S_Københavnerliv_1883-1894

Børsmatadorens tragiske Skæbne 1892

Stiftet Landmandsbanken. Gedalia havde længe omgaaedes med Planer om at stifte en privat Bank, hvortil der i høj Grad træng­ tes, ved Siden af Nationalbanken. Han fik ogsaa en Mængde frem­ ragende Mænd til at interessere sig for Tanken, men et andet Konsor­ tium kom ham i Forkøbet, og Tiet­ gen kom først med Oprettelsen af Privatbanken. Fra det Øjeblik var Gedalia en svoren Fjende af Tietgen, der i ét og alt var hans diametrale Modsætning. Gedalia gav dog ikke op, men fik virkelig Landmandsban­ ken stiftet nogle Aar efter. Skønt Gedalia var Sjælen i hele Foretagen­ det, blev han manøvreret ud, men forinden fik han sin tidligere Med­ hjælper Isak Gliickstadt udnævnt til Landmandsbankens Direktør. Det glemte Gliickstadt ham aldrig. Jernbane-Konge - og Fallent. M en al denne Herlighed fik en b rat Ende. G edalia var driftig og dristig, men han manglede O rden og Overblik. H an kom ind paa store Jernb an e - P ro jekter, overtog bl. a. Anlæget a f K allundborg-Banen, til dels i Samarbejde med T ietgen, men Gedalia forløftede sig paa Sagen og fallerede. Arrestant — og dømt. Nu gik det hurtigt ned ad Bakke. I ni Aar varede Behandlingen af Konkursboet. Gedalia forsøgte paany at etablere sig og allierede sig med en Enke, der satte Penge i Fore­ tagendet, men senere anmeldte ham for Falsk og Bedrageri. I ti Uger sad Gedalia arresteret, og først halv­ andet Aar efter faldt Dommen, der frikendte Gedalia for Falsk og Be­ drageri, medens han idømtes en Maaneds Fængsel for at have flyttet nogle Stempelmærker til 12 Kr. 50 Øre fra nogle gamle Obligationer over paa nogle nye. Ved Højesteret blev Straffen omsat til en Bøde paa 100 Kr.

En fattig Begravelse.

16. Marts. I Gaar Middags blev Baron Gedalia jordet paa Vestre Kirkegaards mo­ saiske Afdeling. Det var en fattig og yderst tarvelig Begravelse. Den sort indhyllede Kiste var kun dækket af fire Kranse. Men en Pude foran Kisten var prydet med Gedalias elleve Ordener. . . . Der saas ikke mange af Børsens kendte Ansigter; end ikke Land­ mandsbankens Direktør, Etatsraad Gliickstadt, var tilstede; man sagde, at han var bleven upasselig i sidste Øjeblik. Om Gedalia. E n D ag kom han kørende i sin Ekvip a g e paa H øjb ropla ds, da K usken pludselig stand­ sede Vognen, ford i der v a r noget i Vejen m ed Seletøjet. Gedalia sprang ud og reparerede Skaden m ed h u rtig H aand. E n af Børsens M a­ tadorer gik forb i og sm ilte lidt ad den geskæ'- tige B aron. Men Gedalia raabte efter ham : — Ja, je’ sier, je’ sier, at Rotschilderne er store F o lk , som kan gøre, h va d de h a r Lyst til. M en tro r D e m aaske, at de kan reparere en B uggjord? * Det skulde selvfølgelig væ re en H em m elig­ hed, at Gedalia havd e købt sin B arontitel — af den lille italienske E n k la ve St. M arino — og betalt den m ed 12.000 L ire . Men da han ved Afregningen opdagede, at disse Penge be­ løb sig til adskilligt m in dre i Francs, end han oprindelig havde beregnet, fortalte han glæ de- straalende sit K ontorpersonale: — Je’ sier, je’ sier, m ine H e rre r, at jeg sandelig h a r tjent 4— 500 Francs paa den H i­ storie!

Baronen 4 * ' sier, fe’ »ier“ — tegnet af Deich- mann i Serien „Kjøbenhavns Originaler".

Ruin og forgæves Kamp. Gedalia var ruineret. Hans Kone var rejst over til en Søn i Amerika, hvor hun snart efter døde, alle Bør­ nene var udvandrede — tilbage for Gedalia stod nu bare det ene: Op­ rejsning . . . Oprejsning! Den gamle Mand kæmpede en for­ tvivlet Kamp, der koncentrerede sig om det ene: atter at faa Adgang til Børsen, og dermed paany Stemplet som en hæderlig Mand. Skønt ad­ skillige af de bedste indenfor Fi­ nansverdenen havde Sympati for og Medlidenhed med Gedalia, var der enkelte, der stadig stod ham haardt imod. Han brugte sine sidste Kræf­ ter og sine sidste Penge paa de mange Processer mod Grosserer- Societetets Komité, hvis Formand Tietgen var bleven. 24. Maj sidste Aar faldt Højesteretsdommen, der gik Gedalia imod. Det knækkede ham fuldstændig, og nu knapt et Aar efter er den gamle Børsmatador død ensom og forladt.

— Hør, min kære Baron, er det sandt, hvad man fortæller, at De en Gang har været Sa- dclm agersvend? — Je’ sier, je' sier, Hr. Greve, af havde De begyndt som Sadelm agersvend, saa var De det vist endnu!

2 3 7