S_Københavnerliv_1883-1894

i886

Tre Theater-Begivenheder

To danske Dramatikere debuterer. Kjøbenhavnsk Bourgeoisie-Frue som dramatisk Forfatterinde. Emma Gad: Et Aftenbesøg. 16. April. En ung kjøbenhavnsk Frue, til­ hørende det velhavende og oplyste Bourgeoisie, F ru Emma Gad, født Halkier og gift med en Søofficer, fik i Aftes paa Det kgl. Theater opført en dramatisk Situation E t A ften­ besøg, der ved sin lette underhol­ dende Tone og det kvikke Replik­ skifte gjorde megen Lykke.

Landsoldaten gør formidabel Lykke paa Dagmarteatret. ★ Hele Byen, ja hele Landet skal hen og se Viggo Lindstrøm som Jens Daglykke. 27. Dec. Endelig h ar Dag­ m artheatret faaet sig et Kassestykke med Landsoldaten, som i Aftes gjorde form i­ dabel Lykke. Land­ soldaten i Hr. Lind­ strøms morsomme og elskværdige Skikkelse er Karl for at gøre det af med det træge Publikum. Han sæt­ ter det Bajonetten for Brystet og tvinger det til at overgive sig og raabe Hurra for Sej­ ren ved Fredericia.

Viggo Lindstrøm som Landsoldaten.

Den debuterende Forfatterinde Emm a Gad.

i Regien eller i Regissørkontoret med en vedhæftet Seddel, hvorpaa stod skrevet »Geværet er ladt!« Disse Geværer var Carl Wulffs Skræk; han gik i en lang Bue uden om dem og udtalte sin Harme over, at man skulde gaa i en dødelig Angst, fordi et Skuespilhus blev lavet om til et Vaabenhus; navnlig disse »Paaskrif­ ter« kunde han ikke taale. Næste Dag, da Prøven var forbi, og Wulff skulde gaa, tog han sin Stok; ved Stokken hang der en Seddel, hvor­ paa der stod »Stokken er ladt!« Wulff smilede lidt bittert over Vit­ tigheden. Næste Dag havde Wulff Paraplv med; atter en Seddel »Pa­ raplyen er ladt!« Der gik endnu et Par Dage, hvor Wulff fandt, at »Rol­ len er ladt!«, og senere i sin Hat en Seddel med »Hatten er ladt!« Nu var Wulff imidlertid bleven ked af Spø­ gen; det var Hunderup, der var Op­ havsmanden, men Wulff m aa have troet, at det var mig, thi da jeg om Aftenen kom ind i min Garderobe, fandt jeg paa Vandkaraffen, der stod paa mit Sminkebord, et sirligt Kort, hvorpaa der stod med Wulffs Haandskrift » Vandet er ladt!« 99

Lindstrøm-Landsoldat fortæller: Det var en Oplevelse næsten hver Aften, naar Tæppet var faldet for sidste Akt, og de mange Fremkaldel­ ser var sluttede, at overvære det Efterspil, der foregik paa Tilskuer­ pladsen, hvor der blev holdt Taler og udbragt Leveraab for gamle Dan­ mark, snart af gamle Generaler og Oberster, snart af Formænd for de mange forskellige Foreninger fra By og Land. Komikeren Carl Wulff kunde ikke lide Krudtet. .Geværet er ladt46. Hele Formiddagen og det meste af Efterm iddagen var der en ældre Un­ derofficer fra Munderingskammeret, som var beskæftiget med at lade alle de Geværer og Pistoler, som skulde affyres i Aftenens Løb, og Foyer og Gange var fyldte med ladte Geværer; der var nogle, der var la­ dede særligt kraftigt, og disse blev gerne stillet hen for sig selv, enten 99

Der er ikke nogen alvorligere Hensigt med Stykket, men det m orer i en god Udførelse ved Frk. Linde- mann som Fruen, Hr. Poul Nielsen som Grossereren og H r .' Mantzius som Vennen. Gustav Esmann: i Stifteisen. 10. Sept. Den unge Forfatter Gustav Esmann, der tidligere h a r udgivet Novellerne »Gammel Gæld«, debuterede i Aftes som D ram atiker paa Det kgl. The­ ater med Enakts-Skuespillet 1 S tif­ telsen. Det stilfærdige lille Stykke med den nænsomme Skildring af den gamle Kone i Stiftelsen, hendes Dat­ ter og de Besøgende, der kommer paa hendes 80 Aars Fødselsdag, er overordentlig nydeligt. ^ Fru Hennings som Moderen og Fru Gjørling som Datteren v ar helt stemt i Stykkets Tone. F ru Phister som en Provinsdame og Hr. O. Poul­ sen som en gammel Hugaf, vakte stor Lykke, og de to unge halvt fo r­ legne Studenter (d ’H rr. Poul Nielsen og Ring ) tog sig fortræffeligt ud.