S_Københavnerliv_1883-1894

Norsk Kapelmester og svensk Baryton 1884 Den sven ske Baryton A lgo t Lange. Debut paa Det kgl. T e a te r som Don Ju a n 2. Sept. 1884.

per baade paa Spil og Sang; det kom rremstillingen af Figuren til Gode, idet det gav den den nødvendige Ro og Livløshed, som er uadskillelig fra en saa spøgelseagtig Fremtoning — og det gav Sangen en Velklang, som dækkede over meget; in tetsted s kom her en raa, brutal, uformet Tone frem. Hr. Lange passer ulige bedre til Don Juan end til den gamle norske Skipper, men ikke desto m indre var hans Udførelse af denne en dygtig og smuk Præstation. At Schram kunde have givet os en ganske anden vederhæftig Figur, end den unge ele­ gante Sanger, ligger i Sagens Natur. Hr. Lange forsøgte for første Gang at synge dansk, og det var — med Undtagelse af den svenske Snurren paa p’et og det skarpe d forbavsende godt. Senta er den største Triumf, Fru Keller endnu h a r fejret — det er det smukkeste, dygtigste, hun endnu h ar givet os. — — Men skal en Tak og Anerkendelse henvendes til en enkelt, som Repræ­ sentant fo rd e t hele samlede Arbejde, saa bliver det Kapelmester Johan Svendsen. »Hollænderen« maa be­ tragtes som det Mesterstykke, Johan Svendsen skulde aflægge hos os. Det er nu aflagt, og Prøven kunde ikke falde heldigere ud. Hele Forestillin­ gen bar Præget af, at der h ar været en ganske usædvanlig Energi og Ud­ holdenhed i Indstuderingen, der er arbejdet og arbejdet med Lyst. (Charles K jerulf i D agspressen).. En Advarsel til vore Damer! Operetten »Fatinitza« paa Casino blev ledet af Musikdirektør Carl Gottschalksen med stor Dygtighed, og de store Ensemblenumre gik glim­ rende over Scenen. Damer med let­ fængelige H jerter raades til ikke at se paa den smukke Musikdirektør, naar han vender sig om til Publi­ kum for at dirigere Mellemakts- musiken.

Hr. Lange er jo ikke ukendt h e r­ hjemme. Enhver, der overværede de svenske Opera-Forestillinger paa det kgl. Teater i Fjor, véd, at han hø rer til de sjældne Operister, der baade kan synge og spille Komedie. Hans Escamillo i »Carmen« og Mefistofeles i »Faust« maa være i saa frisk Minde, at det for en stor Del af Publikum ikke kunde være nogen Overraskelse, at hans Don Juan v ar saa fortrinlig en Præstation. Man saa øjeblikkelig, da Lange kom ind paa Scenen, at han v ar Ka- valler fra Top til Taa; der var noget elastisk, smidigt over hele hans P e r­ sonlighed, som passede fortræffeligt til Don Juan-Figuren. Hans Stemme er en meget blød Baryton, der maaske kunde have nogen mere Metalklang over sig; men som den er, er den fortræffelig, og Lange fo rstaar at udnytte alle dens gode Egenskaber i fuldeste Maal. Det skulde synes, som om det faldt af sig selv, at alle livligere, let­ tere B aryton-P artier, hvor der k ræ ­ ves udpræget Skuespiltalent og en helt anden Personlighed end Hr. Si­ monsens, nu gik over til Hr. Lange, der er selvskreven til dem — men det er selvfølgelig illusorisk at gøre sig Haab herom. I én Henseende kan Hr. Lange ikke hamle op med Hr. Simonsen; det er hvad Stemmestyrke angaar. Veteranen Schram blev modtaget med stormende Jubel, som han i Aftnens Løb gjorde sig særlig fo r­ tjent til. Den øvrige Udførelse v ar under Middelmaadighed.

Johan S vendsen.

Johan Svendsens Mesterstykke. Den flyvende H ollænder, P rem iere 7. Sept. 1884. Sent er bedre end aldrig. At »Den flyvende Hollænder« saa længe har sat vor Taalmodighed paa Prøve, bør nu være glemt. Nu er den kom­ men, og Ankomsten var en Fest. En saa smuk Operaforestilling h ar vi ikke i lange T ider haft Lejlighed til at se og høre paa Det kgl. Teater. At Operaen selv skyldes en Mester- haand fortæ ller strax den »flyvende« Ouverture os med dens Søluft og Stormens Piben i Tovværket. Su­ sende og spøgelseagtig gled den forbi vore Øren i en fortræffelig Ud­ førelse; et P ar m indre Blæseruheld var for intet at regne. Fo r strax at komme til Udførelsen var baade Hr. Simonsen og Hr. Algot Lange godt paa deres Plads her. Fra »Hans Heiling« véd man, at det dæ­ moniske ligger særlig godt for den første. Som »den flyvende Hollæn­ der« havde Hr. Simonsen tilmed lagt en overordentlig velgørende Dæm­

A lg o t L ange.

Carl Gottschalksen.

35