S_Københavnerliv_1883-1894

Et hæderligt Aar for København 1891

N. J. Fjord død.

Byens Raad.

To danske Opfindelser paa Bogens Omraade. De drages frem fra Forglemmelsens Mørke. Januar. Paa Bogudstillingen i Industrifor­ eningen imponeres man af Bøger, Billedtryk og Bogbind fra Alverdens Lande og af de allernyeste typogra­ fiske Maskiner. Men m idt imellem den in ternatio­ nale Maskinteknik ser man to Ting, som kan faa det danske H jerte til at banke. Det er to danske Opfindel­ ser, som vi selv h a r glemt, og som det er Bogudstillingens Fortjeneste at have draget frem i Lyset. Brandt, der blev født i Svendborg 1807 og døde h er i Byen ifjor, op­ fandt denne Maskine i New York i Begyndelsen af Fyrrerne, og den trængte sn art igjennem de fleste Steder. Det udstillede Exemplar h ar været i Brug fra 1846, da det blev patenteret h er i Landet, og til 1873. Lauritz Brandts Skriftstøbemaskine.

4. Januar. Kl. 9^2 i Form iddag døde Landbo­ højskolens D irektør Niels Johannes Fjord efter en Operation paa F red e­ riksberg Hospital. N. J. F jo rd fødtes paa Holmsland i Ringkøbing F jord d. 27. April 1825. Hans F ader var Skolelærer, og der v ar 10 Søskende. 20 Aar gammel blev F jord Skole­ læ rer. I 1858 tog han Eksamen ved Polyteknisk Læ reanstalt og blev

2. Januar. Et Tilbageblik over sidste Aars Arbejde i Borgerrepræsentationen viser, at 1890 i Kommunens Annaler vil blive nævnt med Hæder som As­ faltens og de første renlige F lytte­ dages Aar, for Indførelsen af g ra­ tis Musik for Ubemidlede om Som­ meren, for Tilskudet til Mellem­ skolen og for Aabningen af Botanisk Have. Paa Debetsiden staar Beværternes forgæves Kamp for en rimeligere Lukketid, de gamle Skader paa Kvægtorvet og i Slagtehusene med den elendige Belysning og Modstan­ den mod almindelig Indførelse af Skolebade. I Aar og Dag h a r man forhandlet om Højbroplads, om monumental eller ikke-monumental Udsmykning, om Buskadser og Springvand og Søjler med herlige Kapitæler — ind­ til man naaede til det Resultat, at Højbroplads kunde blive, hvad den er. Der var kraftige Ønsker fremme om at forhøje Indkomstskatten. De vise Fædre mente, at det vilde ikke gaa med de tre Procent, n aar Folk vilde have Asfalt i Gaderne og fine Skoler og Kloaker, der ikke for­ pestede Luften. Spørgsmaalet er stadig svævende — og truende! Det vil sikkert i lange Tider blive det staaende Punkt paa Dagsordenen. Og det turde være Aarets største kommunale Begiven­ hed. Vejviseren. 3. Januar. For første Gang bringer Vejvise­ ren Navnene paa Telefonselskabets Abonnenter. Næsten alle Grosserere h ar Telefon; det vil befindes rim e­ ligt, medens det næppe vil vække Forbavselse, at ingen B arber eller L igtorneoperatør er saa lykkelig. Derimod vil det undre, at kun otte Sagførere, tre Læger og slet ingen Skomagere eller Skrædere er i Be­ siddelse af dette praktiske Apparat. Sportsinteressen: Antallet paa Cyclefirmaer er gaaet op fra fire til ni. Verdensby: Tolv F irm aer leverer elektriske Belysningsanlæg mod kun syv ifjor. Hansen, der i mange T ider h a r været dominerende, er blevet distan­ ceret af Petersen, der holder Téten med 35 Spalter, Hansen h a r 3392 , Nielsen 28, Jensen 27, Olsen 12 og den én Gang saa berømte Hr. Søren­ sen kun stakkels 7. I Aar vil Vejviseren vinde Publi­ kums H jerter med Kortet over Kjø- benhavn-Frederiksberg, som vi i mange Herrens Aar forgæves h ar sukket efter.

Chr. Sørensens Sættemaskine.

N . J. Fjord.

um iddelbart derefter Docent ved den nyaabnede Landbohøjskole. F jord læ rte os at koge i »Høkasse«, der- paa kom den F jo rd ’ske Dampgryde og Forsøgene med Centrifugen. I 1882—83 opførtes Landbohøjskolens Laboratorium for landøkonomiske Forsøg. For dette blev F jo rd Leder. Hans Navn er gennem det rige Ar­ bejde, der fulgte i dette Laborato­ rium , nøje knyttet til Landets Ud­ vikling i Mejeri og Landbrug i de sidste 20 Aar. Ligbrænding forbudt. 17. Januar. Igaar faldt Højesterets Dom i den store LigbrændingSsag. Dommen gi­ ver _ som man kunde vente — Mi­ nisteriet Medhold, og det er saaledes forbudt h er i Landet at brænde Lig, saalænge de nugældende Love paa dette Omraade bestaar.

Ved Siden af staar Chr. Sørensens Sættemaskine, en snild Indretning, der gjorde stor Opsigt ved Udstillin­ gen i P aris 1855 og h a r tjent som Forbillede for flere lignende Maski­ ner. Selv v ar den for fintmærkende og kompliceret til ret at kunne faa praktisk Anvendelse.

2 I O