S_Københavnerliv_1883-1894
1894 De ryddede og reddede paa Heden og paa Havet Hedens Bekæmper Dalgas død. HavetsHelt, Skiper LarsKruse, druknet ved Skagen!
Skagen 10. Februar. En F isk e rb a a d k æ n tre d e ig aar. Den b e k e n d te S k ip p er, D an n e b ro g s m and L a r s K r u s e og B e r t e l S ø r e n s e n , 17 A ar gamm el, d ru k n ed e . To Mand re d d e d e s i Land. K ruses Lig e r opfisket. Den uforfærdede Fisker, der un der frygtelige Storme h a r reddet Hundreder af Menneskeliv fra den visse Død — er druknet, 64 Aar gam mel, paa en smilende Foraarsdag. Lars Kruse fødtes i 1830. Kun 18 Aar gammel udførte han sin første Redningsdaad. Gennem Aarene ud førte han den ene Redningsdaad efter den anden, og naar man har gennemlæst Beretningerne, betænker man sig ikke paa at give denne simple Mand en Plads i Danmarks Panteon for nationale Helte. En Uret, der blev gjort god igen. Lars Kruses brede Bryst var smyk ket med talrige Medailler, og han var udnævnt til Æresmedlem af det franske Redningsselskab, — men den danske Regerings Anerkendelse lod vente paa sig, — en alt for ivrig stedlig Autoritet havde indberettet, at Lars Kruse havde været straffet: Sammen med nogle andre Drenge havde han som 15-aarig fundet et Stykke Farvetræ ved Havet og solgt det, saa der blev 7 Skilling til hver. Drengen havde faaet sine Prygl, og dermed kunde Historien være ude. Men Lars Kruse maatte vente i 18 Aar paa sit Sølvkors. Fra denne Periode, hvori den jævne, brave Fisker, der var anset og afholdt af alle sine Fæller, saa sig sat over i de mærkede Mænds Selskab, stammede hans Tungsind, som aldrig forlod ham, selv ikke naar han efter helte modig Kamp paany og paany bar reddede Mennesker i Land. Gud være os arme Syndere naadig. Skagen, 12. Marts. Om Lars Kruses Død meddeles det, at han var paa Havet for at trække Garn, da en Braadsø pludselig fyldte den lille Baad med Vand. Kruse raabte til de andre, at de skulde springe forud, men Jollen vendte rundt, og det sidste, de hørjte ham raabe, var: »Gud være os arme Syn dere naadig «. To Timer efter blev Liget skyllet i Land. De gamle Fi skere græd med sammenbidte Tæn der, da Kruses Lig blev kørt hjem. 600 Mennesker saas i Følget ved Lars Kruses gribende Jordefærd, deriblandt den tyske Kaptajn Bode- cker, som Kruse to Dage før havde reddet udfor Skagens Rev.
Da Hedeselskabet holdt sit 25 Aars Jubilæum 1891, var der flere Tusind Mennesker samlet under Dalgas’ Talerstol. Skøndt der baade var en Minister og mange Notabiliteter i Forsamlingen, var han i sine daglige Klæder, og det var ikke et Ordens- baand men en Skovblomst, han bar i Knaphullet. Han brugte ingen store Ord, men en vis sejrrig Glæde vi brerede bag hans jævne Tale. Han nævnede ikke sig selv, men desto mere talte han om de 120,000 Tønder Land nøgen Alhede, der var ind taget til Plantager, og hvorfra »He dens onde Princip« var jaget bort, om de 60,000 Smaalunde, der var plantet om Hedeboernes Gaarde, om de 15,000 Mil levende Hegn og om de 6 V 2 Million Planter, der var Mid let, hvorved Heden med Tiden skulde blive god, ydende, dansk Jord. . . . Dalgas h ar i Sandhed Krav paa at blive nævnet mellem Dan marks store. Det er ham, Danmark skylder, at der er givet det mere end 80 Kvadratmil frugtbar Jord tilbage. I Spidsen for sin med Spade og Hakke bevæbnede Hær h ar han væ ret en af sit Fædrelands største og folkekæreste Sejrvindere. Franz von Jessen i »Illustreret Tidende« 2aU 94.)
R edningsm anden Lars Kruse. @<4 Bare 'Krufée ©øb.
%an t>ar faa ffærft, faa ffouf 05 faa fføf, fa og fufbføBfonQHaitb— ben ftørftefe
Kaptajn Enrico M ylius Dalgas. F ød t 16. Ju li 1828 — D ød 16. A pril 1894.
272
Made with FlippingBook