrin, Jazz-steptrin, Op­

rulning, Step-out, the hesitation, the innovation o. m. fl. Disse Jazz-Trin kan ogsaa indlægges i One-Step, alminde­ lig Boston og F ox­ trot, saa der er ingen Ende paa de Kombinationer, man kan benytte. Vi bringer her et Billede af Løjtnant Parner og Partner, i Færd med at ud­ føre det saakaldte »Jazz-Steptrin«. Som man ser, kræ­ ver den nye Dans megen Plads. Den larmende Musik faas foreløbig her i Landet kun paa Gmmmofonvlaaer.

Ogsaa i Scala-Revyen danses der, men her er det en enkelt lille Dame, og en af vore egne, som bærer Prisen, nemlig Fru Solveig Oder wald-Lander, Scala’s Solskinsbarn, der danser lige ind i alles Hjerter.

22 I