S_Københavnerliv_1912-1920

'9 'S Ung Kunst paa „Den frie Udstilling”

Følelser, vi Danske ellers forlanger fremstillet i Billeder af vore Mødre. Men kedelig er den ikke! De straa- gule Handsker staar infernalsk mod Ansigtets Rødbedefarve, — og se saa det lille morsomme Paafund med Maleren selv i Baggrunden! Mere dekorativt og alvorligt vir­ ker Axel Salto med sit Maleri »Adam giver Dyrene Navne«. Billedets Kom­ position, fast og sikker, af stor de­ korativ Virkning, som den er, be­ hersker Indtrykket. Det er Kom­ positionens Skønhed, som overvin­ der det utilfredsstillende ved Farve- anslaget, eller det Ubehag, selve Farvestoffet kan fremkalde. Maaske vilde Billedet have virket bedre som Fresko. Blandt Udstillingens andre unge Malere maa nævnes Olaf Rude med et udmærket Billede fra Frederiks­ berg Have, Schalburg med et uhyg­ geligt smudsigt Selvportræt og en ubehjælpsom, men lovende, Portræt­ gruppe af Børn og Albert Naur med en liggende Model. Som venteligt er altsaa Udstillin­ gen i Aar blevet Samlingsstedet for den mest yderliggaaende Malerung­ dom og har, ser det ud til, lukket op for alt, som tonede moderne

J a is N ie lse n : P o r tr æ t a f m in M o d er.

S v e n d R a th sa c h : L ø b e r i S ta rt.

November.

Flag, uden smaalig Skelnen mellem Talent og det modsatte. Ogsaa Billedhuggerne er smukt repræsenterede. Vi bringer her Bil­ leder af to af de mest betydende Arbejder. Det ene er Svend Rath- sach’s »Løber i Start«, det andet Johannes Bjerg’s »Abessinier«.

TJde paa »Den Frie« muntrer vore U yngste Malere og Billedhuggere sig for Tiden af Hjertens Lyst. I en Anmeldelse skriver NicolausLutzhoft: Indflydelsen fra Udlandets Kunst­ nere, — Matisse, Picasso, Derain o. s.

v. er jo tyde­ lig nok, og paa mange Punk­ ter har vor malende Ung­ dombrudt med Traditionen, selv om Brud- det næppe er saa afgørende, som de selv mener. Mellem Udstillingens mest moderne Malere maa nævnes Jais Nielsen. Han er baade mor­ som og origi­ nal. Der er f. Eks. megen hu­ moristisk Op­ fattelse i det Billede »Por­ træt af min Moder«, som vi

J o h s . B je rg : A b essin ier.

gengiver her, — en Opfattelse, der maaske er noget i Modstrid med de

Axel S a lto : A dam g iv e r D y re n e N a v n e .

I08