S_Københavnerliv_1883-1894

i 885

Hip-Hip-Hurra paa Skagen

Oscar Bjørcks Billede af Krøyer.

Nu manglede han kun et Atelier! Idéer manglede det ham ikke paa! Han var strax klar over, at det gamle Korntørrings- & Vaskehus maatte kunne anvendes. Og Bjørck mente naturligvis det samme som Krøyer. Han var saa stærk som en ung Løve! — kunde med Lethed bære en Maler under højre Arm, medens han løftede en anden i sin udstrakte venstre. . . . Og en skønne Dag stod Atelieret færdigt! Nu kom Indvielsen med et Knald af 1ste Grad — og Krøyer blev hyl­ det med Skaaler, Sange og Taler. — En af Vennerne udbredte sig om det mærkelige Fænomen, at K røyer — denne store, geniale Maler — kunde være saa ganske blottet for den lille menneskelige Svaghed, som kaldes Vigtighed. Krøyer protesterede smilende — maatte desværre tilstaa, at han ikke ganske fortjente denne Ros. »For« — sluttede han, og saa sig om i Kredsen — »jeg er nemlig vigtig! skal jeg betro Jer! — men jeg er stille vigtig!« Alba Schwartz (»Skagen« I.)

P. S. K røyers Maleri: »Hip-H ip-Hurra« fra en Frokost i Anchers H ave paa Skagen Somm eren 1885.

O pmæ rksomheden var nu bleven henvendt paa Skagen! Alle Men­ nesker vilde derop! Kunstnere og Kunstnerinder — Bekendte og Be­ kendtes Bekendte! — Kunstinteresse­ rede! — og endelig en god Slump af dem, der (i Stilhed) gav Kunsten en god Dag. Et Mylr af Mennesker, blandt hvilke Krøyers Skikkelse r a ­ gede op som Fører. Han slog Takten til den lystige Kankan — og hele T rupen dansede villigt efter! Man veg ikke tilbage for nogen Anstren­ gelse, der havde Fornøjelsen selv som M a a l!------- Om F o raaret var Anchers flyttede fra den gamle Have over i det lille Hus med de fine Skorstene. — Det

var her — ved en Frokost — at Grunden blev lagt til Krøyers be­ kendte Billede »Hip-Hip-Hurra!« Den tyske Marinemaler Stoltenberg, som var ivrig Fotograf, tog et Bil­ lede af Selskabet just i det Øjeblik, da man skaalede allermest be­ gejstret. Da Krøyer saa Billedet, fik han Lyst til at male et Billede derefter. Compositionen kunde benyttes gan­ ske, som Tilfældet havde skabt den — og da det ikke var Krøyers Vane, at lade Græsset gro over en Beslut­ ning, mødte han Dagen efter med alle sine Grejer i Anchers Have — arrangerede sig med Modellerne, som det passede ham, og malede løs paa sin S tudier.— Men det behagede langtfra Mester Ancher at faa alt dette Hurlumhej lige ind paa Livet. Han krøb i Stridsskjorten — satte sit bornholmske Ansigt op — og spurgte »om han nu maatte være her!« Ancher følte sig nemlig stadig stærkt plaget af den Forstyrrelse og Uro, som den voksende Malerkoloni førte med sig. Gudbevares! — Det var udmærkede Mennesker! — geni­ ale — elskværdige! . . . o. s. v. o. s. v. — men hvad vilde de alle heroppe paa denne Plads, hvor han nu en­ gang havde sat sig fast. — Krøyer Var dog ikke tilsinds at opgive — og da Anchers »grønne Festsal« blev ham forbudt, fortrak han — venlig, blid og stædig — over til »gamle Have«, hvor han havde overtaget Boligen efter Anchers Flyt­ ning. —

Krøyers Billede af Michael Ancher.

Krøyers Billede af Anna Ancher.

53