S_Københavnerliv_1912-1920

„Romantik“ — og et Billede fra Gaden 1916

E lle n R lndom s store Sukces 1 „R om an t ik4*. 21. August. Dagmarteatret aabnede i Gaar Sæ­ sonen med et nyt amerikansk Skue­ spil Romantik af E. Sheldan. Styk­ ket har glimrende Teateregenskaber og gjorde overordentlig Lykke, ikke mindst ved Fru Ellen Rindoms Ud­ førelse af Hovedrollen som en ung og skøn italiensk Sangerinde. Hand­ lingen er følgende: En ung Præst forelsker sig i en fejret Variété- sangerinde, og hun i ham. Hun har ført et ubundet Liv og har tilhørt mange Mænd, men det er første Gang, hun virkelig elsker. Præsten ønsker at gifte sig med hende og vil slaa en Streg over, hvad han tror er »Ungdoms-Fejltrin« hos hende, men da hun i et Anfald af vidtdre­ ven Ærlighed betror ham, at hun har været hans Formynders Elsker­ inde, lige til det Øjeblik hun lærte sin præstelige Ven at kende, brister alligevel det hele. I sidste Akt er Præsten ganske ustyrlig. Han kom­ mer til hende om Natten for at frelse hendes Sjæl, men overmandes af sin Lidenskab og vil med Magt tvinge hende til endnu i samme Nat at hengive sig til ham. Da kalder hans Kirkes Klokker ham til Besin­ delse, og han vandrer stille bort, mens hans Elskede knælende gør Korsets Tegn.------ Aftenen var helt Fru Ellen Rin­ doms. Denne Skuespillerinde er al­ tid tænksom, men de sidste Aar har yderligere udviklet hende somKunst­ nerinde, uddybet hendes Menneske­ kundskab og givet hende større Herredømme over Scenens forskel­ lige Virkemidler. I Aftes interesse­ rede hun fra først til sidst i en Kæmperolle, der endda stillede det stærke Forlangende til Indehaver­ sken, at hun gennem tre lange Akter skal tale med en fremmed Akcent. Et Bevis paa, hvor samvittigheds­ fuldt Fru Rindom giver sig i Lag med en Opgave, er den Energi, hvormed hun har tilegnet sig denne Akcent. I mange Maaneder har Fru Rindom taget Timer hos en herbo­ ende italiensk Dame og afluret hen­ de de særlige Betoninger i hendes italienskprægede danske Udtale. Re­ sultatet var straalende. Men ogsaa det dramatiske Spil var fremragende. Hendes pludselige bitre Udbrud ved Tanken om hendes indholdsløse Liv, hendes Jubel over at elske og vide sig genelsket, og hendes Fortvivlelse, da alt er bristet, var altsammen sandt og smukt. Man glemte ganske Stykkets Unatur for de naturlige Udtryk, hun fandt for denne om­ tumlede Kvindes Lykke og Lidelser. For Hr. Jon Iversen, der spillede Præsten, faldt Figuren lidt i Stumper og Stykker, men den er heller ingen Helhed fra Forfatterens Haand.

Scenebillede fra Dagmarteatrets Opførelse af det amerikanske Skuespil »Romantik«: Fru Ellen Rindom som den unge, skønne, italienske Variété- sangerinde og Hr. Jon Iversen som den unge, engelske Præst. Scala’s Kapelmester Carl Johan Meinung.

Carl Johan Mei- nung er hurtig ble­ ven en kendt og populær Køben­ havner og Kapel­ mester i det mon­ dæne »Scala«. Der gaar utalligeHisto­ rier om Meinung, og naar de gen­ fortælles, er det altid i samme lidt stammende Stac- cato-Form, hvori han selv taler: Pas paa, mine Herrer, skal han have sagt til Orkestret, n. . . n . .. n . . naar jeg siger n .. n .. nu, saa skal De falde ind. Hvorpaa Mei- nunq saqde: N .. n .. n .. n nu er det for sent! — Han skal ogsaa en Dag have gjort en af sine Musikere opmærksompaa,at »det er det sorte, der er Noderne!« Her ses Meinung udenfor Kiosken paa Raadhusplad- sen.

Kapelmester Meinung- foran Kioskens Scala-Billeder.

I 2 7