S_Københavnerliv_1883-1894

Straalende Tenor-Debut paa Det kgl. Theater 1893 Ung bornholmsk Lærer vækker Opsigt i Gounods „Faust" . V ilhe lm He ro lds Debut 9 en af de mest lovende i mange A a r .

virkelig Haar paa Hovedet; jeg troede, De var helt skaldet. Det sagde jeg til de andre nede i P a r­ kettet. — Naa ja, De kan komme igen en anden Gang!« De e r umu lig paa Scenen ! Om de Genvordigheder, som Hr. Herold maatte gennemgaa paa Grund af sit Ydre, da han efter en fornyet Prøve, som førte til Debuten, skulde stedes for Instruktøren Professor Pietro Krohn, fortæller Hr. Herold videre: — Man maatte se, hvordan jeg tog mig ud i Kostumer. Og saa trak de paa mig — det var en Skrædder og en Paaklæder — den ene Ridder­ dragt efter den anden, mens mine Underpermissioner agerede Silke­ trikot og mine Sokker Ridderstøvler. Prøven maa aabenbart ikke være faldet heldigt ud, for efter at jeg havde haft mindst en Snes forskel- ligfarvede Fløjls- og Silketuniker paa med alle mulige Slags Ærmer, baade korte og lange, vide og snævre, er­ klærede Professoren, at jeg var umu­ lig: »Hvad kan det nytte, kære —

i i . Februar. I Aftes naaede man endelig at faa op­ ført »Faust« med den længe bebudede Debutant, V i l h e l m H e r o l d , i Titel­ rollen. Teatret va r udsolgt — og i en Haandevending blev Hr. He r o l d knæ­ sat af det suveræne Publikum. Allerede under og efter Introduktionsakten lød bragende Bifald, og den begejstrede Stemning holdt sig hele Aftenen. Man mærkede, at det ligefrem va r Kjøben- havnerne en Fryd at kreere denne nye Tenor. Stemmen er virkelig ogsaa smuk, en ægte, lys Tenor, med en køn, vin­ dende Klang. Stor er den ikke — men den er jo saa ung endnu. Debutantens Fremtræden paa Scenen var fri og ubunden, hans Skikkelse ungdommelig og spænstig. Ma r g r e t e s Parti blev sunget af Frøken Do ns, hvis nervøse Intelligens slet ikke passer til den naive lille Borgerdatter. Vilhelm Herold, som i Aftes gjorde saa overordentlig Lykke ved sin De­ but, er en ung Mand paa 28 Aar, Søn af en Bagermester i Hasle paa Bornholm. For syv Aar siden tog han Skolelærerexamen paa John- strup Seminarium. Hans Sangstudier indskrænker sig til nogen Sang­ undervisning hos Peter Jerndorff og senere hos Leopold Rosenfeldt. Den fø rs te m is lykkede P rø ve . For to Aar siden forsøgte Hr. He­ rold at aflægge Prøve for Direktio­ nen for Det kgl. Theater. Man havde raadet den unge Ansøger til at an­ lægge en stram militær Holdning for at behage Kammerherre Falle­ sen, og Hr. Herold fortæller, at han i den Anledning lod sig maskin- klippe. — Paa Theatertrappen mødte jeg kgl. Skuespiller Jerndorff, der var min Lærer, men da han saa mig, jamrede han: »Men Herregud, hvor­ dan er det, De ser ud!« Efter Prøven gik Kammerherre Fallesen tæt hen til mig, betragtede nøje mit Hoved baade forfra og fra Nakken og kremtede: »Jo, De har jo

V ilhelm H erold ved sin D ebut som Faust.

hvad kan det nytte! — Naar man vil optræde paa en Scene, maa man ha’ et Ydre! — Jeg har ikke For­ stand paa Sang, men om De saa sang som Vorherre selv — De er umulig paa Scenen!«

B a re du havde et andet A n s ig t !

Jeg var ved at løbe fra det Hele. Thi at der maatte være noget i, hvad alle disse Mennesker paastod, fik jeg en Slags Bekræftelse paa en Dag, da jeg gik paa Gaden. Jeg havde faaet mig en ny Overfrakke, og da jeg passerede et Vindue i Frederiksborggade, kunde jeg ikke modstaa Fristelsen til at kaste et stjaalent Blik ind i Ruden for at se, hvordan F'rakken sad. Men en skarns Skomagerdreng havde naturligvis opdaget det og raabte opmuntrende: »Jo, Du er s’gu et meget pænt Men­ neske — bare Du havde et andet Ansigt!« E t dejligt S tykke Læ p re d a t ma le p a a ! En liden Trøst i al min Kval var det, at jeg en Aften i et Selskab traf Landskabsmaleren Godtfred Chri­ stensen, og da jeg aabnede mit Hjerte og fortalte ham om al min Kvide, sagde han: »De skal saamænd ikke være saa ked af det Ansigt, Herold. Det er et dejligt Stykke Lærred at male paa.«

D en 28-aarige bornholm ske Skolelærer, der har debuteret som Tenor paa D et kgl. Theater.

256