S_Københavnerliv_1912-1920

l 9 l 7 Da Olaf tog sin Afsked paa det Kgl.! Olaf Poulsens Farvel til Scenen. En uforglemmelig Festaften. 14. April. til Holberg, Phister — og Publikum. Der gik som et Stik gennem En, da han med Eftertryk sagde disse Ord i Epilogen: fra denne Scene, hvor nu sidste Gang jeg staar,

Lad os begynde med det rent Ydre: de fantastiske Priser, Publi­ kum havde betalt for at overvære denne Afskedsfest. En Billet til 1ste Parket betaltes med 150 Kr., Bal­ konen 75 Kr., Etagerne fra 30 til 18 Kr., og selv i Galleriet var Prisen kommet op paa 12 Kroner! Konge­ familien og alt, hvad der har Navn — og Penge— i Landets Hovedstad, havde fyldt Teatret. Paaklædning: Stor Gala. Forestillingen. Efter et Forspil af August Enna gik Tæppet op for Jeppe i Baronens Seng. Man kan ikke bruge det Ud­ tryk, at Olaf Poulsen blev »mod­ taget« — han blev simpelthen druk­ net i Applaus. — Saa kom Nicolai's festlige Ouverture til »De lystige Ko­ ner«, efterfulgt af Falstaf-Scener fra »Henrik IV«. Og saa sluttedes der af med 4. Akt. af »Den politiske Kande­ støber«, hvor Olaf Poulsen, som i sin Ungdoms Dage, spillede Henrik. Det store, bevægede Øjeblik. Men det var jo ellers slet ikke Forestillingen, man var kommet for. Det var Afskedsøjeblikket, man vilde

og hans Stemme var stærkt bevæ­ get, da han kom til de sidste Linier: Hav Tak da blot for alle lyse Minder, Tak for vort Genboskab i femti Aar! Den store Kunstner hyldes. Og saa brød Uvejret løs, — en Ty­ fon af stormende Ovationer. Hele Kongefamilien blev staaende og klappede for. Atter og atter maatte Olaf frem til Bampen. Stadig bevæ­ get talte han, —om sine Minder, om Phister Fornyede Ovationer; alle blev staaende og klappede. Ende­ lig gik Tæppet op for tredie Gang. Kandestøberstuen var smykket med Grønt og Blomster, og ind marche­ rede Olaf i Spidsen for hele Teatrets Personale. Over en Snes mægtige Laurbærkranse blev kastet for Meste­ rens Fod, og Publikum raabte Hurra i det Uendelige. Jubel udenfor Teatret. Medens Kolleger og Direktion tog Afsked med den gamle Kunstner, samlede der sig Tusinder af Menne­ sker i Kolonnaden og paa Torvet mellem Teatret og Hotel Monopol, hvor Olaf boede. Vognen, han skulde kore i, var forspændt med Menne­ sker, og en Skare Fakkelbærere stod tæt om Vognen .. Endelig kom Olaf. Han blev baaret op i Vognen, og saa gik Triumftoget forbi Teatret, forbi Fader Holbergs Statue, forbi Teatrets Loggia, hvor Personalet sang »Der er et yndigt Land« med Peter Cor­ nelius som Forsanger. »Rundt om Hesten med ham«, raabte man. Og nu gik Turen videre forbi, Charlot- tenborg, rundt om hele Torvet og endelig tilbage til Hotel Monopol. »Jeg tror, jeg er kommet i Paradis,« sagde Olaf. Besøg mig i Fredensborg. Tilslut maatte han frem i et af Hotellets Vinduer og tale til Mæng­ den: »Tak, Tak allesammen! Og naar Jeres Vej falder forbi Fredensborg, saa kig indenfor!« — Ja, det var en stor og festlig Aften, en værdig Afslutning paa Olaf Poul­ sens lange Kunstnerbane. Da han debuterede som et ungt, ukendt Menneske, var der 702 Bdl. i Teaterkassen. Hans Afskedsforestil­ ling indbragte 40.000 Kr. Og baade den danske og den svenske Konge havde sendt ham et Kommandør­ kors. Men den danske Skuepladsmistede i Aftes sin største nulevende Kunstner!

Olaf Poulsen. opleve. Da Tæppet gik op for den første Fremkaldelse, stod Olaf paa Scenen, — han havde strøget Pa­ rykken af sig og stod med sit eget Haar. Han fremsagde en Epilog, han selv havde digtet, — en Hyldest

Olaf Poulsen paa sin Afskedsaften paa Det kgl. Teater omgivet af alle Ovationerne.

• 5 4