S_Københavnerliv_1883-1894
i893
Kirkelivet i Hovedstaden
Den første Ligbrænding i Kjøbenhavn. Bureauchef Dessau’s Jordefærd. En Bustvogn, fulgt af en enlig Ekvipage, bevægede sig i Gaar For middags ud til den lille, røde Byg ning paa N. Fasanvej, — det nye, hidtil ubrugte Krematorium. Den første Ligbrænding her i Byen skulde foretages. Den Afdøde, Bureauchef Dessau, havde i sit Testamente fast sat alle Enkeltheder: ingen Blomster og intet Følge. »De Penge,« havde han sagt, »kan bedre anvendes til de Fattige.« I Krematoriet anbragtes den tynde Blikkiste foran Ovnen. Afdødes Søn, Dr. Dessau, ønskede ikke at over være Brændingen, men udbad sig blot sin Faders Aske. Ligbrændings foreningens Inspektør, Hr. S. Jensen, var saaledes den eneste Tilskuer til Forbrændingen. Ligbrænding er stadig alt for be sværlig her i Byen; man skal være i Besiddelse af 8 —9 Attester fra alle mulige Myndigheder, før man kan faa et Lig brændt. Til Asken haves forskellige Urner med kunstnerisk Udsmykning, som kan faaes i Kre matoriet. Hr. Dessaus Urne havde Form af en Sarkofag. t £ . £ . bøbe t ( S a a r . 3. jfcfiruar. 3(Barbøbe£arfCRrt# fofer(Beorg
Vilh. Beck.
Pater Lange.
Indre Missions Høvding i Studentersamfundet. 22. Februar. Lokalerne var aldeles overfyldte, da den berømte Præst fra Ørslev holdt Foredrag i Studentersamfun det i Aftes. Blandt Tilhørerne bemær kede man den kendte Gaardmissio- nær Clausen og Dr. Georg Brandes. Pastor Beck talte om Undere og Mi rakler. » ... Grundunderet er Verdens Ska belse, og Gud, der har skabt den, har naturligvis Lov til at forandre Verdenslovene, ligesom Ministre og Rigsdag forandrer Landets Love (Munterhed), ja, jeg tror endog, at Gud kan udstede provisoriske Love. (Bravo! Stormende Munterhed.) ...« Mange Haandklap og kun svag Hvssen hilste Taleren, da han forlod Talerstolen. Diskussionen bagefter varede til den lyse Morgen. Kirkesagen. 24. Januar. Borgerrepræsentationen har i Af tes vedtaget, at der skal bygges 8 nye Kirker i vor Hovedstad. Vi har i Øjeblikket 21 protestantiske Kirker i Kjøbenhavn og paa Frederiksberg. Med en Befolkning paa 350.000 Men nesker bliver det 16.600 til hver Kirke. Til Sammenligning kan tjene, at der i Berlin kun findes 1 Kirke for hver Gruppe paa 37.800 Menne sker. Udgifterne til de nye Kirker skal dækkes af en Kirkeskat.
»Sortebroder« L a n g e i Studentersamfundet. 5. April. Den kendte franske Præst, Pater Lange, den glimrende Taler, den af alle Damer forgudede, er nu ved at afslutte sit Kjøbenhavnerbesøg for denne Gang. Som det vil erindres, har han ved tidligere Besøg ud kæmpet mangen drabelig theologisk Holmgang med Lic. theol. Fenger. I Aar har man fra protestantisk Side forholdt sig tavs, medens Pate rens sympatiske Prædiken og skønne Sprog h ar samlet store Tilhører skarer baade i den katolske Kirke i Bredgade og ved talrige Møder. Blandt de trofaste Tilhørere var na turligvis ogsaa Prinsesse Marie. I Gaar Aftes holdt Pateren efter Indbydelse et fransk Foredrag i Stu dentersamfundet; han udviklede Be viserne for Kristi Guddommelighed, set fra det katolske Synspunkt. I Diskussionen bagefter deltog Doktor Georg Brandes, der bl. a. udtalte: »Vor Sympati er vokset for Dem, jo længer vi har hørt Dem tale, for De taler jævnt og ligetil, og De repræ senterer en stor, gammel Kultur. Enig med Dem er jeg jo ikke . . . men fra Deres Standpunkt har De ganske Bet. Deres Nærværelse har været os overordentlig kær. Paa Gensyn!« (Stormende Bifald.)
*53
Made with FlippingBook